Mastercard Standard Debit fremstilles nu af genbrugsplast
17.6.2021 08:00:00 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Ifølge FN ender 8 millioner tons plastik hvert år i verdenshavene. I den sammenhæng fylder et betalingskort ikke meget, men det skal ikke være en undskyldning for ikke at gøre en forskel, hvor man kan. Derfor bliver alle nye Mastercard Standard Debit-kort i Sparekassen Kronjylland nu fremstillet i genanvendeligt plast.
”Vi ved godt, at vi ikke redder verdenshavene ved at indføre betalingskort i genbrugsplast. Men det er et skridt på vejen, og det handler om at gøre en forskel, hvor det er muligt,” fortæller Jan Mågård, Fagchef for Kort og selvbetjening i Sparekassen Kronjylland.
Flere ”grønne” kort på vej
I Sparekassen Kronjylland er omkring en tredjedel af alle udstedte betalingskort af typen Mastercard Standard Debit. De vil nu, i takt med at kunderne bestiller eller genbestiller nye kort, blive fremstillet i genbrugsplast.
”Der er en merudgift forbundet med at fremstille betalingskort i genbrugsplast, men med så mange kort tror vi på, at det gør en forskel at tænke mere miljøvenligt i denne sammenhæng,” fortæller Jan Mågård og tilføjer, at det ikke kommer til at koste ekstra for kunderne, at de nu kan betale med grøn samvittighed.
Planen er, at når de nye Mastercard Standard Debit-kort i genbrugsplast er rullet ud og prøvet af, vil andre korttyper følge trop.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt: Jan Mågård, Fagchef for Kort og selvbetjening, Sparekassen Kronjylland - tlf: 89 12 25 48 eller jam@sparkron.dk
Billeder
Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle8.4.2026 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland slår rekord med ny udstedelse23.3.2026 13:28:10 CET | Pressemeddelelse
Opnår laveste pris nogensinde for et pengeinstitut, der ikke er SIFI
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
