Massivt flertal af danskerne: Velfærdsansatte skal have mere i løn

84 procent af danskere er enten helt eller delvist enige i, at offentligt ansatte, der arbejder i den borgernære velfærd for ældre, børn, syge og udsatte, skal have mere i løn. Ni ud af 10 mener, at samme gruppe fortjener bedre arbejdsvilkår. Samme andel er enten helt eller delvist enige i, at mere anerkendelse vil være på sin plads. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Epinion har foretaget for FOA.
”Vi har længe sagt, at dem, der løfter velfærden i Danmark, fortjener et løft i lønnen. Undersøgelsen viser, at det ikke bare er os, der mener det – vi har stort set hele befolkningen i ryggen,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
Offentligt ansattes løn har været debatteret flittigt over de seneste år med sygeplejerstrejke, lønstrukturkomite samt et socialdemokratisk valgløfte om højere løn til udvalgte faggrupper. Et løfte, der sidenhen har fundet vej til regeringsgrundlaget.
”Hvis politikerne på Christiansborg har været i tvivl om, hvor vælgerne står i spørgsmålet om løn til offentligt ansatte, er deres tvivl hermed blevet bragt til skamme,” siger Mona Striib.
Mere anerkendelse handler blandt andet om at udvise tillid til den faglighed, de forskellige grupper af offentligt ansatte har tilegnet sig via uddannelse og erfaring. De forskellige velfærdsområder er ofte genstand for debat, og som ansat kan det fylde rigtig meget, at alle har en mening om det arbejde, man udfører, mener Mona Striib:
”Jeg er glad for, at nogle af de faggrupper, der har måttet lægge ører til rigtig mange fordomme og andet om deres arbejde, har så stor opbakning i befolkningen. Jeg ser undersøgelsen som et kæmpe skulderklap til vores medlemmer,” siger hun.
Det næste års tid kommer med al sandsynlighed til at byde på masser af debat om offentligt ansattes løn, idet den nedsatte lønstrukturkomite, som Mona Striib sidder med i, fremlægger sine resultater. Dertil kommer indfrielsen af regeringens løfte om bedre løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte, og slutteligt skal der i foråret 2024 forhandles overenskomster på det offentlige område.
”Nu vil vi gerne se politikere, der mener det, når de siger, at offentligt ansatte skal have mere i løn. Og så vil vi gerne se, at de sætter handling bag ordene, så vi løfter velfærden og også i fremtiden har et godt og solidt velfærdssamfund,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 169.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Hjerteskærende forløb for ældre ægtepar er et alarmerende wakeupcall3.6.2023 08:17:08 CEST | Pressemeddelelse
Sag fra ældreplejen i Herning giver et ubehageligt indblik i konsekvenserne for både borgere og medarbejdere af årelang underprioritering af ældreplejen. Sagen bør være øjenåbner for regeringen, mener FOA-sektorformand.
Følelse af afmagt dominerer blandt ansatte i ældreplejen2.6.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden social- og sundhedsansatte føler sig utilstrækkelig, fordi de ikke kan give borgerne den nødvendige hjælp. Det er foruroligende i forhold til de ældre, men også et problem for den fremtidige rekruttering til ældreplejen.
Stram økonomiaftale er meget bekymrende26.5.2023 22:38:31 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har fredag indgået aftale om næste års økonomi i regionerne. ”Her og nu er der nærmest ikke noget ekstra til sundhed,” lyder bekymringen fra FOA.
Stram økonomiaftale peger mod barske budgetforhandlinger26.5.2023 10:34:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommuner og regeringen har indgået en meget beskeden økonomiaftale, som ikke rækker til at fastholde velfærden, mener fagforeningen FOA.
Stærkt med aftale om borgere med dobbeltdiagnoser25.5.2023 21:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med borgere, der falder igennem systemet, fordi de både har et misbrug og en psykisk sygdom. Derfor roser FOA ny aftale om nye tilbud til netop dobbeltdiagnosticerede, som KL og regionerne har indgået.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum