Masser af exoplaneters baner er "væltede"

I Solsystemet kredser alle planeterne pænt og artigt den samme vej rundt om Solen, og deres baner ligger velopdragent i nogenlunde samme plan som Solens ækvator. Sådan er det bare ikke ude i exoplaneternes verden. Her har en del exoplaneter baner, som hælder kraftigt i forhold til den retning deres stjerne roterer, og nogen af exoplaneterne kredser endda vinkelret på stjernen.
Marcus Marcussen forsvarer sin kandidatafhandling på Aarhus Universitet imorgen onsdag den 30. juni 2021, og han er samtidig en af hovedforfatterne til en artikel, som snart offentliggøres i det ansete tidsskrift Astrophysical Journal Letters. Artiklen er i høj grad baseret på Marcus' kandidatarbejde om de væltede planetbaner, og det er et fint eksempel på, at også de yngste studerende er stærkt involverede i astronomisk frontlinieforskning.
Marcus og hans kolleger fra Aarhus Universitets Stellar Astrophysics Centre og fra universiteterne i Princeton og Pennsylvania, USA har undersøgt banerne for 57 exoplaneter, hvis baner skejer ud. Det ser ud til, at exoplaneterne foretrækker enten at kredse pænt og ordentligt som vi kender det fra vores eget Solsystem, eller også går de all-in og kredser næsten vinkelret på de almindelige - der er ikke ret mange exoplaneter, som kredser "bare lidt" på skrå - og det har hidtil været noget af en gåde i astrofysikken.
For at løse gåden forsøgte forskerholdet uden held at finde fælles træk ved stjernerne eller ved de uregerlige exoplaneter. Med statistiske metoder sikrede de sig også, at der ikke var tale om blot en tilfældighed i udvalget af stjerner.
Gåden er endnu ikke løst, men i artiklen foreslår astronomerne fire forskellige veje, som kan føre til, at en planet ender i en vinkelret bane. Der kan være strømninger i stjernens overfladegasser, som "vrider" planetbanen ud af facon, exoplaneter i meget aflange baner omkring fladtrykte stjerner kan mærke et vrid, andre planeter i stjernesystemet kan gribe forstyrrende ind med deres tidevandskræfter eller magnetfelter kan tidligt i planetsystemets historie dreje den skive af gasser og støv, som planeterne dannes af. Der er blot ikke nogen af de nævnte muligheder, som passer særligt godt med det observerede, så astronomernes jagt på en forklaring fortsætter.
Titlen på artiklen i Astrophysical Journal Letters er, med lidt af et bogstavrim "A Preponderance of Perpendicular Planets."
Nøgleord
Kontakter
Marcus Marcussen forbereder sin eksamen onsdag, men vil gerne kontaktes på marcuslmarcussen@gmail.com
Artiklens hovedforfatter er Simon Albrecht, SAC albrecht@phys.au.dk (kun engelsk og tysk)
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
Vores korte hukommelse begrænser erindringen om ægte natur: Historiske kilder kalder den frem igen.20.11.2025 11:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vi accepterer gradvist en fattigere natur, fordi vi har en tendens til at bruge vores egen levetid som målestok for, hvad de er normalt. Et internationalt forskerhold viser, at breve, malerier og mundtlige fortællinger kan give os et historisk længere perspektiv – og derved styrke fremtidens strategier for mere biodiversitet.
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum