Masser af exoplaneters baner er "væltede"
I Solsystemet kredser alle planeterne pænt og artigt den samme vej rundt om Solen, og deres baner ligger velopdragent i nogenlunde samme plan som Solens ækvator. Sådan er det bare ikke ude i exoplaneternes verden. Her har en del exoplaneter baner, som hælder kraftigt i forhold til den retning deres stjerne roterer, og nogen af exoplaneterne kredser endda vinkelret på stjernen.
Marcus Marcussen forsvarer sin kandidatafhandling på Aarhus Universitet imorgen onsdag den 30. juni 2021, og han er samtidig en af hovedforfatterne til en artikel, som snart offentliggøres i det ansete tidsskrift Astrophysical Journal Letters. Artiklen er i høj grad baseret på Marcus' kandidatarbejde om de væltede planetbaner, og det er et fint eksempel på, at også de yngste studerende er stærkt involverede i astronomisk frontlinieforskning.
Marcus og hans kolleger fra Aarhus Universitets Stellar Astrophysics Centre og fra universiteterne i Princeton og Pennsylvania, USA har undersøgt banerne for 57 exoplaneter, hvis baner skejer ud. Det ser ud til, at exoplaneterne foretrækker enten at kredse pænt og ordentligt som vi kender det fra vores eget Solsystem, eller også går de all-in og kredser næsten vinkelret på de almindelige - der er ikke ret mange exoplaneter, som kredser "bare lidt" på skrå - og det har hidtil været noget af en gåde i astrofysikken.
For at løse gåden forsøgte forskerholdet uden held at finde fælles træk ved stjernerne eller ved de uregerlige exoplaneter. Med statistiske metoder sikrede de sig også, at der ikke var tale om blot en tilfældighed i udvalget af stjerner.
Gåden er endnu ikke løst, men i artiklen foreslår astronomerne fire forskellige veje, som kan føre til, at en planet ender i en vinkelret bane. Der kan være strømninger i stjernens overfladegasser, som "vrider" planetbanen ud af facon, exoplaneter i meget aflange baner omkring fladtrykte stjerner kan mærke et vrid, andre planeter i stjernesystemet kan gribe forstyrrende ind med deres tidevandskræfter eller magnetfelter kan tidligt i planetsystemets historie dreje den skive af gasser og støv, som planeterne dannes af. Der er blot ikke nogen af de nævnte muligheder, som passer særligt godt med det observerede, så astronomernes jagt på en forklaring fortsætter.
Titlen på artiklen i Astrophysical Journal Letters er, med lidt af et bogstavrim "A Preponderance of Perpendicular Planets."
Nøgleord
Kontakter
Marcus Marcussen forbereder sin eksamen onsdag, men vil gerne kontaktes på marcuslmarcussen@gmail.com
Artiklens hovedforfatter er Simon Albrecht, SAC albrecht@phys.au.dk (kun engelsk og tysk)
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum