Masser af exoplaneters baner er "væltede"

I Solsystemet kredser alle planeterne pænt og artigt den samme vej rundt om Solen, og deres baner ligger velopdragent i nogenlunde samme plan som Solens ækvator. Sådan er det bare ikke ude i exoplaneternes verden. Her har en del exoplaneter baner, som hælder kraftigt i forhold til den retning deres stjerne roterer, og nogen af exoplaneterne kredser endda vinkelret på stjernen.
Marcus Marcussen forsvarer sin kandidatafhandling på Aarhus Universitet imorgen onsdag den 30. juni 2021, og han er samtidig en af hovedforfatterne til en artikel, som snart offentliggøres i det ansete tidsskrift Astrophysical Journal Letters. Artiklen er i høj grad baseret på Marcus' kandidatarbejde om de væltede planetbaner, og det er et fint eksempel på, at også de yngste studerende er stærkt involverede i astronomisk frontlinieforskning.
Marcus og hans kolleger fra Aarhus Universitets Stellar Astrophysics Centre og fra universiteterne i Princeton og Pennsylvania, USA har undersøgt banerne for 57 exoplaneter, hvis baner skejer ud. Det ser ud til, at exoplaneterne foretrækker enten at kredse pænt og ordentligt som vi kender det fra vores eget Solsystem, eller også går de all-in og kredser næsten vinkelret på de almindelige - der er ikke ret mange exoplaneter, som kredser "bare lidt" på skrå - og det har hidtil været noget af en gåde i astrofysikken.
For at løse gåden forsøgte forskerholdet uden held at finde fælles træk ved stjernerne eller ved de uregerlige exoplaneter. Med statistiske metoder sikrede de sig også, at der ikke var tale om blot en tilfældighed i udvalget af stjerner.
Gåden er endnu ikke løst, men i artiklen foreslår astronomerne fire forskellige veje, som kan føre til, at en planet ender i en vinkelret bane. Der kan være strømninger i stjernens overfladegasser, som "vrider" planetbanen ud af facon, exoplaneter i meget aflange baner omkring fladtrykte stjerner kan mærke et vrid, andre planeter i stjernesystemet kan gribe forstyrrende ind med deres tidevandskræfter eller magnetfelter kan tidligt i planetsystemets historie dreje den skive af gasser og støv, som planeterne dannes af. Der er blot ikke nogen af de nævnte muligheder, som passer særligt godt med det observerede, så astronomernes jagt på en forklaring fortsætter.
Titlen på artiklen i Astrophysical Journal Letters er, med lidt af et bogstavrim "A Preponderance of Perpendicular Planets."
Nøgleord
Kontakter
Marcus Marcussen forbereder sin eksamen onsdag, men vil gerne kontaktes på marcuslmarcussen@gmail.com
Artiklens hovedforfatter er Simon Albrecht, SAC albrecht@phys.au.dk (kun engelsk og tysk)
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum