Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Måske Danmarks største dyreværnssag: 60 hunde overdraget til Dyreværnet

Del
Det må være en af de største dyreværnssager i Danmark, som netop er blevet afgjort. 60 hunde er i dag blevet overdraget til Dyreværnet, efter at ejeren i Østre Landsret fik stadfæstet dommen og frakendt retten til at have med dyr at gøre i tre år. Dyreværnet har siden 2013 arbejdet med sagen om de mange hunde, og har pr. dags dato overtaget ejerskabet af de mange våde snuder.
To af de 60 hunde, der i dag er overdraget til Dyreværnet. Foto: Dyreværnet
To af de 60 hunde, der i dag er overdraget til Dyreværnet. Foto: Dyreværnet

-          På hundenes vegne er vi glade for afgørelsen, fortæller Michael Kofoed fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, der har været med på sagen siden start.

-          Jeg er helt tryg ved, at de mange hunde nu er overdraget til Dyreværnet, selvom dommen naturligvis ikke er rar for ejeren, fortæller Michael Kofoed.

Dyreværnet blev involveret i sagen om de mange hunde tilbage i foråret 2013, hvor foreningens udrykningsleder modtog en anmeldelse på ejeren. Politiet blev inddraget, da ejeren nægtede at give Dyreværnet adgang til adressen, og siden har sagen udviklet sig.

De 60 hunde blev anbragt på en hundepension den 1. april 2014, hvor de har opholdt sig indtil dags dato. I dag stadfæstede Østre Landsret Byrettens afgørelse om, at de mange hunde ikke skulle tilbage til deres ejer.

-          Selvom Dyreværnet er økonomisk presset og hverken har midlerne eller ressourcerne til at tage så mange hunde ind – så gør vi det! Der bliver kaldt ekstra personale på arbejde og selvom vi godt er klar over, at det kommer til at koste en formue i dyrlægeregninger, så skal vi klare det, fortæller Dyreværnets direktør, Signe Sehested Lund og fortsætter:

-          Jeg er sikker på, at befolkningen vil støtte op og hjælpe i det omfang, de kan. For naturligvis skal hundene ikke aflives – Dyreværnet skal nok sikre, at hundene bliver behandlet, hvis de er syge og får den pasning og pleje, de har behov for. Dernæst bliver de sat til adoption, så de kan komme ud og bo i deres nye forevigt hjem.

Der er tale om chihuahua, kinesisk hårløse og små blandingshunde. Der er en del hvalpe blandt de 60 hunde, som naturligvis kræver ekstra pleje. Dyreværnet har en NO KILL-politik, der sikrer, at sunde og raske dyr ikke aflives.

For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst Dyreværnets direktør Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15.

Billeder

To af de 60 hunde, der i dag er overdraget til Dyreværnet. Foto: Dyreværnet
To af de 60 hunde, der i dag er overdraget til Dyreværnet. Foto: Dyreværnet
Download
Begge ambulancerne var fyldt med hunde, da de ankom til Dyreværnet i dag. Foto: Dyreværnet.
Begge ambulancerne var fyldt med hunde, da de ankom til Dyreværnet i dag. Foto: Dyreværnet.
Download
Endnu en af de 60 hunde, der i dag er overgået til Dyreværnet. Foto: Dyreværnet.
Endnu en af de 60 hunde, der i dag er overgået til Dyreværnet. Foto: Dyreværnet.
Download
Dyreværnets udrykningsleder, Nina Amdi Carlsen, med en af de 60 hunde. Foto: Dyreværnet.
Dyreværnets udrykningsleder, Nina Amdi Carlsen, med en af de 60 hunde. Foto: Dyreværnet.
Download

Links

Information om Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr
Islevdalvej 85
2610 Rødovre

+45 44 94 66 95http://www.dyrevaernet.dk/
Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver Danmarks største internat, som er beliggende på Islevdalvej i Rødovre. Dyreværnet har, som den eneste dyreværnsforening i Danmark no kill-politik, og alt sættes ind på at redde ethvert dyr fra aflivning. Dyreværnet modtager dyr fra både Politi og Falck, der ofte anbringer både hunde og katte på internatet. Disse kan komme ind som hittedyr eller i forbindelse med dødsfald, fogedsager, indlæggelser eller fængselsophold. Private kan også indlevere deres dyr til internatet. Dyreværnet kører desuden på dyreværnssager året rundt.

Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet - Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye