Martin Merrild melder afbud til delegeretmøde
2.11.2020 12:01:15 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Landbrug & Fødevarers formand gennem otte år, Martin Merrild, er blevet testet positiv for COVID-19. Det samme er to medarbejdere på hans gård, ligesom hans minkbesætninger er konstateret smittet. På den baggrund har han valgt at melde afbud til årets delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer.
Martin Merrild er uden symptomer.
- Jeg ville selvfølgelig gerne have haft mulighed for at aflægge min sidste beretning som formand for Landbrug & Fødevarer. Delegeretmødet er en fantastisk begivenhed, som jeg altid har nydt i fulde drag. Det er medlemsdemokrati, når det er bedst med masser af gode og bramfrie debatter, som jeg sætter stor pris på. Desværre er jeg ligesom mange andre ramt af Covid-19 og derfor er jeg gået i isolation for at kunne overholde alle retningslinjer.
I forvejen er delegeretmødet på grund af corona-situationen omdannet til et digitalt setup, som afvikles fra Herning Kongrescenter og streames til de delegerede rundt om i landet. Afbuddet betyder, at det bliver viceformand, Thor Gunnar Kofoed, der kommer til at afholde årets beretning.
- Det er rigtig trist, at det ikke bliver Martin selv, der holder beretningen, nu hvor han går af som formand. Det skulle ikke blot have været en status over året, men over hele hans formandstid. Jeg har den største forståelse for den situation, som Martin befinder sig i. Alle kan forstå, at Martin lige nu har meget at tænke på. Jeg ser frem til, at vi på et senere tidspunkt kan takke Martin, for alt det han har gjort for danske landmænd og for organisationen, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.
Martin Merrild har insisteret på, at delegeretmødet afvikles som planlagt blot uden hans egen tilstedeværelse.
- Det har kendetegnet Martins tilgang til arbejdet i Landbrug & Fødevarer, at sagen og erhvervet altid er kommet i første række. Det ser vi også nu. Det må være en utrolig svær måde at forlade formandsposten på, og jeg er ærgerlig over, at han ikke får den fejring, han retteligt har fortjent. Sammen med alle andre i Landbrug & Fødevarer sender jeg de varmeste tanker til ham med ønsket om god bedring til ham og hans medarbejdere. Vi vil gøre vores bedste for at afvikle et godt digitalt delegeretmøde, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Lawaetz Arhnung.
Martin Merrild har ikke yderligere kommentarer til pressen på nuværende tidspunkt.
Nøgleord
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud21.9.2026 09:14:48 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.
Danskerne strømmede til Åbent Landbrug21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 87.000 brugte søndagen på at besøge en landbrugsvirksomhed. Hygge og dialog er nøgleordene for det velbesøgte arrangement.
Landbrugets trepartsrepræsentanter samlet i Vejle: De 23 treparter er i 23 forskellige situationer18.9.2026 08:06:28 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets repræsentanter i de 23 treparter har i denne uge været samlet i Brejning ved Vejle til et længe planlagt trepartsdøgn. Mødet understregede med tydelighed, at landbruget leverer på de mål, som er aftalt i treparten, men også at de efterfølgende politiske krav udgør en meget stor udfordring flere steder.
EU lover fuld støtte til »verdens bedste landmænd«, mens Danmark lægger nye begrænsninger på produktionen16.9.2026 11:09:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyen kaldte i sin tale om Unionens tilstand Europas landmænd de bedste i verden og lovede dem støtte efter en hård sommer. Samtidig varslede hun bedre risikostyring for et erhverv, der rammes stadig hårdere af ekstremt vejr. I Danmark går udviklingen en anden vej, mener Landbrug & Fødevarer.
Kom til Åbent Landbrug – for 31. gang slår landmænd over hele landet stalddøren op16.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Find røjserne frem, tag store og små i hånden og få en sjov, hyggelig og lærerig søndag, når Landbrug & Fødevarer inviterer til Åbent Landbrug. Det er 31. gang at danske landmænd, gartnerier og fødevarevirksomheder byder velkommen til gæster, der gerne vil vide mere om, hvor deres mad kommer fra
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

