Landbrug & Fødevarer

L&F går tæt på juraen i kvælstof og sprøjteforbud

21.9.2026 09:14:48 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Del

Landbrug & Fødevarer har hyret topadvokater til at undersøge de juridiske grænser i den nye kvælstofregulering og det kommende sprøjteforbud. Centralt står det samlede reguleringstryk på den enkelte bedrift og usikkerheden i retentionskortene.

Axelborg er Landbrug & Fødevarers hovedsæde i København
Axelborg er Landbrug & Fødevarers hovedsæde i København Landbrug & Fødevarer

I den nye gødskningslov reguleres udledning af kvælstof via retentionskort fyldt med fejl og usikkerhed. Det giver en uforudsigelig retstilstand, hvilket har betydning for vurderingen af, om der er tale om ekspropriation.

Landbrug & Fødevarer indhentede i foråret 2025 juridiske vurderinger fra Bech-Bruun. Arbejdet med de juridiske problemstillinger går længere tilbage – blandt andet til indførelsen af sprøjteforbuddet på § 3-arealer i 2022.

– Grænsen mellem erstatningsfri regulering og ekspropriation afgøres fra sag til sag med udgangspunkt i forskellige kriterier, herunder intensiteten og de økonomiske konsekvenser for den enkelte bedrift. I den regulering, vi nu har på bordet, lægges der op til kompensation. Det er bedre end ingenting, men det holder ikke, hvis det maskerer ekspropriation og krav på fuldstændig erstatning, siger Charlotte Bigum Lynæs, juridisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

L&F har også undersøgt, om flere indgreb inden for samme ramme kan kumuleres i vurderingen af, om reguleringen har ekspropriativ karakter.

– Vi er helt optaget af, om flere indgreb med samme hovedformål og inden for en kort periode juridisk kan vurderes i sammenhæng. Når indgrebene er så intensive, har de konsekvenser både hver for sig og i høj grad også samlet. Og den samlede virkning er ikke vurderet i den politiske proces, vurderer Charlotte Bigum Lynæs.

Et andet spørgsmål er retentionskortene, som bliver en del af grundlaget for fordelingen af kvælstofkvoter i den vedtagne regulering. L&F har hele tiden peget på den betydelige usikkerhed i kortene. Det gør GEUS, der har udviklet kortet sammen med Aarhus Universitet, også selv. GEUS understreger: »Retentionskortet er et beslutningsstøtteværktøj – ikke en facitliste. Der er stadig områder, hvor datagrundlaget og vidensniveauet er begrænset, og derfor skal anvendelsen af kortet altid vurderes i den konkrete kontekst«.

– Når kvoterne får så stor betydning for den enkelte bedrift, er grundlaget for fordelingen selvfølgelig vigtigt. Hvis der er væsentlig usikkerhed i de data, der ligger bag, indgår dette som et moment i den juridiske vurdering af ekspropriation, siger Charlotte Bigum Lynæs.

L&F har også indgået et samarbejde med advokaterne Michael Honoré og Ole Spiermann i forbindelse med kommende indgreb. Honoré har særlig ekspertise på statsstøtteområdet, mens Spiermann har omfattende erfaring med komplekse retssager.

– Vi må have klarhed over de juridiske grænser for et muligt sprøjteforbud. Derfor har vi haft en grundig proces for at sikre de stærkeste juridiske profiler, siger Charlotte Bigum Lynæs.

Nøgleord

Kontakter

Om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Vinderne af Slagter- og Delikatesseprisen 2026 er fundet!16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I et meget stærkt felt af dygtige slagtermestre på tværs af de to kategorier Privatslagter og Slagter i Super- og hypermarked, kunne de bedste i slagter-og delikatessefaget lade sige hylde til Landbrug & Fødevarers Fødevaredag på Hindsgavl Slot, hvor Slagtermester Lars Olesen fra Fru Møller Slagteren og Slagtermester Christian Balle fra MENY, Domus Vista på Frederiksberg kunne træde frem som vindere af Slagter- og Delikatesseprisen 2026 - en anerkendelse af håndværk, faglighed og nytænkning i slagter-og delikatessefaget. Slagter- og Delikatesseprisen er en af branchens mest markante anerkendelser og er en personlig anerkendelse af slagtermesterens faglighed og ledelse af hele teamet. Det er den nytænkende og engagerede holdindsats på tværs af delikatesse og slagter, der udgør de gode kundeoplevelser. Prisen uddeles i to kategorier: den bedste Privatslagter og den bedste slagter- og delikatesseafdeling i Super-/ hypermarked. Slagter- og Delikatesseprisen 2026 - en hyldest til branchens

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye