Martin Kjær Hansen fra ISS kåres som Årets Rising Star 2022

Martin er 36 år og uddannet både som cand.merc. Finance & International Business og som cand.merc.aud. fra Århus Universitet.
Martin begyndte sin karriere i Jyske Bank i 2008, hvor han allerede i en alder af 23 år fik ansvaret for et team på 12 analytikerassistenter. Han blev i 2012 headhuntet til ISS for at tage del i den succesfulde børsnotering af ISS i 2014, hvorefter han i en årrække har haft ansvaret som Head of Investor Relations – et ansvar han påtog sig som den måske yngste for et C25-selskab nogensinde. Siden 2020 har han varetaget rollen som Vice President, Head of Group Business Finance – og har siden januar 2022 i tillæg også taget ansvar for Central Finance.
“Martin er valgt som Årets Rising Star på baggrund af hans meget stærke forretningsforståelse og indsigt samt hans solide ledelsesmæssige evner og resultater. Dette kombineret med en stærk personlighed og kommunikationsevner,” lyder det bl.a. i juryens begrundelse.
I sin rolle som Vice President, Head of Group Business & Central Finance har Martin i dag ansvaret for et team af 40 finance medarbejdere, hvilket gør afdelingen til den største indenfor Finance hos ISS. Teamet har på den ene side ansvaret for snitfladen mellem tal og forretning, herunder forståelse og sikring af kvaliteten i de operationelle tal – samt hands-on support til eksekvering i selskabets brændpunkter via et team af finansielle managementkonsulenter. På den anden side løftes det finansielle ansvar for styring af hovedkontorets økonomi, herunder regnskab, lønbogholderi og Finance Business Partering.
“Martin har meget stort fokus på ledelse og talentudvikling og har ledelsesmæssigt leveret meget fine resultatet bl.a. eksemplificeret ved, at Martin har været med til at udvikle en række talenter i sin afdeling,” påpeger juryen.
Udover sit virke hos ISS, udnyttes Martins erfaringer i venture- og vækstbranchen - dels som bestyrelsesmedlem i LED iBond, noteret på First North, såvel som hos A Table Story og som Partner hos CVX Ventures.
Om prisen
Dette års priser blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 2. juni kl. 15:00-17.45 ved eventet CFO’ens Agenda 2022 hos PwC i Hellerup.
Her kan deltagerneopleve Årets CFO 2022 i interview med Cecilie Beck. De kan også høre, hvordan Pandora tackler udfordringer i forsyningskæden i en foranderlig verden ved CEO, Alexander Lacik, og hvordan Microsoft arbejder med at tiltrække, fastholde og udvikle de bedste talenter ved Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark.
Øvrige priser
Ud over Martin Kjær Hansen, ISS, kåres også Jakob Brasted, WS Audiology, og Maja Schou-Jensen fra Maersk som Årets Rising Stars 2022. Prisen som Årets CFO 2022 gik til Anders Hagh, CFO for Salling Group.
Ved samme lejlighed uddelte PwC regnskabspriserne: C25 Regnskabsprisen gik i år til Novozymes, Plus-prisen (10 største ikke-noterede virksomheder og Large cap udenfor C25) gik til Arla, og dommerkomitéens specialpris gik til Ørsted for bedste integration mellem ESG og den finansielle årsrapport.
Den uafhængige jury for Årets Rising Stars:
- Hans Carstensen, CFO, Egmont
- Mette Ingeman Pedersen, CFO, Saxo Bank
- Søren Westh Lonning, CFO, Danish Endurance
- Søren Kristiansen, CEO, Dades
- Mikael Frederiksen, Partner, Zeuthen Storm
Generelt vurderes kandidaterne på baggrund af følgende kriterier. Årets Rising Stars:
- Har solide kompetencer indenfor økonomi
- Har skabt værdi for virksomheden
- Har potentiale til at udvikle sig yderligere
- Har gode kommunikationsevner
- Har udvist stærke ledelsesresultater.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202523.10.2025 20:07:59 CEST | Pressemeddelelse
Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S og Peter Grøftehauge fra Autorola A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Fra kioskforretning til betydningsfuld hotelkæde: Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels vinder Årets Ejerleder 2025 på Fyn23.10.2025 20:03:06 CEST | Pressemeddelelse
Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 på Fyn. Gennem et stærkt servicekoncept og en datadrevet forretningsmodel har hotelparret formået at drive vækst og sikre virksomheden en stærk position på et konkurrencepræget marked. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Odense.
Rekordmange ejerledere overvejer et muligt salg af virksomheden23.10.2025 07:20:46 CEST | Pressemeddelelse
Hele 84 % af ejerlederne er åbne for at sælge deres virksomhed, hvilket er et rekordhøjt niveau. Samtidig har over 8 ud af 10 ejerledere modtaget henvendelser om muligt salg. Det understreger den fortsat store interesse fra investorer for ejerledede virksomheder, viser PwC’s ejerlederanalyse 2025.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 på Sjælland22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 på Sjælland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum