Martin er vendt hjem til Odense

”Jeg er vokset op i udkanten af Odense og har stort netværk i og omkring byen. Odense er en spændende by, der gør meget for indbyggerne med letbane, udvidelse af havneområde m.m. Det er en by i fremdrift, og her føler jeg mig hjemme,” siger Martin.
Martin glæder sig derfor også over at være startet i Andelskassen i Odense.
”Andelskassen er også en bank i fremdrift, samtidig med den er lokalt forankret og tæt på kunderne. Vi ligger centralt placeret i byen i TBT Tower, og jeg fornemmer allerede et stærkt kollegaskab, hvor vi løfter i flok. Her er plads til at tænke ud af boksen, til at tage hurtige beslutninger og vi har mere tid til kunderne, så de får den rådgivning, de har brug for,” fortæller Martin.
Grundig, nærværende og nede på jorden-rådgivning
For Martin er det vigtigt at kunne give en grundig og enkel rådgivning til sine kunder. Drivkraften i Martins arbejde er netop at kunne medvirke til, at kunderne kan gøre deres drømme til virkelighed.
”Som kundernes økonomiske sparringspartner er det vigtigt for mig at kunne se folk i øjnene og hjælpe med at lægge en plan for, hvad der skal til for at gøre deres drømme til virkelighed. Jeg lægger stor vægt på grundighed, at komme med forskellige vinkler på en sag, og at min rådgivning er nede på jorden, hvor kunderne er trygge ved vores samarbejde,” siger Martin.
26-årige Martin bor i Bolbro med sin kæreste. Fritiden går med familie og venner, og Martin er også ofte at finde på padel-banen med gode kolleger eller på golfbanen, hvor han forbedrer sit handicap.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 18 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum