”For mig har det altid handlet om mennesker”
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.

Når Frank Kierstein Rasmussen den 19. juni holder afskedsreception i Andelskassen i Svendborg, er det ikke bare en rådgiver, der takker af. Det er en person, der gennem hele sin karriere har opbygget stærke relationer og gjort en forskel i mange menneskers liv.
I mere end 45 år har Frank været en del af den finansielle sektor i det sydfynske, og karrieren har blandt andet ført ham fra Bikuben og Realkredit Danmark til EDC og BRF Kredit, hvor han har arbejdet som ejendomsmægler og finansieringsrådgiver. De sidste 10 år har Andelskassens kunder i Svendborg haft glæde af ham som rådgiver.
”For mig har det altid handlet om mennesker, og jeg elsker kundekontakten. At kende mine kunder godt, forstå deres ønsker og drømme for livet og finde løsninger, der passer til netop dem. Det er dér, jeg har følt, jeg virkelig kunne gøre en forskel,” siger Frank.
Gode relationer skaber værdi
Da Frank skiftede til Andelskassen i Svendborg var han 56 år. Han ønskede at skifte til et job med mere faste arbejdstimer, men samtidig at kunne bevare det nære forhold til sine kunder. Han blev anbefalet af en tidligere kollega at søge til Andelskassen, og det har han ikke fortrudt.
”I Andelskassen har jeg oplevet, at vi mener det, når vi siger, at gode relationer skaber værdi. Det gør en stor forskel, at kunderne har en direkte linje til deres rådgiver – vi er tilgængelige og hurtige til at kontakte kunderne, når der opstår muligheder. Og så holder vi gerne møder online eller hjemme hos kunderne, hvilket gør det nemt og trygt for dem, når vi mødes på deres hjemmebane,” fortæller Frank.
Frank har fulgt mange kunder gennem livets store beslutninger – fra første boligkøb, familieforøgelse, når opsparingen skal investeres, og når huset skal sælges igen. Og mange har fulgt ham den anden vej.
”Mange kunder har fulgt mig gennem årene, og de har vist mig stor tillid og tryghed ved at anbefale andre at blive kunder i Andelskassen. Når kunder vælger at blive hos mig, selv når jeg skifter arbejdsplads, så ved jeg, at jeg har gjort noget rigtigt. Det gør mig glad – det er jo det største skulderklap, man kan få som rådgiver,” fortæller Frank.
I Andelskassen i Svendborg fremhæver kollegerne også Franks evne til at skabe nærvær og tryghed i rådgivningen.
”Frank har en helt særlig evne til at møde mennesker dér, hvor de er – især de unge. Mange af vores unge kunder fortæller, at de føler sig set og forstået, når de taler med Frank. For han formår at skabe tryghed og tillid fra første møde, og med sin ro og jordnære tilgang er han en person, man lytter til. Og så er han knivskarp til at gøre det komplekse enkelt. Hos os i Svendborg er Frank ikke bare en dygtig rådgiver – han er også en af dem, der bidrager til grin, god stemning og konstruktiv sparring,” siger Jens Madsen, centerdirektør i Andelskassen i Svendborg.
Nu går Frank på pension, og på trods af at det stadig føles lidt uvirkeligt, så glæder han sig alligevel til mere tid til at rejse, spille padel, følge GOG og nyde god vin og middage.
"Jeg elsker det liv og fællesskab, vi har her i Svendborg. Jeg kommer virkelig til at savne den daglige ping-pong med både kunder og kolleger – de små grin, de gode snakke og det tætte samarbejde. Men jeg glæder mig også til friheden og til at opleve verden på en ny måde," slutter Frank af.
Andelskassen i Svendborg er torsdag den 19. juni fra kl. 15-18 vært ved en afskedsreception for Frank Kierstein Rasmussen i rådgivningscentret i Skolegade.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkAndelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny storkundedirektør med stor passion for erhvervsrådgivning7.7.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Balling er udnævnt som storkundedirektør i Andelskassen. Han har arbejdet i Aarhus de sidste 18 år, heraf de sidste tre år som centerdirektør i Andelskassen Aarhus C, og har derfor et stort kendskab til både byen og erhvervslivet.
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum