Dantaxi 4x48 A/S

Markant stigning i antallet af taxi’er i Horsens

Del
Efter mange år næsten uden konkurrence på taxiområdet, er der igen to taxiselskaber at vælge imellem for horsensianerne. Horsens nye taxiselskab er klar fra denne uge som en del af det landsdækkende taxiselskab Dantaxi. Ifølge vognmand, Nevzat Karatas, vil lanceringen betyde kortere ventetid på taxi'er, samt en bedre dækning af yderområderne i kommunen. De 15 nye taxier er udstyret med Covid-19-tiltag for at sikre tryghed for kunder og chauffører.
"Lige nu tror vi, at de 15 taxier kan dække det aktuelle behov, men vi er klar til at supplere med endnu flere, hvis kunderne tager godt imod os", siger den nye vognmand i Horsens, Nevzat Karatas, bag plexiglas-pladen i sin taxi.
"Lige nu tror vi, at de 15 taxier kan dække det aktuelle behov, men vi er klar til at supplere med endnu flere, hvis kunderne tager godt imod os", siger den nye vognmand i Horsens, Nevzat Karatas, bag plexiglas-pladen i sin taxi.

Det hører til sjældenhederne, at der kommer nye taxier til Horsens. Faktisk har vognantallet i en længere periode været nedadgående, og er faldet fra 60 til under 30. Fra og med denne uge bliver det dog nemmere at praje en taxi i byen, idet Nevzat Karatas og hans kollegaer sætter 15 nye taxier på gaden. Bliver det en succes, kan endnu flere snart være på vej.   

Nevzat Karatas forklarer, at etableringen i Horsens har været undervejs i en periode, men blev forsinket som følge af Coronakrisen, men nu glæder vognmanden sig bare til at sætte sig bag rattet i sin nye taxi og betjene kunderne.

Konkurrence en fordel for Horsens 

- Jeg er af den overbevisning, at konkurrence på taxiområdet kan blive en fordel for en by som Horsens. Ventetiden kommer ned, og dækningen forbedres. Når tiden er til det, og de mange koncerter og andre kulturtilbud vender tilbage, skal vi undgå en situation, hvor taxierne bare kører forbi folk på grund af for få taxier. Lige nu tror vi, at de 15 taxier kan dække det aktuelle behov, men vi er klar til at supplere med endnu flere, hvis kunderne tager godt imod os, siger Nevzat Karatas.

Udvidelsen gør Dantaxi til det største taxiselskab i Østjylland

Udvidelsen til Horsens sker samtidig med, at Dantaxi etablerer sig i Randers med 10 vogne. Udvidelsen til de to byer gør med et slag Dantaxi til det selskab i Østjylland med det højeste taxiantal, og eneste selskab, der dækker hele området. 

For Dantaxi’s kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, er Østjylland et af de mest interessante vækstområder, og hun ser frem til at servicere borgere og virksomheder i taxier, hvor tryghed er i højsædet: 

- Vi er meget optaget af, at det skal være trygt at køre med os. Vi har som det eneste taxiselskab fået installeret COVID-19-tiltag i alle vores biler i form af afskærmning mellem for- og bagsæde samt håndsprit. Kunderne kan dermed vælge taxien til i en tid, hvor der fortsat er utryghed i forhold til transportform og Coronavirus, påpeger direktøren. 

Taxi til fast lav pris

De nye taxier kobles på Dantaxi's app, så kunderne bare med et tryk på telefonen kan bestille en vogn. App'en kan benyttes til at bestille taxi i hele Østjylland og i 63 andre kommuner i Danmark. 

 - Med app bestilling kan man vælge at køre efter taxameter eller til en fastpris, der er kendt på forhånd. Bestiller man til fastpris, er prisen som oftest lavere end taxameterprisen. Er man ikke til apps og smartphones, kan man selvfølgelig bestille en af vores taxi'er i Horsens på vores telefonnummer 48 48 48 48, siger Vibeke Wolfsberg.

Horsens nye selskab starter officielt den 13. august, men chaufførerne har i nogle dage kørt testkørsler med kunder. Ligesom Dantaxi's app tyvstartede lanceringen i de to 'nye' byer og åbnede for bestillinger allerede mandag.
 

 Om Dantaxi

  • Med udvidelsen til Horsens og Randers er Dantaxi det største taxiselskab i Østjylland.

  • På landsplan er cirka 1.900 taxier (heraf kører 150 på el) tilsluttet Dantaxi.

  • Dantaxi har administration i Aalborg og i Virum, nord for København. Kundecenteret er beliggende i Virum. 

  • Selskabet udfører taxikørsel i 63 af Danmarks 98 kommuner, og er Danmarks største taxiselskab.

  • Alle selskabets taxier er monteret med afskærmning og fastgjorte spritdispensere. 

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Video: Mere tryghed på turenVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"Lige nu tror vi, at de 15 taxier kan dække det aktuelle behov, men vi er klar til at supplere med endnu flere, hvis kunderne tager godt imod os", siger den nye vognmand i Horsens, Nevzat Karatas, bag plexiglas-pladen i sin taxi.
"Lige nu tror vi, at de 15 taxier kan dække det aktuelle behov, men vi er klar til at supplere med endnu flere, hvis kunderne tager godt imod os", siger den nye vognmand i Horsens, Nevzat Karatas, bag plexiglas-pladen i sin taxi.
Download
Taxi'er fra Dantaxi er nu et almindeligt syn i Horsens.
Taxi'er fra Dantaxi er nu et almindeligt syn i Horsens.
Download
Vognmand Nevzat Karatas (tv.) med sin kollega Glenn.
Vognmand Nevzat Karatas (tv.) med sin kollega Glenn.
Download
Kommerciel direktør i Dantaxi Vibeke Wolfsberg
Kommerciel direktør i Dantaxi Vibeke Wolfsberg
Download

Links

Information om Dantaxi 4x48 A/S

Dantaxi 4x48 A/S
Dantaxi 4x48 A/S
Krogshøjvej 49
2880 Bagsværd

48 48 48 48https://dantaxi.dk/




Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Partytaxaer er populære i Region Hovedstaden: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi steget med 20%. Hovedparten af selskabets partytaxaer kører i Københavnsområdet, og selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer.

Populære partytaxaer: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse

Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi, der er Danmarks største taxaselskab, steget med 20%. Selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer

Et tilfældigt møde kan ændre alt: Dantaxi efterlyser din bedste taxioplevelse26.9.2023 12:40:38 CEST | Pressemeddelelse

En af efterårets store filmoplevelser i biografen bliver uden tvivl Madeleines Paris, der er instrueret af franskmanden Christian Carion, der tidligere har stået bag den Oscar-nominerede film Joyeux Noël. I Madeleines Paris ringer den 92-årige Madeleine efter en taxi, som skal bringe hende til det alderdomshjem, hvor hun skal flytte hen. Taxichaufføren Charles kører Madeleine forbi de steder i Paris, der har haft betydning for hendes liv. I forbindelse med filmens premiere i danske biografer efterlyser taxiselskabet Dantaxi de bedste og mest specielle taxioplevelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye