Markant ja fra Finansforbundets medlemmer til ny overenskomst
31.3.2023 14:40:19 CEST | Finansforbundet | Pressemeddelelse
93,3 procent har ved urafstemning stemt ja til den overenskomstaftale, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) forhandlede på plads i starten af marts.
Hele 71,1 procent af de stemmeberettigede medlemmer benyttede sig af muligheden for at afgive deres stemme.
Den høje stemmeprocent glæder Finansforbundets formand Kent Petersen.
”Jeg er meget glad for opbakningen fra medlemmerne til overenskomsten, fordi det jo i sidste ende er for deres skyld, at vi laver den. Resultatet er slutningen på en proces, der starter med input fra medlemmerne og slutter med en overenskomst, og det enormt vigtigt, at der er et engagement og en tilfredshed hos dem, der skal bruge den til hverdag. Det har vi i høj grad mærket fra de tillidsvalgte, vi har mødt efter forhandlingerne, og det ser vi også i afstemningsdeltagelsen hos vores medlemmer” siger han.
6,4 procent stemte nej, og 0,3 procent stemte blankt.
Lønstigninger og bedre barselsforhold
Fredag eftermiddag lukkede urafstemningen, der har været i gang siden den 16. marts.
Dermed træder den nye toårige overenskomst i kraft den 1. april, mens lønnen reguleres pr. 1. juli.
Det betyder blandt andet, at lønnen i overenskomstens løbetid samlet set stiger med 8,2 procent, hvoraf en del er puljemidler til lokale forhandlinger. Derudover forbedres barselsrettighederne for fædre og medmødre, der fremover vil have ret til orlov med fuld løn i 26 uger mod de 16 uger, de tidligere havde ret til.
”Vi indledte forhandlingerne på et svært grundlag med inflation, økonomisk usikkerhed og med et klart krav om lønstigninger fra vores medlemmer. Det blev også hårde forhandlinger, men jeg synes til gengæld, at vi nu står med et rigtigt godt resultat. Både når det kommer til en fornuftig lønudvikling, men også omkring nogle af de andre vigtige elementer i arbejdslivet for vores medlemmer - f.eks. at vi som de første via overenskomsten indfører reel ligestilling, når det kommer til barsel’, siger Kent Petersen.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Links
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Formandskabet i Finansforbundet er genvalgt24.9.2026 15:32:55 CEST | Pressemeddelelse
Formand Dorrit Brandt og næstformændene Steen Lund Olsen og Jakob Thorgaard er netop genvalgt for de kommende tre år på Finansforbundets landsmøde
Godt grundlag for fremtidens arbejdsliv — men også én knast3.6.2026 12:08:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget rummer mange ambitiøse elementer omkring arbejdsliv, sporskifte og AI, men også en stor knast i selskabsskatten, mener Finansforbundet
Ny stor afskedigelsesrunde i Danske Bank28.5.2026 12:55:47 CEST | Pressemeddelelse
Danske Bank har i dag offentliggjort, at koncernen vil nedlægge 262 stillinger – heraf 199 i Danmark. Det er stærkt bekymrende, mener Finansforbundet.
Dataetikprisen: Her er de fire nominerede21.4.2026 10:22:01 CEST | Pressemeddelelse
AI og data spiller en stadig større rolle for virksomheder, arbejdsliv og samfund. 28. april uddeler DI Digital og Finansforbundet derfor igen Dataetikprisen til en virksomhed, der gør noget særligt for at omsætte dataetik og ansvarlig AI til praksis.
Det er cool at være bank-baby17.4.2026 12:34:58 CEST | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter ligger i toppen af arbejdsmarkedet, når det handler om at bruge deres ret til barsel. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det er lykkedes at gøre en forskel med nye rammer i overenskomsterne, lyder det fra Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum