Miljømærkning Danmark

Markant fremgang i svanemærkede byggerier i Jylland

Del
Flere og flere svanemærkede byggerier skyder i disse år op i Jylland. Det er alt fra rækkehuse, parcelhuse og store etagebyggerier til vuggestuer og plejehjem, og byggeaktiviteten er stor i hele otte jyske byer.
Et af de mange svanemærkede byggerier, der er under opførelse i Jylland, er Kløverbakken i Odder, som Brdr. Thybo Ejendomsudvikling står bag. Foto: Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.
Et af de mange svanemærkede byggerier, der er under opførelse i Jylland, er Kløverbakken i Odder, som Brdr. Thybo Ejendomsudvikling står bag. Foto: Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.

Svanemærket byggeri har gennem flere år vundet stigende indpas i Danmark – og i løbet af de seneste to år er særligt interessen for at opføre svanemærkede byggerier i Jylland vokset markant. Byggerierne spænder bredt fra det ikoniske højhus Kolding Sky på 19 etager til rækkehuse, friplejehjem, vuggestuer og varierede boligprojekter i bl.a.  Aarhus, Vejle, Horsens, Viborg, Silkeborg og Odder.

Hos Miljømærkning Danmark glæder man sig over at kunne følge udviklingen. Både i forhold til den geografiske spredning af byggerierne og i forhold til bredden af boligtyperne.

”I starten skød de fleste svanemærkede byggerier op i hovedstadsområdet, men nu kan vi se, at interessen har bredt sig til resten af landet, ikke mindst til Jylland. Det understreges af, at der inden for de seneste to år er påbegyndt svanemærkede byggerier i hele otte byer i Jylland, og med 13 forskellige byggeprojekter er der også tale om stor spredning på bygningstyper. Så det er bestemt glædeligt at følge udviklingen”, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Stor efterspørgsel på svanemærkede boligprojekter

I Silkeborg og Viborg er AP Pension i gang med at bygge henholdsvis 286 lejligheder og 122 boliger, der skal certificeres med Svanemærket. Byggeriet i Viborg er en del af den nye bydel Brofæstet, og det er AP Pensions datterselskab AP Ejendomme, der står bag:

”Ud fra en investeringsbetragtning har vi besluttet, at alt vores boligbyggeri skal være svanemærket – for vi mener, at vi på den måde kommer til at stå med en bedre vare. Vi står med noget, der er fremtidssikret, for det bliver uden tvivl standard fremadrettet. Hvis vi gik ud og byggede boliger nu, der ikke var certificeret ift. bæredygtighed, så ville vi lave en dårlig investering. Og jeg har den holdning, at man lige så godt kan være først som sidst, og her lægger vi os lige nu i front i Jylland,” siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme.

Også Brdr. Thybo Ejendomsudvikling står bag flere svanemærkede byggerier. I Odder er de netop i gang med at opføre bofællesskabet – Kløverbakken – med 58 boliger.

Vi vil ikke kun opføre boliger, der er stilsikre og holdbare – de skal også være gode for klimaet, samfundet og fremtidige generationer. Den målsætning opnår vi kun, hvis vi i alle faser af byggeriet holder fokus på bæredygtighed og samarbejder med en stærk certificeringsordning som Svanemærket, der har et helhedsorienteret grønt fokus. Så for os er det en vej til at skabe både attraktive og bæredygtige boliger. Samtidig kender stort set alle danskere Svanemærket, hvilket gør det nemt at kommunikere og afsætte boligerne, hvilket vi allerede nu mærker,” siger Signe Ullerup, bæredygtighedsansvarlig hos Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.

Første svanemærkede boliger i Aarhus

Også i Jyllands største by bliver der fulgt trop. I Aarhus midtby opføres nu de første svanemærkede boliger på Jægergårdsgade og familieboliger i Risskov. Der er Velliv og PensionDanmark, der står bag projektet, mens DEAS står for udvikling og rådgivning.

Kendetegn ved svanemærket byggeri

  • Lavt energiforbrug
  • Godt indeklima
  • Skrappe kemikaliekrav
  • Strenge krav til bæredygtigt certificeret træ
  • Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart
  • God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06

Billeder

Et af de mange svanemærkede byggerier, der er under opførelse i Jylland, er Kløverbakken i Odder, som Brdr. Thybo Ejendomsudvikling står bag. Foto: Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.
Et af de mange svanemærkede byggerier, der er under opførelse i Jylland, er Kløverbakken i Odder, som Brdr. Thybo Ejendomsudvikling står bag. Foto: Brdr. Thybo Ejendomsudvikling.
Download
Flere og flere svanemærkede byggerier skyder i disse år op i Jylland bl.a. på Søtorvet i Silkeborg, som ses på billedet. Foto: AP Pension.
Flere og flere svanemærkede byggerier skyder i disse år op i Jylland bl.a. på Søtorvet i Silkeborg, som ses på billedet. Foto: AP Pension.
Download
Et svanemærket byggeri er både et godt valg for miljøet og for de mennesker, der skal bo eller opholde sig i bygningen.
Et svanemærket byggeri er både et godt valg for miljøet og for de mennesker, der skal bo eller opholde sig i bygningen.
Download

Links

Information om Miljømærkning Danmark

Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn

https://www.miljomaerkning.dk

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.

Svanemærket

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk

EU Ecolabel

EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye