Markant fremgang i optaget på social- og sundhedsskolerne
25.8.2022 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Der er markant flere, der er i gang med uddannelsen til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælpere i år i forhold til sidste år.
Fra januar til maj er antallet af indgåede uddannelsesaftaler steget med hhv. 11 procent og 15 procent på de to uddannelser i forhold til samme periode sidste år.
På den pædagogiske assistentuddannelse er der i samme periode kommet 36 procent flere aftaler på plads.
”Det er en virkelig positiv, men også helt nødvendig udvikling, vi ser. Det er gode nyheder for både borgerne og de nuværende medarbejdere i ældreplejen, psykiatrien og daginstitutioner, at der snart kommer flere uddannede kolleger til. Det er der i den grad brug for,” siger sektornæstformand i FOA Vinni Jakobsen.
Udviklingen står i skarp kontrast til udviklingen i optaget på en række andre uddannelser inden for velfærdsområdet.
Optaget på social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse er styret af dimensioneringsaftalerne, som indgås mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FOA.
Imellem 2017 og 2019 lød dimensioneringen for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere på i alt 7.500 elever pr år.
”Vi har uddannet for få i alt for mange år. Det mærker vi konsekvenserne af nu, hvor kommunerne skriger på uddannede medarbejdere,” siger Vinni Jakobsen.
I den nyeste aftale som gælder for 2022 til 2026 er antallet af pladser på trods af de massive rekrutteringsudfordringer fortsat kun på 9.000 – dog er der i 2022 frit spil for kommunerne til at uddanne social- og sundhedsassistent og -hjælperelever.
”Det vi kan se, er at interessen for at uddanne sig til både social- og sundhedsassistent, -hjælper og pædagogisk assistent er massiv, og skolerne uddanner det antal elever, der er politisk fastsat i aftalerne.”
”Vi står i alvorlige problemer med at få flere uddannede indenfor både ældreområdet, i psykiatrien og på børneområdet. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter og udbreder de gode erfaringer, vi har nu – også i de kommende mange år, så vi ikke låser os fast til at uddanne et lavere antal, end der er brug for og som gerne vil tage uddannelserne,” siger Vinni Jakobsen.
Udover at sætte et mere ambitiøst mål for, hvor mange der skal ind på uddannelserne, skal kommunerne også blive bedre til at lære af hinanden og samarbejde, mener hun.
”Der er sat gang i en lang række gode initiativer, som får flere til at få øjnene op for uddannelserne og arbejdet. De erfaringer skal udbredes,” siger hun.
For at imødekomme behovet for uddannede social- og sundhedsansatte, bør der ifølge beregninger, FOA har lavet, optages 12.000 hvert år på de to uddannelser.
I 2021 blev der givet flere afslag, end der blev optaget på den pædagogiske assistentuddannelse.
Nøgleord
Kontakter
Vinni JakobsenSektornæstformand
46 97 33 58
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

