PensionDanmark

Markant flere vil have pensionsrådgivning

Del
Antallet af danskere, der søger rådgivning om deres pensionsordning i PensionDanmark, er steget markant det seneste år.

Hvad skal jeg gøre for at få samlet mine pensioner ét sted? Og hvordan kan det bedst svare sig for mig at få min opsparing udbetalt, når jeg trækker mig tilbage?

Langt flere henvender sig nu til PensionDanmark for rådgivning om deres pensionsordning i selskabet. Det viser en ny opgørelse fra PensionDanmark.

Her er antallet af henvendelser til kunderådgiverne via telefon, mail, chat og møder steget med 13 pct. på ét år – fra ca. 2.400 henvendelser pr. uge i 2015 til ca. 2.700 i 2016. Samtidig oplever PensionDanmark, at der er mere tyngde i henvendelserne, hvilket også betyder mere rådgivning pr. henvendelse.

”Det er positivt, at markant flere henvender sig til os. For det er vigtigt at følge med i sin pensionsordning løbende og søge rådgivning, når man har behov for det. Det stigende antal henvendelser er både et udtryk for generelt øget pensionsinteresse, men især at medlemmerne reagerer på den digitale information, de får fra os,” siger direktør Flemming Tovdal Schmidt, PensionDanmark.

Siden begyndelsen af 2016 har PensionDanmark med udgangspunkt i tilgængelige medlemsdata sendt målrettet digital information til medlemmerne på f.eks. mail, sms eller e-boks, så snart det er relevant for dem at være opmærksom på deres pensionsordning – f.eks. ved jobskift. Alene blandt de ca. 130.000 medlemmer, der har fået information på mail på denne måde inden for det sidste halve år, har der i samme periode været ca. 22.300 henvendelser til rådgiverne via telefon, mail, chat eller som møder booket af medlemmerne.

Det stigende antal henvendelser til rådgiverne har ikke forringet kundeservicen, som flere end 9 ud af 10 medlemmer erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med.

”Sidste efterår indførte vi robotter i kundeservicen til at tage sig af de mere administrative og rutineprægede opgaver. Det har frigjort tid, så vores rådgivere har kunnet håndtere det stigende antal henvendelser og yde mere og endnu bedre rådgivning. Samtidig giver robotterne os mulighed for at forkorte ekspeditionstiderne og sænke omkostningerne yderligere,” siger Flemming Tovdal Schmidt.  

Yderligere information

Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, PensionDanmark, tlf: 2019 9238.

Nøgleord

Billeder

Information om PensionDanmark

PensionDanmark
PensionDanmark
Langelinie Alle 43
2100 København Ø

33 74 80 00https://www.pensiondanmark.com/

PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 823.000 medlemmer beskæftiget i 23.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye