Manglen på ambulancereddere vokser på landsplan, fagforening frygter for patienterne
Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Det presser ambulancetjenesterne, og Reddernes Fagforening frygter for patienternes sikkerhed og for arbejdsvilkårene for de reddere, som endnu ikke er flygtet fra faget.

Region Hovedstaden mangler nu godt 50 ambulancereddere, og op mod 20 procent af dens ambulancer er ude af drift. I Nordjylland er utilfredsheden nu så stor, at redderne i en længere periode har nægtet at tage ekstravagter. Falck i Nordjylland går derfor på jagt efter at få personale fra andre regioner. Men andre regioner mangler også folk. Det oplyser Reddernes Fagforening, som frygter, at det vil gå ud over patienterne.
”Redderne flygter fra de dårlige arbejdsvilkår. Mandskabsmanglen risikerer at gå ud over patienterne, hvis ikke vi snart får løst problemerne. Regionerne gør alt for lidt. Det går simpelthen for langsomt med at løse problemerne,” siger Kim Volder Hammershøj, formand for Reddernes Fagforening.
Forringede vilkår
Årsagen er ifølge ham, at Redderne over tid har fået så forringede vilkår, at de er begyndt at forlade faget.
”De seneste tre overenskomster gav klare forringelser af reddernes arbejdsvilkår, og vikårene var i forvejen ikke for gode. Selv om der er mangel på os, så har regionerne med deres konstante udbud og konkurrencefokus presset priserne på reddere så meget i bund, at mange ikke vil være med mere,” siger Kim Volder Hammershøj.
Sådan løses problemerne
En sikker løsning på problemet er at få en god brancheoverenskomst på tværs af alle arbejdsgivere, således at arbejdsgiverne må konkurrere på andre parametre end reddernes lønninger og vilkår.
”Det er uforståeligt, at regionerne ikke tænker anderledes, når de har kendt til problemerne i flere år. Redderne udgør en væsentlig del af sundhedssystemet. Vi sørger for, at akutte patienter hurtigt kan få behandling, uanset hvor de er. Vi redder liv hver eneste dag og er med til at sikre sammenhængskraft i sundhedsvæsenet. Vi gør det under efterhånden kummerlige arbejdsforhold. Det burde være noget, som regionerne belønner frem for det modsatte,” siger Kim Volder Hammershøj.
Han opfordrer regionerne til at mødes via fx Danske Regioner og nedsætte et udvalg sammen med offentlige og private arbejdsgivere og Reddernes Fagforening, som kan se på, hvordan man kan løse problemerne ved fx at indgå en landsdækkende brancheoverenskomst.
Nøgleord
Kontakter
For interview med formand Kim Volder Hammershøj kontakt REDDERNES FAGFORENING på telefon 33362666 eller mail mak@reddernesfagforening.dk
Maja KorshinKommunikations- og pressechefReddernes Fagforening
Tlf:+4533362666Tlf:+4522277566mak@reddernesfagforening.dkKim Volder HammershøjFormandReddernes Fagforening - bestyrelsen
Tlf:+4522547363Tlf:+4522547363formand@reddernesfagforening.dkBilleder
Information om Reddernes Fagforening
Redderens Fagforening er en demokratisk fagforening med medlemsdemokrati. Det er medlemmerne, der vælger bestyrelsen, som står for den daglige drift i samarbejde med vores faste samarbejdspartnere.
Følg pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Mangel på ST-reddere presser patienttransport - kan gå ud over patienter29.4.2022 09:58:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun manglen på ambulancereddere, der presser akut-systemet. Også manglen på sygetransportreddere og biler presser ST-redderes arbejdsliv og dermed også akutsystemet.
Debat fra Reddernes Fagforening: 3F modarbejder medlemmer og patienters interesse22.4.2022 10:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Det er højst besynderligt, at 3F – endda som en af landets større fagforeninger – taler imod bedre uddannelse af sine redder-medlemmer, mener Reddernes Fagforening, efter 3F har udtryk modvilje mod en professionsbachelor til ambulancereddere.
Akutafdelinger og ambulancer overbelastes af ikke-akut syge borgere12.4.2022 05:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Reddernes Fagforening: Akutsystemet belastes af unødige henvisninger af ikke-akut syge borgere til potentiel skade for akutte patienter.
Kritik: Naive politikere bemander ambulancer med for uerfarne elever18.2.2022 11:45:43 CET | Pressemeddelelse
Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Det presser ambulancetjenesterne. Det har fået politikere til helt ekstraordinært at tillade uerfarne elever at køre ambulancerne. Nu frygter redderne for patientsikkerheden.
Uhørt forskelsbehandling af privatansatte ambulancereddere ved fordeling af vinterpakken22.12.2021 05:58:15 CET | Pressemeddelelse
Reddernes Fagforening frygter for endnu større personaleflugt i landets ambulancetjenester efter ulige fordeling af regeringens vinterpakke. Fagforeningen kræver flere midler til alle reddere også til de reddere, som er ansat i den private del af ambulancetjenesterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum