home a/s

Mangelvare: Rift om rækkehuse til salg

Del

Række- og kædehuse er ekstra populære og sælger bedre end fritliggende huse. Især seniorer og skilsmisse-forældre er vilde med dem, oplever Home i Odense

Rækkehuse i Odense er en mangelvare. Foto: PR
Rækkehuse i Odense er en mangelvare. Foto: PR

Der er kun ca. ét rækkehus til salg for hver ti villaer med et til-salg-skilt i forhaven. Og det er slet ikke nok til at tilfredsstille købernes appetit på denne boligtype, fortæller Home-kæden.

Mens salget af ’almindelige’ fritliggende huse er gået lidt ned i kadence de seneste måneder ifølge tal fra Boligsiden og Home, så er salget af rækkehuse i fremgang.

Hvor hussalget i august lå 15 % under samme måned sidste år, så er salget af rækkehuse 14 % over.

Homes ejendomsmæglerne i Odense oplever i øjeblikket stor mangel på rækkehuse til salg.

”Udbuddet kan slet ikke følge med efterspørgslen på rækkehuse – det er den samstemmende melding fra vores mæglere,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

I årets første otte måneder ligger salget af rækkehuse hele 32 % foran samme måneder sidste år, mens villasalget ’kun’ er 23 % over.

At rækkehuse er en mangelvare lige nu, oplever indehaverne Henrik Christoffersen og Morten Nielsen med tilsammen syv Home-butikker i Odense-området:

”Der er få rækkehuse til salg i øjeblikket, og de er superattraktive, så rækkehuse er en kæmpe mangelvare i øjeblikket,” siger ejendomsmægler Henrik Christoffersen, der er indehaver af fire Home-butikker.

Før Corona-pandemien ramte, var der omkring 180 rækkehuse til salg i Odense kommune, men nu ligger udvalget af rækkehuse, køberne kan vælge imellem, nede omkring 140. Samtidig er den gennemsnitlige udbudspris steget med ca. 11 % det seneste års tid, oplyser Home i Odense.

Tre grupper af købere
Rækkehusene er især en populær ’vare’ blandt tre grupper af købere:

”Cirka halvdelen af køberne er skilsmisse-forældre, der gerne vil blive i samme lokalområde, for at give børnene en nem hverdag, men bo lidt billigere end i et parcelhus,” vurderer Henrik Christoffersen

Næststørste gruppe er de lidt ældre boligkøbere, vurderer hans kollega Morten Nielsen med tre home-butikker.
”Et rækkehus er en let og overskuelig bolig, synes mange, i forhold til den fritliggende villa med en stor have,” siger han.

Lille have giver mere tid til rejser og familie
”Seniorerne vil fortsat gerne kunne komme ud i den friske luft med en lille have og en terrasse med plads til blomsterkrukker og krydderurter. De vil gerne slippe for den store parcelhushave, så de har mere tid til at rejse og til familie og venner, men de er omvendt ikke klar til at flytte i lejlighed,” supplerer Henrik Christoffersen.

En grundstørrelse på 250-300 kvadratmeter er tilstrækkeligt for de fleste, oplever han.
En carport og et redskabsrum i direkte tilknytning er også et stort plus for mange købere til rækkehusene i Odense.

Endelig trækker rækkehusene i en sidste kundegruppe - de yngre familier med et barn eller et på vej – af samme årsag, som de ældre købere i øvrigt også vægter højt, fremhæver ejendomsmægler Morten Nielsen:

”Mange rækkehusbebyggelser byder på nærhed og fællesskab på en rolig vej eller i et lukket vænge – og ofte nogle legekammerater lige ved siden af, og så er mange rækkehuse godt og effektivt udnyttet,” lyder det fra Morten Nielsen.

Og så er de relativt billige – både sammenlignet med huse og lejligheder.

Meget for pengene i rækkehuset
”Rækkehusene henvender sig også til førstegangekøberne, fordi du får meget for pengene. I Odense kan du få ca. 100 kvm og en have til samme pris som for en 3-værelses lejlighed,” understreger han.

Home i Odense oplever, at det at dele væg med naboerne ikke er et minus for rækkehuset. Tværtimod er det en tryghed med naboerne lidt tættere på, ikke mindst når man bliver ældre.

De unge udgør ca. en femtedel af køberskaren til rækkehusene, der typisk er 100-120 kvadratmeter.

”Det er som regel for trangt til børnefamilierne, der gerne vil have 150 kvadratmeter – eller mere – men det er jo for langt de fleste et spørgsmål om, hvad boligbudgettet rækker til som førstegangskøber, og så flytter de måske efter nogle år, når der er kommet et barn eller to mere til,” forklarer kollegaen Henrik Christoffersen.

Ende-rækkehusene er som regel lidt dyrere end de øvrige huse i rækken, da mange sætter pris på at kunne gå rundt om huset i stedet for at gå igennem boligen, oplever han.


FAKTA: Priser på rækkehuse vs. fritliggende huse
Rækkehusene er i snit hele 10.000 kr. dyrere pr. kvadratmeter med en gennemsnitlig udbudspris på godt 24.000 kr. Villaerne udbydes til ca. 14.000 kr. pr. kvadratmeter opgjort på landsplan.

Rækkehusene er dog også typisk noget mindre end de fritliggende huse, så den gennemsnitlige udbudspris for husene ligger på ca. 2,9 mio. kr. mod ca. 2,5 mio. kr. for rækkehuse. Altså en merpris på ca. 400.000 kr. svarende til ca. 16 %, viser beregninger fra Home ud fra Boligsidens data for hele markedet.
Kilde: Home/Boligsiden

FAKTA: Så meget forskel er der på størrelsen
Rækkehuse: 120 m2
Huse: 178 m2 

Gennemsnittet er beregnet ud fra det vægtede areal af boliger udbudt på Boligsiden.dk ved udgangen af uge 36 2021.

Kilde: Boligsiden.dk

***

Nøgleord

Kontakter

Indehaver Morten Nielsen: home Hunderup, home Tarup, home Odense Syd-Øst:
Mail: moni@home.dk - tel:4055 4262

Indehaver Henrik Christoffersen; home Ejerlejlighedsbutikken Odense, home Skibhusvej, home Odense Nord, home Nordfyn
Mail: hchris@home.dk - tel:4084 5091

Billeder

Rækkehuse i Odense er en mangelvare. Foto: PR
Rækkehuse i Odense er en mangelvare. Foto: PR
Download

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har over 900 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 181 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking medio 2020.
** medio 2021.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum