Mangel på ST-reddere presser patienttransport - kan gå ud over patienter
Ingen pauser, uønsket overarbejde flere gange om ugen og udsendelse til patienter, der burde have fået et andet sundhedstilbud, er ved at være hverdagskost for sygetransportreddere (ST-reddere) i hele landet. Det fortæller flere ST-reddere til Reddernes Fagforening. Det skyldes ifølge ST-redderne et stigende pres på sygetransportområdet.
Og presset er kun blevet større de seneste par år.
"Vi oplever alt for ofte op mod en times overarbejde flere gange om ugen. Vi oplever også, at vi alt for ofte har for lidt tid til at holde vores pauser," siger 28-årige Jonas Frederik Engelsen fra Randers, der har været sygetransportredder i seks år i Århus.
For krævende ture
Han fortæller, at ST-redderne i stigende grad oplever, at de skal køre ture, hvor de føler, at ST-reddernes kompetencer ikke rækker, fordi turen burde være kørt af en ambulance.
"Det kan være frustrerende, fordi vi alle sammen gerne vil give patienterne den bedste behandling, de kan få. Hvis ikke de bliver visiteret korrekt, så kan det nogle gange - og oftere den seneste tid - være svært," siger Jonas Frederik Engelsen.
Han påpeger, at han også har oplevet det omvendte: At ST-reddere kører ture, hvor folk ikke havde behov for en liggende sygetransport, men måske havde været i stand til at tage en siddende sygetransport og måske endda selv komme til endemålet via taxa.
"Det er problematisk, fordi vi har for få ressourcer. Det tager ressourcer fra patienter, som har større behov. Nogle patienter visiteres bedst til en taxa, fordi de er raske nok til det. Nogle visiteres bedst til en kørestolsbus. Andre igen skal have siddende sygetransport, men nogle skal have en liggende sygetransport. Der hvor patienten hverken kan sidde eller gå selv, men ikke er akut syg, er der ofte behov for en liggende sygetransport. Og er der brug for akut behandling, så bør det være en ambulance, der tilser dem," siger siger Jonas Frederik Engelsen.
Bedre visitation
Årsagen til presset på ST-systemet er en blanding af tre faktorer. Presset på sundhedssystemet er øget helt generelt måske bl.a. på grund af de store generationer født i efterkrigstiden, som er kommet i en alder, hvor de har stort behov for sundhedstilbud.
Presset på akutsystemet er også øget de seneste år, hvilket betyder, at ST-reddere kører flere D-kørsler og nogle gange kørsler, som ligner C-kørsler, men som er visiteret som D-kørsel. Og sidst men ikke mindst, så mangler der arbejdskraft, både når det gælder ambulancereddere og ST-reddere.
"Arbejdspresset for både ST-reddere og Ambulancereddere har altid været højt. Men de seneste par år har vi oplevet et stødt stigende pres på begge områder. Det er et problem - ikke kun for dem, som arbejder i branchen. Det kan i sidste ende ramme patienterne," siger Kim Volder Hammershøj, formand i Reddernes Fagforening.
Han påpeger, at regionerne derfor bør sætte fokus på at blive endnu bedre til at visitere patienter og borgere.
Flere kompetencer til ST-reddere
"Der er mange ressourcer at hente, hvis man sørger for, at vagtcentraler, praktiserende læger og andre henvisende i sundhedssystemet klædes bedre på til at vide, hvornår patienter skal have en taxa, en siddende sygetranport, en liggende sygetransport eller en ambulance," siger Kim Volder Hammershøj.
Han opfordrer også til, at regionerne ser på, hvordan de kan klæde ST-redderne bedre på til at håndtere lidt mere indviklede patienter. Fx kan ST-reddere tilføres flere kompetencer i form af EKG-overvågning og/eller ilt-behandling.
Nøgleord
Kontakter
For interview med formand Kim Volder Hammershøj kontakt REDDERNES FAGFORENING på telefon 33362666 eller mail mak@reddernesfagforening.dk
KommunikationsafdelingenCommunication and Media ManagerReddernes Fagforening
kommunikation@reddernesfagforening.dkKim Volder HammershøjFormandReddernes Fagforening
Tlf:+4522547363Tlf:+4522547363formand@reddernesfagforening.dkBilleder
Links
Information om Reddernes Fagforening
Redderens Fagforening er en demokratisk fagforening med medlemsdemokrati. Det er medlemmerne, der vælger bestyrelsen, som står for den daglige drift i samarbejde med vores faste samarbejdspartnere.
Følg pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Reddernes Fagforening
Reddernes Fagforening hilser Akademikernes udmelding om udmeldelse af Forhandlingsfællesskabet velkommen9.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi bliver flere og flere faggrupper og fagforeninger udenfor Forhandlingsfællesskabet, som mener, vi bedst selv kan adressere de behov, vores medlemmer har,” siger Kim Volder Hammershøj, formand for Reddernes Fagforening efter tirsdagens udmelding fra Akademikerne.
Reddere tager imod ny professionsuddannelse i paramedicin med åbne arme18.4.2024 14:36:44 CEST | Pressemeddelelse
Det præhospitale område har brug for nye kompetencer. Reddernes Fagforening hilser derfor den nye professionsbachelor i paramedicin velkommen og glæder sig over, at den nye professionsuddannelse kommer det trængte sundhedssystem til undsætning.
60 procent af ambulancefolkene stemmer NEJ til OK2416.4.2024 10:56:56 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af afstemningen om OK24-aftalen taler sit tydelige sprog. Knap 60% af de stemmeberettigede ambulancereddere har stemt NEJ. Ambulancefaget er overset og mangler reel indflydelse og kan kun reddes ved at samle sig i en fagforening, siger ambulancebehandler Bent Holst.
Uvidende politikere står for dagens lønløft4.12.2023 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Redderfaget lider i så høj grad af manglende arbejdskraft, at det for længst er blevet direkte farligt for akut syge personer i hele Danmark. Derfor undrer Reddernes Fagforening sig over, at politikerne med dagens lønløft helt overser redderfaget.
Uvidende politikere står for dagens lønløft4.12.2023 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ambulancereddere er en mangelvare i alle landets regioner. Redderfaget lider i så høj grad af manglende arbejdskraft, at det for længst er blevet direkte farligt for akut syge personer i hele Danmark. Derfor undrer Reddernes Fagforening, at politikerne med dagens lønløft helt overser redderfaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum