Mangel på arbejdskraft koster ordrer hos industrivirksomheder
12.8.2019 06:00:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der er travlt i industri- og smedebranchen, hvor flere medlemmer hyrer end fyrer. Og virksomhederne kunne have ansat endnu flere medarbejdere og produceret flere ordrer, hvis arbejdskraften havde været til rådighed. 18 procent af virksomhederne har således måttet sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
Det viser tallene i en ny arbejdskraftundersøgelse blandt smede- og industrivirksomheder i brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne. 33 procent af virksomhederne har rekrutteret nye medarbejdere. 20 procent har afskediget medarbejdere.
”Problemerne med at rekruttere de rette medarbejdere og de rette kompetencer er en betydelig udfordring for hver femte af industri- og smedevirksomhederne. Det er alvorligt. Vi kan se af medlemmernes svar, at det betyder mistede ordrer og dermed mistet omsætning for mange virksomheder. Vækstpotentialet forbliver uudnyttet på grund af mangel på arbejdskraft,” siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Mangler smede
Mangel på arbejdskraft har været aktuel i en længere periode i industrien. I foråret 2019 oplevede hver tredje virksomhed, at rekrutteringen er blevet sværere end tidligere. Kun fire procent mener, det er blevet nemmere at skaffe de rette medarbejdere.
I den gruppe af virksomheder, der har svaret, at de oplever en sværere rekruttering, mangler virksomhederne især smede. 52 procent mangler klejnsmede, imens 22 procent har brug for at rekruttere flere rustfaste smede. 20 procent mangler industriteknikere.
Fastholdelse er afgørende
I industri- og smedevirksomhederne er der taget en række initiativer til at imødegå problemet med rekrutteringen. Ansættelse af ekstra lærlinge er den løsning, de fleste virksomheder vælger. Det peger 45 procent på som en mulig løsning. 32 procent vil ansætte vikarer, og 31 procent peger på vigtigheden af at gøre en indsats for at fastholde de nuværende medarbejdere.
”Jeg glæder mig over at kunne se i undersøgelsen, hvor systematisk og iderigt der arbejdes med fastholdelse af medarbejderne ude i virksomhederne. Det er afgørende i en situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft, at man ikke for ofte skal genbesætte job i produktionen og administrationen,” siger Tina Voldby og uddyber:
”Undersøgelsen viser klart, at gode kolleger, godt fællesskab, udfordrende arbejdsopgaver og gode karrieremuligheder er lige så vigtige indsatser som løn. Fastholdelse er i dag langt mere end timelønnen, og det har virksomhederne taget til sig og arbejdet med på mange områder. Den indsats i hverdagen tager toppen af lønpresset og udfordringen med rekrutteringen,” siger Tina Voldby, TEKNIQ Arbejdsgiverne
Udenlandsk arbejdskraft er også en løsning, virksomhederne har benyttet. 20 procent ser det som et muligt redskab, når arbejdskraften mangler. Og 19 procent har i arbejdskraftundersøgelsen oplyst, at de har ansat udenlandsk arbejdskraft i en rekruttering.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil.: 20 12 82 83
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


