Mange sygeplejerskestuderende vil hjælpe i coronakrise
20.3.2020 10:47:55 CET | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse

Der bliver hårdt brug for ekstra personale på landets sygehuse, når coronakrisen for alvor topper. Derfor har landets regioner lavet en såkaldt corona-jobbank, hvor man kan melde sig, hvis man har en sundhedsfaglig baggrund og gerne vil hjælpe under krisen.
De seneste tal fra Region Hovedstaden (torsdag den 19. marts) viser, at 223 sygeplejerskestuderende har meldt sig til jobbanken i hovedstadsområdet, og det glæder rektor Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole, at så mange studerende er klar til at træde til i en krisetid.
”Mange af vores studerende føler en moralsk og etisk forpligtigelse til at træde til. Det ligger dybt i vores professioner, at man gerne vil være noget for andre. Så jeg er stolt over det samfundssind, som mange af vores sygeplejerskestuderende viser i disse svære uger”, siger Stefan Hermann.
Han håber, at endnu flere studerende de kommende dage vil melde til corona-jobbanken.
Ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering forventes det, at 580.000 danskere bliver syge af coronavirus i første bølge af pandemien. Heraf vil 58.000 af de smittede have kontakt med sundhedsvæsnet, og 11.200 patienter vil blive indlagt.
De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der torsdag den 19. marts er 153 indlagte patienter med coronavirus i Danmark. 108 af patienterne er indlagt i Region Hovedstaden eller Region Sjælland.
En af de sygeplejerskestuderende i coronaberedskabet er Sarah Mahfoud, der tidligere i denne uge tog forbi Bispebjerg Hospital for at melde sig til beredskabet. Sarah Mahfoud er også verdensmester i boksning, men lige nu har hun udelukkende fokus på bekæmpelse af coronavirus, fortæller hun til Ekstra Bladet.
”Jeg har tænkt på det et stykke tid. Vi ved jo ikke, hvor længe krisen varer, og jeg kan lige så godt give en hånd med. Det her går ikke væk af sig selv, så vi må hver især gøre en indsats, og der bliver jo næppe noget boksning foreløbig”, fortæller Sarah Mahfoud.
For yderligere oplysninger:
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26137397
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPresseansvarlig
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Information om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole er hovedstadsregionens nye uddannelsesinstitution. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til hele velfærdssamfundet og har en ambition om at tilbyde de studerende uddannelse af højeste kvalitet.
Københavns Professionshøjskole blev officielt en realitet pr. 1. marts 2018 som følge af en fusion mellem Professionshøjskolen Metropol og Professionshøjskolen UCC.
Vi har mere end 21.000 studerende og kursister fordelt på bl.a. 21 videregående uddannelser og mere end 40 diplomuddannelser.
Knap 2.000 ansatte driver og udvikler uddannelserne og forskningsindsatsen på 11 adresser i hovedstadsområdet, i Nordsjælland, på Bornholm og i Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Markant flere vælger meritlæreruddannelsen på KP10.9.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
169 nye studerende begynder denne sommer på meritlæreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Det er en fremgang på 19 procent over to år.
Fleksible netuddannelser tiltrækker nye målgrupper21.8.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
STUDIEOPTAG: Flere vælger i dag en professionsuddannelse, der helt eller delvist kan læses online. På Københavns Professionshøjskole er de studerende på netuddannelserne 7 år ældre end deres medstuderende på de ordinære forløb.
Flere får tilbud om studieplads på KP: Læreruddannelsen går frem for andet år i træk28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
4.691 ansøgere har fået tilbud om en studieplads på KP. Lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen går frem, mens pædagoguddannelsen fortsat er udfordret.
Kvote 1: Fremgang til lærer i Hillerød – Bornholm fastholder det gode momentum5.7.2026 13:26:32 CEST | Pressemeddelelse
Flere ansøgere har sat kryds ved lærer- og sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød, mens Bornholm fastholder den stærke søgning til pædagoguddannelsen og oplever fremgang til den netbaserede læreruddannelse.
Kvote 1: Flere vælger KP – ny socialrådgiveruddannelse får markant flere ansøgere5.7.2026 13:11:03 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for Københavns Professionshøjskoles uddannelser er stigende. Antallet af førsteprioritetsansøgere er vokset med 3,1 procent, og særligt socialrådgiveruddannelsen oplever en markant fremgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
