Mange gæstetilmeldinger til Røde Kors-indsatsen Julevenner – men der mangler værter
13.12.2021 07:45:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse

”Der er bare nogle dage, hvor man ikke har lyst til at sidde alene, og der er juleaften for mig en af dem. Derfor er jeg virkelig glad og taknemmelig for, at jeg har fundet et sted at fejre jul i år,” siger 51-årige Henning Trads fra Hjørring, der i år ikke har sine børn og derfor har meldt sig til Røde Kors indsatsen Julevenner på julevenner.dk, hvor private åbner deres hjem for mennesker, der mangler et sted at fejre jul, og nu skal på besøg hos en familie i Frederikshavn.
For langt de fleste er julen forbundet med hygge og nærvær med familien, men desværre sidder der mange mennesker rundt omkring i landet som Henning, der uden Røde Kors-indsatsten, ville have manglet et sted at fejre jul. Normalt oplever Røde Kors at have flere værtstilmeldinger end gæstetilmeldinger, men i år er der mangel på værter flere steder i landet.
”Vi kan jo ikke konkludere, hvad den præcise årsag er, men jeg kunne forestille mig, at der er flere, der sidste år var afskåret fra at holde jul, med dem de plejer som følge af corona og som derfor i år måske prioritere kun at holde jul med familien. Sidste år havde vi på nuværende tidspunkt en lille overvægt af værter. I år er billedet at, vi har væsentlig flere gæstetilmeldinger end værter,” siger leder af Fællesskabssektionen i Røde Kors, Lise Lind.
Røde Kors opfordrer derfor familier, der har plads til en ekstra julegæst ved sit bord og som tænker at Julevenner kunne være en god og givende oplevelse for dem, til at tilmelde sig, så organisationen kan sikre at de tilmeldte gæster rundt omkring i landet kommer ud til en hyggelig aften i fællesskabets tegn. Julevenner er nemlig mere end ”blot” en jul i andres selskab.
”Julevenner handler ikke kun om at sikre den enkelte gæst et sted at fejre jul. Det at blive mødt med åbne arme og accept kan være en indgangsvinkel og inspiration til også at søge andre fællesskaber, så vi håber virkelig, at vi kan få flere til at melde sig på banen i år,” siger Lise Lind.
Ved tilmelding til Julevenner kan gæster og værter tilkendegive at Røde Kors må kontakte dem i første kvartal af 2022 med henblik på at oplyse om andre relevante aktiviteter i gæster og værters nærområde. Sidste år tilkendegav 38% af gæsterne at Røde Kors måtte kontakte dem efter jul.
Gæster er fortsat meget velkomne
Røde Kors er fortsat fortrøstningsfulde i forhold til at lykkes med at få matchet gæster, der har tilmeldt sig Julevenner, og selvom der nu og her mangler værter, opfordrer Lise Lind dem, der mangler et sted at fejre jul og som kunne tænke sig at være en del af Julevenner, til at melde sig på julevenner.dk.
”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde et sted til alle vores julegæster. En værtsfamilie åbner ofte sit hjem for flere end en enkelt gæst, så vi skal nok nå i mål. Den kommende tid sidder frivillige på vores landskontor og arbejder for at få puslespillet til at gå op, og det er de kommende ti dage, der for alvor bliver sat skub i matchingen fra vores side, siger hun.
Fra 2019 har den online fællesskabsplatform, Boblberg, været med som samarbejdspartner. Siden har det været muligt for gæster og værter også selv at finde hinanden et match.
”Det betyder, at vi har flere værter i det åbne Boblberg, vi kan kontakte, hvis vi de sidste dage op til jul mangler værter,” siger Lise Lind.
I Hjørring sidder Henning Trads og håber, at de, der kunne overveje at tilmelde sig, vil følge deres mavefornemmelse:
”Jeg har været med en gang tidligere, og det var en rigtig god oplevelse, så har man lysten, men måske er lidt nervøs, synes jeg, at man skal prøve at kaste sig ud i det,” siger Henning Trads.
Røde Kors opfordrer gæster og værter til altid at følge Sundhedsstyrelsens og de lokale myndigheders retningslinjer i forhold til COVID-19 og holde sig orienteret på coronasmitte.dk
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
For henvendelser vedrørende lokale eller regionale cases kontakt kommunikationskonsulent Kristian B. Willumsen
3110 9773
Billeder

Information om Røde Kors
Røde Kors har hvert år siden 2012 samlet mennesker i julen
Fællesskabsplatformen, Boblberg, har været med som samarbejdspartner i indsatsen siden 2019
Gæster og værter tilmelder sig på www.julevenner.dk
Man kan som gæst eller vært bede Røde Kors om at hjælpe med at finde et match
Indsatsen har til formål at mindske ensomhed og inkludere mennesker i længerevarende fællesskaber
Cirka 380.000 danskere føler sig svært ensomme
Ensomhed koster samfundet cirka 8. mia. årligt
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Fremgang ved landsindsamling: Røde Kors samler 15 millioner ind til nødhjælp4.10.2026 18:49:18 CEST | Pressemeddelelse
Flere frivillige på gaden, herunder flere gymnasieelever, sikrer det bedste indsamlingsresultat til Røde Kors’ humanitære arbejde i flere år
Anders Ladekarls sidste tur med indsamlingsbøtten som generalsekretær i Røde Kors: Jeg stopper som bekymret optimist1.10.2026 10:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år har Anders Ladekarl valgt at stoppe som generalsekretær for Røde Kors i Danmark. Søndag 4. oktober går han sidste runde med raslebøtten som generalsekretær – en tur, han har gået for Røde Kors i alle de år, han har siddet i stolen
Røde Kors om civilsamfundet i det nationale beredskab: Et vigtigt skridt for Danmarks samlede robusthed25.9.2026 15:33:31 CEST | Pressemeddelelse
En formel rolle til civilsamfundets organisationer i Danmarks totalberedskab anerkender, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks samlede totalberedskab, siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel
Røde Kors-frivillige lægger 75.000 timer om ugen: Potentialet er endnu større24.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver uge lægger Røde Kors-frivillige tilsammen mere end 75.000 timers frivilligt arbejde. Og to ud af tre er klar til at engagere sig endnu mere. Det enorme frivillige engagement kan blive en vigtig ressource i et samfund med flere ældre, voksende ensomhed, mistrivsel blandt unge og behov for et stærkere beredskab
I den gode sags tjeneste: Jaxstyle fortalte nordjyske gymnasieelever om sin tur til Ukraine og opfordrede til at melde sig som indsamler for Røde Kors23.9.2026 14:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Turen til det krigsramte land sammen med Røde Kors i foråret har gjort stort indtryk på den nordjyske youtuber og streamer Jacob ”Jaxstyle” Krull, der oplevede daglige luftalarmer og nætter i beskyttelsesrum
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
