Mange familier søger julehjælp: "Det er svært at få pengene til at løbe rundt"
1.12.2020 07:38:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen, når man ikke har så mange penge at gøre godt med.
Derfor søger mange børnefamilier igen i år om hjælp til mad og gaver hos sociale hjælpeorganisationer, der traditionen tro uddeler julehjælp til trængte familier.
Helle Damm fra Odense har i år søgt om julehjælp hos Blå Kors i håbet om at få gavekort, som kan gøre julemåneden lidt mindre bekymringsfuld. Hun er på førtidspension og bor alene med sine to døtre, som hun skal holde jul med.
"Jeg har søgt, fordi jeg har en lav indkomst på grund af min sygdom. Samtidig er jeg alenemor. Det er ikke nogen beklagelse som sådan, men det er meget svært at få pengene til at løbe rundt. Vi har jo alle nogle udsgifter, som skal betales," siger Helle Damm.
Julehjælp slår rekord
Helle Damm er langt fra den eneste, som søger om julehjælp. Hos Blå Kors har man i alt modtaget 7.402 ansøgninger Det er 229 flere end i 2019, hvor man oplevede det højeste antal ansøgere til dato.
Generalsekretær Christian Bjerre tror, at stigningen skyldes, at flere familier har en presset økonomi og at der er kommet mere fokus på muligheden for at søge om julehjælp.
"Vi havde det desværre på fornemmelsen, at mange igen i år vil være nødt til at søge om julehjælp. Nogen har stor gæld eller er ramt af sygdom, misbrug eller andre problemer, som påvirker hele familien. Og coronatiden har bestemt ikke gjort det nemmere," siger Christian Bjerre og understreger, at han er glad for, at mange har støttet årets julehjælp:
"Der skal lyde en stor tak til alle de danskere, der har givet et bidrag - lige fra privatpersoner til virksomheder og fonde. Vi har oplrevet en stor opbakning til julehjælpen."
Gør en forskel for familierne
Alle familier, som har søgt om julehjælp hos Blå Kors, får senest den 9. december besked om, hvorvidt de får tildelt hjælp.
Hjemme hos Helle Damm håber de på at blive blandt de familier, som kan se frem til en økonomisk håndsrækning i julen. For hende og hendes børn vil julehjælpen have stor betydning, fortæller hun:
"Det kan gøre en stor forskel, at der er noget ekstra. Vi kan købe nogle gaver og julemad. Man kan få rigtig mange fine ting i en genbrugsbutik. Også helt nye."
Blå Kors' julehjælp består af et gavekort til Lidl på 400 kroner og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker.
Ansøgninger om julehjælp til Blå Kors Danmark:
2020: 7.402
2019: 7.173
2018: 6.268
2017: 6.277
2016: 2.440
2015: 1.200
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


