Mange af os glemmer sikkerheden når fyrværkeriet skal skydes af
Tre ud af fire danskere tager beskyttelsesbriller på, når de selv skyder fyrværkeri af, og de sørger også for, at de fleste børn bruger beskyttelsesbriller udendørs, når nytårskrudtet skydes af. Det kniber mere med at huske beskyttelsesbrillerne, når det er andre, der skyder fyrværkeri af. Så er det kun hver anden, der for det meste tager brillerne på.
- Der er gode grunde til, at vi opfordrer til at huske sikkerheden i forbindelse med nytårsfyrværkeriet. Det er eksplosioner, der får fyrværkeriet i luften, så det skal håndteres korrekt, hvis man vil undgå at komme til skade. Sidste nytår måtte 178 børn og voksne på skadestuen med fyrværkeriskader, nogle af dem alvorlige. Nytårsaften skal helst være sjov og uden unødvendige ulykker, siger produktchef Lone Brose fra Sikkerhedsstyrelsen.
Sikkerhedsstyrelsen fik umiddelbart efter sidste nytår gennemført en YouGov-analyse om, hvordan danskerne anvender fyrværkeri. Undersøgelsen blev gennemført blandt 1009 danskere over 18 år fra 3. til 5. januar 2022. Her blev der spurgt ind til brugen af fyrværkeri ved det netop overståede nytår og de generelle vaner omkring fyrværkerisikkerhed.
Svarene viser, at mange følger fyrværkerirådene om at bruge beskyttelsesbriller og holde afstand. Men der er også en del, der ikke husker beskyttelsesbrillerne, især når de ikke selv har fyrværkeriet i hænderne.
- Beskyttelsesbriller er vigtige, uanset om man selv skyder fyrværkeri af eller ser på, at andre gør det. Og man skal generelt huske beskyttelsesbrillerne, hvis man færdes udendørs i dagene, hvor der skydes fyrværkeri af. Det er en god beskyttelse mod øjenskader, siger Lone Brose.
Svarene viser også, at de sikkerhedsafstande, der er angivet på fyrværkeriet, ikke altid bliver fulgt. I undersøgelsen er der blevet spurgt til, hvor god afstand man holder, når fyrværkeriet skydes af.
Mange bevæger sig ikke særligt langt væk fra det fyrværkeri, de antænder. 11 procent har angivet, at de blot går to-tre meter væk, når de har tændt lunten på en raket, mens 26 procent vurderer, at de går fire-seks meter væk. Når der tændes batterier, vurderer seks procent, at de går to-tre meter væk, mens 22 procent oplyser, at de går fire-seks meter væk.
Sikkerhedsafstande skal være angivet på fyrværkeriet eller emballagen, og både for raketter og batterier er der altid en sikkerhedsafstand på mindst otte meter. For de største batterier kan der være krav om at holde 15 meters afstand af hensyn til sikkerheden.
- Sikkerhedsafstandene er fastsat, så folk undgår at komme til skade, og afstandene gælder, uanset om man er den, der tænder fyrværkeriet eller man blot kigger på, siger Lone Brose.
Hun opfordrer alle til at huske fyrværkerirådene om beskyttelsesbriller, at holde afstand, ikke holde tændt fyrværkeri i hånden, ikke gå tilbage til en fuser og kun bruge lovligt fyrværkeri.
- Vi ved, at fyrværkeri er et farligt produkt, men ved at følge fyrværkerirådene har man gjort, hvad man kan for at undgå ulykker, understreger Lone Brose.
----
FAKTA
Hvem bruger beskyttelsesbriller
Altid/for det meste |
Nogle gange |
Aldrig/ved ikke |
Er aldrig udendørs, når der skydes fyrværkeri af |
|
Jeg bruger beskyttelsesbriller, når jeg selv skyder fyrværkeri af |
77 procent |
13 procent |
9 procent |
|
Jeg bruger beskyttelsesbriller, når der skydes fyrværkeri af i nærheden af mig |
54 procent |
14 procent |
33 procent |
|
Mine børn bruger beskyttelsesbriller, når der skydes fyrværkeri af |
77 procent |
6 procent |
5 procent |
12 procent |
FAKTA
Hvor gammel var dit barn cirka, da det første gang skød fyrværkeri af selv?
Yngre end 6 år |
6-8 år |
9-11 år |
12-14 år |
15-18 år |
|
Bordbomber |
13 pct. |
32 pct. |
31 pct. |
12 pct. |
3 pct. |
Batterier |
2 pct. |
13 pct. |
18 pct. |
22 pct. |
36 pct. |
Raketter |
7 pct. |
25 pct. |
26 pct. |
27 pct. |
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1009 CAVI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 3.-5. januar 2022.
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
Produkter og tjenester skal være tilgængelige for flest mulige25.6.2025 09:25:36 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver det lettere for forbrugere at anvende en række produkter og tjenester i hverdagen, også hvis man har en midlertidig eller permanent funktionsnedsættelse. Fra 28. juni 2025 er det et krav at leve op til EU's tilgængelighedsdirektiv og den danske tilgængelighedslov, og dermed kommer der nye krav til fx webshops, computere, betalingsterminaler og streamingtjenester. På nogle områder træder kravene i kraft straks, mens kravene skal anvendes på andre områder, efterhånden som der fx kommer nye udgaver af produkter i handelen.
Styrelser advarer: Ulovlige varer fra ferien eller nettet kan få alvorlige konsekvenser19.6.2025 09:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Indførsel og bestilling af ulovlige nikotinprodukter kan føre til bøde, advarer Toldstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen op til sommerferien.
Hver fjerde butik på Bornholm solgte alkohol eller tobak til mindreårige på Folkemødets første dag13.6.2025 09:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere butikker overholdt ikke reglerne om salg af alkohol, tobak eller nikotin torsdag under Folkemødet på Bornholm – Sikkerhedsstyrelsen har ført kontrol med unge kontrolkøbere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum