Mandlige seniorer holder hjernen frisk
25.6.2021 10:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

I 2050 vil antallet af ældre over 80 år være tredoblet. Mange får derfor flere aktive år, efter de går på pension. Men hvordan holder vi vores hjerne frisk så længe som muligt? Forskning viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er vigtige elementer; og det er aldrig for sent at gå i gang! Sidste efterår deltog 19 mandlige seniorer sammen med to bibliotekarer fra Næstved Bibliotek og Borgerservice i det innovative pilotprojekt, Hold Hjernen Frisk, støttet af Nordea-fonden. Og det er med alle erfaringerne fra sidste omgang, at bibliotekarerne Jens Kryger Nielsen og Vibeke Sølling har planlagt en lightudgave, som skal køre i efteråret.
Plads til flere mandlige seniorer i alderen 60-75 år
Rekrutteringen til projektet foregår i samarbejde med Næstved Sundhedscenter, men der er brug for flere mandlige seniorer i alderen 60-75 år, der for nylig er gået på efterløn eller folkepension. I løbet af de 8 uger bliver deltagerne udfordret i naturen af bevægelse, hjernegymnastik og et nyt fællesskab. Allerede tirsdag den 31. august kl. 10.00-11.00 er der en kort intro, hvor deltagerne mødes over en kop kaffe/te på Næstved Bibliotek.
Gåture, fællessang, højtlæsning og minder
Vibeke Sølling og Jens Kryger Nielsen har sammen med relevante samarbejdspartnere planlagt et forløb med mange gode aktiviteter. Fællessang, gåture i Næstveds dejlige natur, højtlæsning og en kop kaffe eller te er faste indslag. Gåturene vil blive kombineret med forskellige indslag, som sætter hjernen i gang, f.eks. en byvandring, god snak om minder og højtlæsning af fortællinger og digte, hvor tanker om teksten og livet deles.
Kunst, gamle plader, skovture og fællesskab
En del af forløbet foregår på Kunsthal Rønnebæksholm, hvor deltagerne bl.a. får mulighed for at se på kunst, synge, tale om litteratur og ikke mindst nyde den skønne natur i området. Vi taler også om søvnvaner og hvilken kost en frisk hjerne behøver.
Lyst til at deltage i nye aktiviteter
Udover alder og køn, er der ingen forudsætninger for at deltage, når blot lysten til at deltage i aktiviteter, som kan være med til at holde hjernen frisk længere, er der. Du skal som udgangspunkt have mulighed for at deltage hver tirsdag. Og du skal være indstillet på at kunne gå kortere ture - også selvom det ikke er solskinsvejr! Vi slutter forløbet tirsdag den 26. oktober.
Tilmelding til Vibeke Sølling på: visje@naestved.dk eller Jens Kryger Nielsen på: jknie@naestved.dk, senest torsdag 15. juli kl. 10.00. Der er plads til 20 deltagere på holdet. Du vil få besked, om du er blandt de heldige senest i uge 34. Det er gratis at deltage.
Læs mere på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk
Info: Vibeke Sølling, tlf.: 5588 4123, visje@naetved.dk eller
Jens Kryger Nielsen, tlf.: 5588 4136, jknie@naestved.dk
Fakta: I det 3-årige projekt, Hold Hjernen Frisk, omsætter projektpartnerne DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet forskningsbaseret viden til engagerende og fællesskabsskabende aktiviteter for seniorer omkring pensionsalderen og udbreder eksisterende viden i forskellige formater. DGI leder projektet. Læs mere om Hold Hjernen Frisk på projektets hjemmeside: www.dgi.dk/holdhjernenfrisk
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


