Mandlige seniorer holder hjernen frisk

I 2050 vil antallet af ældre over 80 år være tredoblet. Mange får derfor flere aktive år, efter de går på pension. Men hvordan holder vi vores hjerne frisk så længe som muligt? Forskning viser, at fysisk aktivitet, mental stimulering og socialt samvær er vigtige elementer; og det er aldrig for sent at gå i gang! Sidste efterår deltog 18 mandlige seniorer sammen med to bibliotekarer fra Næstved Bibliotek og Borgerservice i en lightudgave af det innovative pilotprojekt, Hold Hjernen Frisk, støttet af Nordea-fonden. Og det er med alle erfaringerne fra sidste omgang, at bibliotekarerne Jens Kryger Nielsen og Vibeke Sølling har planlagt endnu en række aktiviteter, som skal køre i efteråret.
Plads til flere mandlige seniorer i alderen 60-75 år
Rekrutteringen til projektet foregår i samarbejde med Næstved Sundhedscenter, men der er brug for flere mandlige seniorer i alderen 60-75 år, der for nylig er gået på efterløn eller folkepension. I løbet af de 8 uger bliver deltagerne udfordret i naturen af bevægelse, hjernegymnastik og et nyt fællesskab. Allerede tirsdag den 22. august kl. 10.00-11.00 er der en kort intro, hvor deltagerne mødes over en kop kaffe/te på Næstved Bibliotek.
Gåture, fællessang, højtlæsning og minder
Vibeke Sølling og Jens Kryger Nielsen har sammen med relevante samarbejdspartnere planlagt et forløb med mange gode aktiviteter. Fællessang, gåture i Næstveds dejlige natur, højtlæsning og en kop kaffe eller te er faste indslag. Gåturene vil blive kombineret med forskellige indslag, som sætter hjernen i gang, f.eks. en byvandring, god snak om minder og højtlæsning af fortællinger og digte, hvor tanker om teksten og livet deles.
Kunst, gamle plader, skovture og fællesskab
En del af forløbet foregår på Kunsthal Rønnebæksholm, hvor deltagerne bl.a. får mulighed for at se på kunst, synge, tale om litteratur og ikke mindst nyde den skønne natur i området. Vi taler også om søvnvaner og hvilken kost en frisk hjerne behøver.
Lyst til at deltage i nye aktiviteter
Udover alder og køn, er der ingen forudsætninger for at deltage, når blot lysten til at deltage i aktiviteter, som kan være med til at holde hjernen frisk længere, er der. Du skal som udgangspunkt have mulighed for at deltage hver tirsdag. Og du skal være indstillet på at kunne gå kortere ture - også selvom det ikke er solskinsvejr! Vi afslutter forløbet tirsdag den 24. oktober.
Tilmelding til Vibeke Sølling på: visje@naestved.dk eller Jens Kryger Nielsen på: jknie@naestved.dk, senest fredag den 30. juni kl. 12.00. Der er plads til 20 deltagere på holdet. Du vil få besked, om du er blandt de heldige senest i uge 27. Det er gratis at deltage.
Læs mere på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk
Info: Vibeke Sølling, tlf.: 5588 4123, visje@naestved.dk eller
Jens Kryger Nielsen, tlf.: 5588 4136, jknie@naestved.dk
Fakta: I Hold Hjernen Frisk omsatte projektpartnerne DGI, Slots- og Kulturstyrelsen, Sangens Hus og Dansekapellet forskningsbaseret viden til engagerende og fællesskabsskabende aktiviteter for seniorer omkring pensionsalderen og udbredte eksisterende viden i forskellige formater. DGI stod for projektet, som løb fra 2017 og blev afsluttet med udgangen af 2022.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkVibeke SøllingBibliotekar, kulturformidler
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tryghed på papir - Sådan hjælper du dine kære7.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan du bedst hjælpe dine kære, hvis de har svært ved det digitale? Det kan du høre meget mere om, når Borgervejledningen inviterer til en informativ aften på Næstved Bibliotek tirsdag den 27. maj kl. 19.00-21.00.
Lille Tut på eventyr5.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er historier, sang og musik for de mindste børn, når teaterkoncerten ”Lille Tut på eventyr” gæster Næstved Bibliotek. Det sker lørdag den 24. maj kl. 11.00-12.00.
Foredrag om børns mistrivsel28.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’
It-kriminalitet og sikker færden på nettet25.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Lokalpoliti fortæller, hvordan du passer på dig selv og dine nærmeste, når I færdes digitalt. Det sker ved et foredrag på Næstved Bibliotek fredag den 16. maj kl. 15.30-16.30.
Forårsbyttemarked på Næstved Bibliotek22.4.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 26. april kl. 10:00 - 14:00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved årets første byttemarked i Salen på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum