Foredrag om børns mistrivsel
Onsdag d. 14. maj kl. 19:00-20:30 på Næstved Bibliotek kan du få gode råd til at opdage, håndtere og forebygge mistrivsel hos dit barn, når psykolog og forfatter Ulla Dyrløv tager afsæt i sin nye bog ‘Spot mistrivsel – en guide til forældre.’

Er vi midt i en trivselskrise? Flere og flere børn og unge er i hvert fald i mistrivsel og har brug for hjælp og kærlig omsorg.
Måske er du selv forælder? Måske bedsteforælder? Eller måske bare alment interesseret i, hvordan man kan spotte mistrivsel hos børn og unge og gøre en aktiv indsats for at afhjælpe det?
Hvis ja, kan du få god og brugbar viden og inspiration fra psykolog Ulla Dyrløvs foredrag på Næstved Bibliotek. Her folder hun pointerne ud fra bogen ’Spot mistrivsel’, der udkom i august 2024 og er udformet som en guidebog til forældre og andre omsorgspersoner tæt på barnet.
Fokus på støtte og forebyggelse
Foredraget klæder dig på til at støtte, udfordre og aflaste dit barn i en verden, der kan stille vanskelige eller uoverskuelige krav til både børn og forældre. Du får konkrete redskaber til at forebygge at dit barn kommer i mistrivsel.
Ulla Dyrløv vil bl.a. berøre, hvordan man opdager de tidlige tegn, hvornår barnet er særligt udsat og give råd og vejledning til, hvordan man kan håndtere problemer som stress, angst og skolevægring.
Billet til foredraget koster 50 kr og bestilles via Næstved Biblioteks hjemmeside, naesbib.dk
Om Ulla Dyrløv
Ulla Dyrløv er autoriseret psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi. Til daglig driver hun Familiepsykologisk Praksis og benyttes ofte af medierne som ekspert på området. Hun har udgivet en række bøger om børn, unge og familier, bl.a. bestselleren Pilot for dit barn.
Kontakter
Martin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkSille Gisselmann AndersenBørnekulturformidler
Tlf:55884014silgan@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum