Manden med den gyldne stemme fylder 60 år
18.3.2021 11:57:58 CET | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

60 år: Ole Bang, Kolding, fylder søndag den 21. marts 60 år.
Han har sin daglige gang i Middelfart Sparekasses pensionsafdeling i Vejle, hvor han som pensionsrådgiver med mere end 40 års erfaring i den finansielle sektor kyndigt hjælper sparekassens kunder med at få opfyldt deres behov for økonomisk tryghed og sikkerhed både i arbejdslivet og i pensionstilværelsen.
Fritiden bruger han blandt meget andet på at passe haven og huset i Kolding og holde kontakten til sine tre voksne børn, som er fløjet fra reden.
Ole Bang elsker sport. Måske endda mere end de fleste. Således har han igennem 20 år trofast været speaker på byens fodboldstadion, hvor hans gyldne røst gjalder ud over grønsværen, hver gang Kolding IF stævner ud på hjemmebane i 1. division.
Selv holder han formen ved lige med løb, spinning og træning i det lokale fitnesscenter.
Den altoverskyggende interesse er imidlertid musik og gamle plader på vinyl. Samlingen er omfattende, og nørdfaktoren er i top, når det kommer til paratviden om populærmusik fra rockens spæde start i 50’erne og frem til i dag.
Billeder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Profileret aktie-ekspert får nyt job på hjemmebanen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Pedersen er pr. 1. september 2026 ansat som investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse.
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
Halvår i fusioners tegn er talmæssigt tilfredsstillende27.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2026 er på 137 mio. kr. før skat på koncernniveau.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
Sparekasse kom stærkt ud af begivenhedsrigt år25.3.2026 18:58:15 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse oversteg egne forventninger til årets resultat for 2025 markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
