Målrettet varmepumpetilskud er den rette løsning

Varmepumperne kommer helt frem i køen af ansøgere til den kommende runde af Bygningspuljen. Det forklarer Energistyrelsen, som er forpligtet til, at minimum 60 procent af tilskudskronerne går til projekter, der indeholder varmepumper.
TEKNIQ Arbejdsgiverne roser Energistyrelsen for at gøre en særlig indsats for varmepumpe-projekterne, som giver en hurtig gevinst i forhold til at reducere CO2-udledningen og få varmeudgifterne til at skrumpe for den enkelte husejer.
”Det er meget positivt, at man nu vil prioritere varmepumperne særskilt, da de giver den største CO2-gevinst for klimaet. Derfor er det helt rigtigt set at fokusere tilskuddene på de områder, hvor de kan gøre størst gavn,” siger Carsten Essler Helmer, konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der er Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation og repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el-, vvs- og metal.
Ansøgningsrunden bliver skudt i gang senere i september, hvor sagsbehandlingen sker efter først-til-mølle-princippet ligesom ved de foregående runder. Denne gang vil Energistyrelsen dog holde et skarpt øje med, at der rent faktisk er nok varmepumpeprojekter i bunken til at opfylde kravene til tilskud via Bygningspuljen. Samlet set skal minimum 60 procent af årets tilskudsmillioner gå til varmepumpeprojekter, mens resten kan gå til eksempelvis nye døre, vinduer og ekstra isolering hos boligejerne.
Pulje på skrump
I foråret forsvandt tilskudsmillionerne som dug for solen på godt 12 timer. Over 80.000 forsøgte i løbet af den dag, hvor der blev åbnet for ansøgninger, at få del i tilskuddet, men kun omkring hver 10. nåede at få lagt billet ind. Siden er tilskuddet sat yderligere ned til cirka 19.000 kroner i tilskud til en A+++-varmepumpe i et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter. Håbet er, at det kan få spredt de resterende tilskudsmillioner ud på endnu flere boligejere. Alligevel er der sandsynligvis en del ansøgere, der ikke vil få tilskud i år.
”Vi oplever, at Energistyrelsen er meget opmærksomme på problemerne hele vejen igennem og løbende forsøger at justere i vilkårene for tilskud. Men det grundlæggende problem er, at området er underfinansieret i forhold til behovene og interessen hos danskerne,” siger Carsten Essler Helmer, og uddyber:
”I 2022 er der lagt op til, at Bygningspuljen bliver væsentligt mindre, hvilket er et kæmpe problem, som jeg håber at politikerne er opmærksomme på i forhandlingerne.”
Bygningspuljen for 2021 er samlet set på 675 millioner kroner inklusive administrationsomkostninger. Første ansøgningsrunde var 7. april, hvor der i udgangspunktet var afsat 250 millioner kroner, mens årets sidste runde altså gennemføres i løbet af september. Energistyrelsen har endnu ikke offentliggjort en præcis åbningsdato for ansøgningsrunden.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Carsten Essler Helmer, konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – tlf.: 77 42 42 96
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Priserne på energi og fragt er blevet markant lavere i 202522.12.2025 12:06:55 CET | Pressemeddelelse
Lavere udgifter giver forbrugere og virksomheder et pusterum efter længere tid med stigende priser.
Disse skader truer julefred og nytårsfest19.12.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Der er tryk på kedlerne i de danske hjem, når julemiddagen og nytårsfesten står for døren. Det giver travlhed hos installatørerne, der her deler de hyppigste årsager til akutopkald i jul og nytår.
TEKNIQ: Ny epx skal give unge faglig power og trivsel i top15.12.2025 12:03:37 CET | Pressemeddelelse
Ny epx-plan får ros af erhvervsorganisationen TEKNIQ: Mere praksis, bedre trivsel og klarere retning for de unge.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med uoverskuelige krav9.12.2025 10:19:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s forenkling af bæredygtighedskrav giver virksomhederne mere tid til grønne investeringer og mindre bureaukrati, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Russisk gasstop er kæmpe sejr for EU3.12.2025 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning om at udfase russisk gas fra 2027 styrker Europas sikkerhed og kalder på markant tempo i elektrificeringen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum