Målrettet indsats har hjulpet lokale virksomheder i jagten på medarbejdere
13.7.2021 06:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Lokale virksomheder, primært inden for turist- og restaurantområdet råbte i foråret samstemmende højt efter arbejdskraft til en sæson med masser at lave. Det opråb blev hørt på jobcenteret i Guldborgsund, og en række medarbejdere blev lynhurtigt flyttet til dagpengeområdet for at finde ledige, der kunne matche de lokale virksomheders efterspørgsel.
”Vi igangsatte en målrettet indsats for at imødekomme virksomhedernes udfordringer, og jeg er rigtig glad for at den indsats nu har båret frugt, og har sikret at vores lokale virksomheder kan følge med den efterspørgsel de oplever. Jo flere vi kan få fra ledighed til en ansættelse, jo bedre har vi løst vores job. Langt de fleste ledige er også mere end klar til at tage fat” siger formand for beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen.
Jobcenteret har ca. 200 unge på A-dagpenge, hvoraf jobcenteret er i kontakt med 100 og A-kasserne, som har været en aktiv del i indsatsen, er i kontakt med de øvrige 100. Den samlede indsats har allerede givet et positivt resultat til gavn for både de ledige og virksomhederne.
Hotel Nørrevang er én af de virksomheder, der har haft god gavn af hjælpen fra jobcenteret. Med et helt nystartet hotel og restaurant har der været brug for mange ansættelser. Èn af de vigtige kanaler har været jobcenterets Facebook-side Rekruttering Guldborgsund, og med den ekstra indsats fra Jobcenteret er stort set alle stillinger nu besat.
”Vi er en nystartet virksomhed her på Marielyst, og er startet helt fra bunden i forhold til at ansætte personale. Vi er naturligvis dybt afhængig af at have personale nok, for har vi ikke det kan vi ikke åbne. Så enkelt er det. Vi har fået virkelig mange ansøgninger, og har nu et godt team, der er med til at starte stedet op” siger Rasmus Lauritsen fra Hotel Nørrevang, der dog stadig godt kunne bruge nogle tjenere og kokke.
Mange andre virksomheder har på samme måde været i kontakt med jobcenteret for at få hjælp til rekrutteringen. Indsatsen foregår i juni, juli og august, og indeholder individuel sparring og opfølgning til konkrete jobansøgninger med hver enkel ledig.
”Jeg er rigtig glad for at vi på den måde kan hjælpe vores virksomheder, og sikre at de kan få løst de opgaver de har og imødekomme efterspørgslen fra deres kunder. Samtidig er jeg også glad for hver borger, der går fra ledighed til ansættelse, og kan forsørge sig selv” siger udvalgsformanden.
Trods den målrettede ekstra indsats har jobcenteret kunne opretholde indsatserne over for dem, der af forskellige årsager er længere væk fra en plads på arbejdsmarkedet, da målet er at få så mange som muligt væk fra ledighed og videre i job, praktik, uddannelse eller andet, der kan være vejen mod arbejdsmarkedet.
Kontakter
Ole K. Larsen2. viceborgmester
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Rikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
