Måling: 72 % af de unge vil spise mindre kød
21.10.2019 06:30:00 CEST | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse

72 % af de unge danskere mellem 18 og 34 år ønsker at spise mindre kød. Og halvdelen (51 %) mener, at politikerne har et ansvar for at reducere kødforbruget og fremme klimavenlig mad i Danmark.
Det viser en ny landsdækkende, repræsentativ undersøgelse, som Coop Analyse har udført i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening blandt 1.011 danskere mellem 18 og 74 år.
14 % af danskerne svarer i undersøgelsen, at de spiser enten fleksitarisk (vegetarisk de fleste af ugens dage) eller helt vegetarisk. Og i alt svarer over en fjerdedel af danskerne (27,5 %), at de spiser vegetariske frokostmåltider mindst 3-4 dage om ugen.
”Vi kan se, at udviklingen fortsætter, og at det især er antallet af fleksitarer, som stiger, ikke mindst blandt de unge”, siger Lars Aarup, analysechef i Coop Analyse.
Klima er ved at overhale sundhed som den førende årsag
Sundhed er stadig den mest udbredte årsag til at spise vegetariske måltider, men årets undersøgelse peger på, at klima og miljø (30 %) haler ind på sundhed (34 %) som begrundelse for at spise kødfrit. Blandt unge har klima og miljø (39 %) for længst overhalet sundhed (33 %) som den mest udbredte årsag til at vælge vegetariske måltider.
”Flere og flere unge er med rette bekymrede for både deres egen og planetens fremtid. Det er derfor glædeligt, at de både tager ansvaret i egen hånd og samtidig støtter politiske tiltag, som fremmer det grønne”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Opbakning til en række politiske tiltag, som fremmer plantebaseret kost
De unges opbakning til politiske tiltag gælder ikke kun på et generelt plan, men gælder også fem konkrete politiske tiltag.
70 % af de unge mener, at afgifterne bør sænkes på frugt og grønt. Kun 6 % er uenige.
55 % af de unge mener, at der i folke-/grundskolen bør undervises mere i grøn madlavning i stedet for tilberedning af kød. Kun 15 % er uenige.
49 % af de unge mener, at det altid bør være muligt i offentlige institutioner (børnehaver, plejehjem etc.) at kunne vælge et vegetarisk måltid. Kun 13 % er uenige.
44 % af de unge mener, at de officielle kostråd mere tydeligt bør anbefale, at vi spiser mindre kød. Kun 18 % er uenige.
39 % af de unge mener, at staten bør investere mere i udvikling af nye plantebaserede fødevarer. 26 % er uenige.
Om undersøgelsen
1.011 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i sommeren 2019, men ikke tidligere er blevet offentliggjort. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 18 og 74 år. Spørgsmål til undersøgelsens tekniske udformning kan rettes til Lars Aarup, analysechef i Coop.
Yderligere spørgsmål vedrørende den vegetariske udvikling kan rettes til Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc@vegetarisk.dk - Tlf 50 56 18 17
Lars Aarup
Analysechef, Coop Analyse
lars.aarup@coop.dk - Tlf 30 91 92 66
Billeder
Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Global bælgfrugtindustri roser Danmarks planteindsats og ser muligheder for dansk fødevareteknologi28.10.2026 08:54:12 CET | Pressemeddelelse
Den globale brancheorganisation Global Pulse Confederation roser Danmarks evne til at samle landbruget, virksomheder og myndigheder om udviklingen af plantebaserede fødevarer. Samtidig ønsker organisationen at styrke samarbejdet med Danmark.
Gør alle borgere glade: Kombinér frit kødvalg med plantebaseret som standard20.10.2026 09:39:12 CEST | Pressemeddelelse
De ældre medborgere, som savner kød, får nu hjælp fra en uventet kant. Dansk Vegetarisk Forening foreslår, at Danmark indfører en mad-model, som i disse år med stor succes vinder udbredelse i andre lande.
Alle standpladser solgt: Danmarks største grønne madmesse vender tilbage til Aarhus13.10.2026 10:58:54 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1.000 billetter er allerede afsat til Plant Food Festival, der vender tilbage til Aarhus den 7. og 8. november. Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt mere end 30 udstillere, lokale madboder, smagsprøver og workshops, og der er gratis adgang.
Dansk Vegetarisk Forening: Dom sikrer, at hospitaler skal sørge for vegansk mad5.10.2026 12:05:02 CEST | Pressemeddelelse
Mandag har Østre Landsret i en dom fastslået, at Hvidovre Hospital har en positiv forpligtelse til at sørge for vegansk mad til patienter under indlæggelse. Dansk Vegetarisk Forening ser dommen som en principiel og vigtig sejr, men savner en vurdering af, om maden, der bliver tilbudt, er ernæringsmæssig tilstrækkelig.
Vegetarisk Forening opruster på sundhedsområdet og styrker ledelsen11.8.2026 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er et stort behov for saglig og korrekt information om plantebaseret kost og ernæring, lyder det fra DVF’s nye sundhedschef. Hun drømmer om en fremtid, hvor “sund mad bliver forbundet med glæde og velsmag”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
