Data skal nedbringe bygningers brug af sort energi
Teknologisk Institut har netop åbnet et nyt laboratorium, DataEnergyLab, som skal hjælpe danske producenter og installatører til at udvikle og bruge intelligent og dataforbundet klimastyring i bygninger. Laboratoriet er en del af resultatkontrakten HVAC 2020, som skal skubbe til den grønne omstilling i byggeriet, så fremtidens bygninger kan forbruge mindre fossil energi.
- Anvendelsen af klimadata og intelligente sensorer som kan kommunikere med teknologien til styring af opvarmning, ventilation og vandforsyning er afgørende for den grønne omstilling til mindre energiforbrug i bygninger. Samtidig er efterspørgslen stigende. Men en væsentlig del af de danske små og mellemstore producenter og servicevirksomheder mangler de kompetencer, som kan blive afgørende for deres konkurrenceevne, siger sektionsleder Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut.
Åben IT-platform
I DataEnergyLab er der opbygget en åben IT-platform, hvor producenterne kan teste og udvikle installationer til automatisk og sammen at tilpasse sig behovene for opvarmning, ventilation, køling, belysning og solafskærmning. Samtidig kan de i samspil med fx vejret automatisk trække på grøn energi fra solceller, varmelagre og batterier. Producenternes fokus skal udvides fra kun at producere komponenter til også at omfatte komponenternes styring og samarbejde med de øvrige bygningsinstallationer. Faciliteterne er opbygget omkring en fleksibel cloudplatform med tilhørende styring, datalagring, som kan tilpasses det enkelte projekt.
Ud over at hjælpe danske virksomheder med at udvikle smarte energiløsninger, har HVAC 2020/DataEnergyLab også et andet formål; at opkvalificere installatører og rådgivere, så de kan blive bedre rustet til at anbefale smarte energiløsninger til bygherrerne
Efterslæb i branchen
- DataEnergyLab skal også tilbyde at uddanne installatørerne til at blive bedre til at rådgive deres kunder til at vælge intelligente styringssystemer til bygningerne. Her kan vi se et efterslæb i branchen. Det skyldes dels at udviklingen på området går utroligt stærkt, men også en lidt skeptisk branche i forhold til at implementere de nye teknologier, hvilket er helt naturligt, når der er så stort et behov for kompetenceløft på området, siger Vagn Holk Lauridsen.
HVAC 2020 – Heating, Ventilation, Air-Conditioning – er en resultatkontrakt, finansieret af Styrelsen for Institutioner og uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den rammer ifølge bedreinnovation.dk et behov i Danmark.
- IoT er et emne, som alle taler om. Der synes at være behov for strategier til, hvordan de enkelte producenter kan indgå i et større system og definere hvilke data, der har værdi og kan bruges. Der er behov for testfaciliteter for test og simulering af dette. Det er vigtigt, at man som producent ved, hvad der skal til og kan kommunikere sammen, skriver produktchef i Lindab A/S, Werner J. Andresen, til bedreinnovation.dk.
Nøgleord
Kontakter
Sektionsleder Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2533, mail: vhl@teknologisk.dk
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt tekstilprojekt vil øge cirkulariteten for industritekstiler25.4.2024 08:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Bedre tekstiler med længere levetid er målet for nyt tekstilprojekt, der vil bruge millioner af produktdata, design og teknologi til at bane for øget cirkularitet.
Teknologisk Institut styrker dansk innovation og teknologisk udvikling24.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut investerede i 2023 over 90 mio. kr. i nye materialeanlægsaktiver, primært udstyr til højteknologiske test-, demonstrations- og udviklingsfaciliteter.
Decentralt renseanlæg skal sætte tidligere ind mod miljøfarlige stoffer15.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal udvikle rensning af spildevand direkte ved forureningskilden frem for et renseanlæg. Derved reduceres den mængde spildevand, der skal renses betragteligt.
Testbygning af træ afprøver fremtidens byggematerialer12.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt test- og demonstrationsbyggeri af træ er på vej på Teknologisk Institut i Taastrup. Byggeriet skal demonstrere samt teste brugen af biobaserede byggematerialer, som kan bidrage til den grønne omstilling i byggeriet.
Dansk tekstilprojekt baner vej for genanvendelse af tøjaffald10.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny renseproces for brugt polyester og forbedret genanvendelsesteknologi til blandingstekstiler har et dansk tekstilprojekt banet vejen for øget genanvendelse af tøjaffald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum