SILVAN

Mads Hindsgavl fra Silkeborg vandt guld i SILVANs Gør-Det-Selv-Mesterskaber

Del
SILVAN, et af Danmarks førende byggemarkeder for gør-det-selv-entusiaster, har netop fundet årets tre vindere af Gør-Det-Selv-Mesterskaberne, landets største konkurrence for fingersnilde danskere. Den ene af de tre guldmedaljer gik til Mads Hindsgavl fra Silkeborg for et sejlende vildmarksbad.

SILVAN har i dag uddelt 45.000 kroner til vinderne af årets bedste gør-det-selv-projekter. Mads Hindsgavl fra Silkeborg kan således indkassere 15.000 kroner til byggematerialer og værktøj for et sejlende vildmarksbad, der endda er sødygtigt. Vildmarksbadet vandt kategorien Den Sjove og har været en klar favorit blandt de mange, der har stemt på projekterne i løbet af konkurrencen. For selvom det vitterligt er et sjovt projekt, er det bestemt også af en høj håndværksmæssig karakter, som har imponeret ekspertjuryen, der har kåret årets vindere.

I kategorierne Den Svære og Den Lette er det Helle Nielsen fra Svenstrup og Janus Berg fra Haslev, der hver især kan indkassere et gavekort til en værdi af 15.000 kroner. De har designet og bygget et bålsted og en køkkenhave, som ekspertjuryen kårede som de bedste projekter ud af de 20, som fik flest stemmer på silvan.dk. Hele 1.515 projekter har i alt været tilmeldt konkurrencen.

-          Også i år har vi været imponerede over, hvor gode, gennemarbejdede og kreative projekter, deltagerne har indsendt. Danskerne er ét af Europas mest ihærdige og dygtige gør-det-selv-folk, og vinderprojekterne er et godt vidnesbyrd om den skabertrang, der er rundt om i hjemmene. Vi er stolte over at kunne bidrage med know-how, materialer og værktøj og ønsker vinderne et stort tillykke. De har virkelig fortjent præmierne, siger Lars Buch Sørensen, der er regionschef i SILVAN og en del af konkurrencejuryen i SILVANs Gør-Det-Selv-Mesterskab.

Mads Hindsgavl fra Silkeborg har været ”mesterbygger” på projektet med at tegne og opføre det kombinerede fartøj og vildmarksbad, og for ham har det været både sjovt og udfordrende at gennemføre byggeriet.

-          Det er faktisk ikke så svært at bygge en båd, men når den samtidig skal være et vildmarksbad, og det hele skal kunne flyde, kræver det lige lidt beregninger. Men det lykkedes, og vildmarksbadet er blevet helt, som jeg har drømt om. Når jeg ser på de mange andre projekter i konkurrencen, bliver jeg ekstra stolt over og glad for, at det var mit, der løb med en guldmedalje, lyder det fra Mads Hindsgavl.

Billeder af vinderprojekterne, de 20 projekter, der har fået flest stemmer samt alle indkomne bidrag kan ses på www.silvan.dk/gds2018.

For yderligere information, kontakt venligst:

Martin Pihl, Head of Marketing & E-commerce, SILVAN, tlf. 21 59 08 93 / mpi@silvan.dk

Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Information om SILVAN

SILVAN
Edwin Rahrs Vej 88
8220 Brabrand

http://www.silvan.dk

SILVANs byggemarkeder henvender sig først og fremmest til den private gør-det-selv-kunde, men professionelle håndværkere handler også i kædens 43 byggemarkeder. Foruden 18.000 faste varer fører SILVAN et sæsonpræget sortiment og yderligere tusindvis af bestillingsvarer, som kan købes på nettet og leveres enten derhjemme eller i butikkerne via Click & Collect-systemet. SILVAN-byggemarkederne er strategisk placeret omkring landets større byer, og butikkerne har et gennemsnitligt salgsareal på 2.400 m2, hvortil kommer lager, administration og havecenter. SILVAN er en del af AURELIUS Group. Læs mere på www.silvan.dk

Følg pressemeddelelser fra SILVAN

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SILVAN

Nyt SILVAN-byggemarked giver plads til stort gør-det-selv outlet i Kolding26.6.2019 07:15:08 CEST | Pressemeddelelse

SILVAN åbnede lige efter nytår et 5.000 kvadratmeter stort byggemarked på Mosevej 1B i Sydbyen i Kolding. Det har skabt plads til et kæmpe outlet i den gamle SILVAN-butik på Skovvangen 59 i Nordbyen. Her har SILVAN samlet en bred vifte af havemøbler og tilbehør til hus og have, men det er tiltænkt de hurtige, for SILVAN Outlet holder kun åbent fredag-lørdag-søndag fra nu og hen over sommeren.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye