MADarbejderne er i fokus i MENYs nye visuelle identitet

MENY er stadig MENY. Landet over holder butikkerne fast i sit insisterende fokus på kvalitet, faglighed og økologi, men med stilsikre greb får den visuelle identitet nu et nyt udtryk.
Efter 8 år er der behov for et mere tidssvarende udtryk, som både er friskt og moderne, og som samtidig sikrer og fremhæver MENYs identitet og værdier.
”For os er det vigtigt, at vores præsentation af MENY er tidssvarende og viser, hvem vi er og hvad vi står for. Tidligere har der været fokus på hænderne, der arbejder – nu er der fokus på ansigterne, der smiler. Med den nye visuelle identitet vil vi nemlig gerne løfte vores MADarbejdere mere frem i lyset,” fortæller Carsten Kure, Marketingchef i MENY og fortsætter:
”Det er vores dedikerede MADarbejdere som vores kunder dagligt møder i deres lokale MENY. Det er dem, der gør forskellen og som repræsenterer MENY udadtil året rundt. Netop den øjenkontakt fra glade ansatte har vi bl.a. inkorporeret i vores nye udtryk.”
Testet lokalt og internationalt
Det er omtrent et år siden, MENY åbnede med en placering i det absolutte centrum af København, nemlig i de historiske lokaler i ILLUM. Og da det nye MENY ILLUM åbnede i april 2022 var det et madmarked med fokus på høj kvalitet, gode råvarer og en skarpere visuel identitet.
Den nye visuelle identitet, der nu er ved at blive udrullet i MENY-butikker over hele landet, har nemlig været brugt i ILLUM, siden madmarkedet åbnede. På en måde har MENY i ILLUM været et levende eksempel på, hvordan det visuelle udtryk ville folde sig ud i virkeligheden.
Og responsen har været udelukkende positiv. Både kunder og købmænd er begejstrede for, at MENY nu træder mere tydeligt frem – især i kraft af den skarpere røde farve, der kalder mere på opmærksomhed, end man tidligere har gjort.
Den nye, visuelle identitet er desuden inspireret af MENY Norge, hvilket er udtryk for, at MENY nu arbejder endnu tættere sammen på tværs af landegrænser. Et formaliseret samarbejde mellem Danmark og Norge gør det muligt at erfaringsudveksle i langt højere grad end tidligere:
”MENY Danmark har således adapteret kerneelementer fra MENY Norge, der over mange år har manifesteret deres position i markedet. En position og en bunke erfaringer, der selvsagt er lærerige for et relativt nyt brand, som MENY er i dansk kontekst. Og den anden vej rundt kan den nye dreng i klassen selvfølgelig lære den gamle et par tricks,” lyder det fra Carsten Kure.
En markant identitet
MENYs velkendte røde farve bliver mere markant, og vil optræde væsentlig mere på tværs af indhold fra butikkerne. Logo og skrifttyper har ligeledes fået et løft, og vil løbende blive udrullet i alt fra tilbudsaviser til reolskilte.
”Vores nye visuelle identitet er et led i at bidrage med et friskt pust, men den skal samtidig understrege, hvem vi er – og gerne vil være. MENY er ikke bare et stort effektivt supermarked. Vi vil gerne skille os ud som Danmarks madmarked, hvor du bliver mødt med et smil af kompetente MADarbejdere, der med overskud er klar til at hjælpe dig med lige det, du søger,” lyder det afslutningsvist fra Carsten Kure.
Det nye udtryk, med en slankere og mere sprælsk skrifttype, kan allerede nu ses på MENYs hjemmeside. Fødselsdagen i uge 18 markerede også endnu et skridt i udrulningen, og herefter vil fremtidens visuelle identitet brede sig på tværs af landets butikker.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder



Vedhæftede filer
Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa Foodservice får ny HR-direktør med en stærk strategisk og kommerciel baggrund3.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. juni tiltrådte Julie Simone Boesen som ny HR-direktør hos Dagrofa Foodservice, der er en af Danmarks største totalleverandører til professionelle køkkener.
Dagrofa investerer trecifret millionbeløb i logistik20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa investerer nu stort i de automatiseringer og forbedringer, som yderligere skal øge konkurrencedygtigheden og fremtidssikre koncernens logistik - et vigtigt skridt på fødevarekoncernens vækstrejse.
Dagrofa høster international hæder for knækbrød19.5.2025 15:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofas eget knækbrød fra produktserien OMHU, henter førstepladsen i kategorien ”crackers & crispbreads” ved den store Private Label-konference ”Salute to Excellence i Amsterdam. Det er fjerde år i træk, at Dagrofa har mindst ét produkt, der hædres blandt verdens bedste.
Lagkagehuset indgår omfattende partnerskab med Dagrofa: trecifret millionaftale med Dagrofa Foodservice og 10 nye butikker i MENY8.5.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lagkagehuset har underskrevet deres hidtil største samarbejdsaftale. Valget er faldet på fødevarekoncernen Dagrofa. Fremover skal Dagrofa Foodservice levere fødevarer til bagerkædens 108 danske butikker, og bagerkæden udbygger MENY-samarbejdet med yderligere 10 shop-in-shop-butikker og en fælles ambition om at løfte den danske madscene.
SPAR styrker lokal indsats for en renere natur – nu kan kunderne også være med29.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
For syvende år i træk støtter supermarkedskæden SPAR op om Ren Natur, hvor lokale borgere indsamler affald i naturen. Foreninger henter penge til klubkassen ved at deltage, og som noget nyt kan private også låne indsamlingskit i butikken og hjælpe med at holde Danmark rent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum