Mad og skolegang giver Nepals børn håb for fremtiden
Nedlukning af det nepalesiske samfund rammer fattige familier. Pandemien har fastlåst børn som 11-årige Dhirja i hårdt husarbejde. Mission Øst hjælper familierne med at forsørge sig selv og børnene med at indhente tabte skolekundskaber.

Dhirja Bam fra Nepal er 11 år. Hun skulle egentlig gå i skole og lave lektier, når hun kommer hjem. Men ingen af delene er muligt. Hendes familie er ekstremt fattige og er nu kastet ud i en helt uoverskuelig krise på grund af coronapandemien.
Da Dhirjas far er i fængsel, må hendes mor tage forefaldende arbejde for at forsørge familien, så godt hun kan. Selv må Dhirja arbejde 8 timer om dagen med at passe hus, kvæg og sine små søskende.
Nepals fattigste provins
Det er børn som Dhirja, Mission Østs projekt er sat i verden for at hjælpe. Hun bor i Palata i Karnali-provinsen, der er Nepals allerfattigste. Kun halvdelen af Palatas indbyggere kan læse og skrive.
Med en procentdel af lørdagens Danmarks Indsamling vil op mod 2.750 børn og deres familier få brød på bordet, mens lærere og ledere i 10 skoler får vejledning i at hjælpe børnene med at indhente tabte skolekundskaber. Samtidig oprettes 10 forældregrupper for familier med særlige behov.
Indsamlingen fortsætter
Behovene er enorme. Derfor fortsætter Mission Øst indsamlingen til gavn for Nepals børn. Tusindvis af børn som Dhirja og hendes søskende skal have en chance i livet, et rygstød, der kan give dem håb for fremtiden.
”Projektet vil medføre positiv forandring i børnenes og deres familiers liv. Børnene får kvalitetsundervisning, der vil kompensere for tabt skolegang under COVID 19. Forældrene får støtte til at give deres børn til mad, uddannelse og sundhedspleje,” udtaler projektkoordinator Khagendra Bista.
Mission Øst gennemfører projektet i tæt samarbejde med den lokale organisation KIRDARC, som med base i Palata har gennemført lignende projekter med stor succes.
FAKTA:
- Halvdelen af Nepals familier har kun mad nok til halvdelen af året. 32 procent lider under ekstrem fødevaremangel, de fleste af dem i Karnali-provinsen.
- Projektområdet Palata er et af de mindst udviklede landkommuner i Karanali-provinsens Kalikot-distrikt. Knap 49 procent af befolkningen kan læse. For kvinder er tallet nede på 37 procent.
- 35 procent af befolkningen lider under diskrimination på grund af kaste, børnearbejde, partnervold og overdrevet arbejdsbyrde på kvinder og unge piger.
- Over 40 procent af Palatas indbyggere praktiserer børneægteskaber og Chhaupadi, hvor piger isoleres i udhuse og stalde under deres menstruation.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon: 28 707 703
Billeder

Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Fordrevne armeniere fanget i limbo efter krigen i Nagorno-Karabakh22.1.2021 08:57:35 CET | Pressemeddelelse
Anush og hendes familie mistede alt, da deres hjem og landsby blev overtaget af Aserbajdsjan. Nu opholder de sig hos slægtninge i en armensk landsby, hvor Mission Øst netop har uddelt hygiejneudstyr og værnemidler mod COVID-19.
Danida støtter sårbare familier gennem Mission Øst16.12.2020 11:49:59 CET | Pressemeddelelse
Danida har bevilget over 11 millioner kroner til Mission Østs hjælpearbejde i Syrien og Libanon.
Mission Øst får ny generalsekretær med bred erfaring i hjælpearbejde27.11.2020 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Betina Gollander-Jensen tiltræder som ny generalsekretær for Mission Øst 1. januar 2021. Hun kommer fra en stilling som international chef i Caritas og har tidligere været udsendt af DANIDA og FN.
Syriske børn lider af kronisk sult18.11.2020 15:04:43 CET | Pressemeddelelse
Fredag er det FN’s Internationale Børnedag. I Syrien er en hel generation af børn i fare for at få varige mén af mangel på næringsrig kost. Mission Øst uddeler mad til børn og familier i det krigshærgede land.
Mission Øst på pletten for at hjælpe fordrevne armenierne fra Nagorno Karabakh10.11.2020 15:21:52 CET | Pressemeddelelse
En skrøbelig våbenhvile mellem Armenien og Aserbajdsjan efterlader 75.000 fordrevne armeniere uden mad, tøj og mulighed for at modstå vinterkulde og COVID-19. Mission Øst går sammen med andre ngo’er for at hjælpe.
Sådan arbejder Mission Øst mod FN’s verdensmål22.9.2020 12:12:53 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Verdensmål er mere end flotte farver. Mere end et stribet hjul på habitjakken og et roterende ditto på kasketten. For Mission Øst er det de pejlemærker, vi arbejder efter og måler vores resultater på. På fredag er det 5 år siden Verdensmålene blev vedtaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum