Lysets måned i Vild Park
Siden 2021 har parken omkring Guldborgsund Rådhus været under re-etablering som et led i kommunens Vild med Vilje-indsats. Det er kommunens to huskunstnere Søren Lose og Thomas Seest, der sammen med Teknik & Miljø-forvaltningen har været de drivende kræfter i projektet. Lose og Seest har arbejdet med temaerne bæredygtighed, samarbejde og utopi og skabt en park bygget på både kulturelle, biodiverse og permakulturelle principper, hvor forskellige samtidskunstformater er blevet formidlet specifikt til børn og unge - og de voksne omkring dem. Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Artist-in-residence-pulje under Huskunstnerordningen.
Fra den 4. juni - 3. juli indgår Thomas Seest også i projektet Performing Landscapes Guldborgsund, der er skabt i samarbejde med Københavns Internationale Teater/Metropolis. Projektet folder Rådhusparkens vilde og anarkistiske potentiale yderligere ud via bl.a. iscenesatte vandringer, sanselige installationer, performances, danse- og lydlandskaber: Et antal performative værker, der forholder sig til det stykke bynære natur, som Vild Park er.
Om sit arbejde i parken den kommende måned fortæller Thomas Seest: ”Her i ’lysets måned’ vil jeg undersøge solen og solsystemets relation til Vild Park. Hele vores eksistensgrundlag er i hænderne på planterne og deres dans med solen: fotosyntesen. Denne proces kan ses som en slags legemliggørelse af kosmos på Jorden. Den 21. juni kulminerer solens lys på den nordlige halvkugle. Her vil jeg, sammen med en flok udvalgte kunstnere, arbejde i Vild Park fra solopgang til solnedgang. Der vil blive bygget midlertidige konstruktioner i pil, sten, ler og vand og ved hjælp af solens lys skabt blåtryk. Workshops og aktiviteter starter kl. 04:33 og varer ind til 21:54.”
Formand for Guldborgsund Kommunes Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalg, Ole K. Larsen, siger: "Vild Park og Performing Landscapes taler ind i flere af Guldborgsunds strategiske indsatser. I Landdistrikter, Kultur og Fritids-udvalget ønsker vi bl.a. at udvikle flere kultur- og kunstprojekter med fokus på klima og bæredygtig udvikling, der involverer og engagerer alle borgere, ikke mindst vores børn og unge. Som mennesker er vi ikke afkoblet fra vores omgivelser, men indgår i tætte og afhængige relationer til dem. Det er gennem interaktion og samspil med verden omkring os, at vi er blevet dem, vi er. Derfor er det også vigtigt med en forståelse for alle de ikke-menneskelige sprog, processer og elementer, der omgiver os. Jeg ser frem til at følge Thomas Seests arbejde den kommende måned og håber en masse nysgerrige borgere også vil finde vej til Vild Park."
I forbindelse med stafetoverdragelsen den 4. juni mellem Søren Lose og Thomas Seest, vil der fra kl. 15 være servering af mad og cider i Rådhusparken (nær kælkebakken). I en samtale med Thomas Seest vil Lose fortælle om processerne i haven, om de objekter, han har skabt til stedet den seneste måned og om en række fotos, han har installeret i parken. Arrangementet er åbent for alle.
Mandag den 3. juli afslutter Thomas Seest værtsperiode i Vild Park og overlader parken til billedkunstner Hartmut Stockter. Alle er velkomne!
Om Performing Landscapes Guldborgsund
Fra 6. april til 29. september 2023 vil 6 kunstnere arbejde i VILD PARK i én månefase, fra fuldmåne til fuldmåne. Hver værtsperiode afsluttes med et fuldmåne-event, hvor proces og værk præsenteres, hvor der tændes bål, og hvor publikum inviteres til at gå på opdagelse i og dialog med Vild Park. Ved dette event gives stafetten også videre til den næste kunstner.
De 6 kunstnere er:
- Danser og performer Stine Strange, 1. måne: 6. april – 5. maj
- Billedkunstner Søren Lose, 2. måne: 5. maj – 4. juni
- Billedkunstner Thomas Seest, 3. måne: 4. juni – 3. juli
- Billedkunstner Hartmut Stockter, 4. måne: 3. juli – 1. august
- Koreograf og performancekunstner Annika B. Lewis, 5. måne: 1. – 31. august
- Koreograf og performancekunstner Sarah Lee Armstrong, 6. måne: 31. august – 29. september
Kunstnerne vil undervejs forholde sig til, interagere med og inddrage materialer og elementer fra Vild Park. De vil desuden involvere forskellige borgergrupper i det kunstneriske og praktiske arbejde i parken. Der er i fri adgang til Vild Park, og alle opfordres til at lægge vejen forbi og følge processen i parken over det næste halve år. Performing Landscapes afsluttes med et fælles event den 29. september – på Kulturnatten i Nykøbing F. – hvor alle kunstnere deltager og skaber et fælles ritual.
Følg Facebook-siden ’Venner af Vild Park’ for nærmere information om Vild Park og om fuldmåne-events.
Performing Landscapes Guldborgsund præsenteres af Metropolis og Guldborgsund Kommune med støtte fra Nordea-fonden, Statens Kunstfond og Guldborgsund Kommune, herunder Guldborgsund Billedkunstråd, der har støttet den indledende workshop.
For nærmere information kontakt venligst Kulturkonsulent Diana Gerlach, E: dg@guldborgsund.dk, T: 2518 1896 eller Kulturkonsulent Julie Damgaard, E: judn@guldborgsund.dk, T: 2518 1899.
Følg desuden med på https://www.metropolis.dk/performing-landscapes/, https://www.facebook.com/performinglandscapes, opslagstavlen i Vild Park og på instagram #vildparkguldborgsund
Fakta om Metropolis landskab
Performing Landscapes er en del af det 3-årige projekt Metropolis Landskab 2021-23, der organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med 40 partnere i 10 kommuner over hele landet og med primær støtte fra Nordea-fonden.
Metropolis Landskab er et landsdækkende kulturprojekt, der bringer kunst og natur sammen om at skabe værdifulde oplevelser og ny indsigt i de landskaber, der omgiver os. Metropolis Landskab flytter kunsten ud af sine sædvanlige domæner og møder borgerne i landskabet.
2021: Walking Landscapes blev afholdt med 140 kunstnere, som skabte 140 vandringer i løbet af 140 dage som en opdagelsesrejse og kortlægning af gemte og glemte dele af de danske landskaber.
2022: Talking Landscapes er 80 iscenesatte samtaler i og om vidt forskellige danske landskaber.
2023: Performing Landscapes, hvor hvert landskab får sin egen kunstneriske iscenesættelse, fortolkning og forløsning af de potentialer, der er kommet frem gennem de foregående års vandringer og samtaler.
Om Thomas Seest
Thomas Seest er uddannet fra Glasgow School of Art inden for fotografi og tidsbaserede medier. Thomas Seest arbejder hovedsageligt med foto og video, ofte med et performativt udtryk. Som overordnet tema undersøger han relationen mellem den indre og den ydre verden, det være sig kropsligt, metafysisk, socialt eller tidsligt. Seest indgår ofte i kollektive formater og samarbejder med kunstnere fra andre discipliner, bl.a på forlaget NogleBreve. Han har bl.a. været en del af performanceduoen Transcendens Dilettante.
Thomas vandt førsteprisen ved ScreenDance Festival i Stockholm i 2016 for filmen ’Titania II’ sammen med danser og koreograf Nini Theillade. Siden 2016 har han også arbejdet med VR360 film.
Thomas er tilknyttet Guldborgsund kommune som Artist In Residence. Her arbejder han med at skabe værk- og workshopformater for børn og unge.
Siden 2020 har Thomas hovedsageligt arbejdet med natur- og genbrugsmaterialer. Han har en PDC i permakultur og insisterer på at regenerere natur og kunst i sine nye værker.
For mere info om kunstnerens værker https://noglebreve.dk/
Om Vild Park og Statens Kunstfonds Artist-in-residence ordning
https://www.guldborgsund.dk/borger/kultur-idraet-og-oplevelser/kulturlivet/air-og-vild-park
Kontakter
Ole K. LarsenFormand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Beskæftigelsesudvalget ser tilbage på 202420.12.2024 09:20:28 CET | Pressemeddelelse
2024 har stået i samarbejdets tegn for Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune. Især samarbejdet med de lokale virksomheder har været i fokus.
Prisfest 2024: De nominerede er…19.12.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år er Guldborgsund Kommune vært ved en større prisfest, hvor medaljevindere fejres og priser uddeles inden for idrætten og kulturen. De nominerede til dette års priser er netop fundet.
Ny Børne- og Ungdomspolitik skabt i samarbejde mellem flere udvalg18.12.2024 12:00:27 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommunes nye Børne- og Ungepolitik 2024, der er blevet til i samarbejde mellem Børn og Skoleudvalget, Socialudvalget og ikke mindst interessenter og borgere, sendes nu i høring.
Fiskeopdræt på land18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt demonstrationsanlæg skal vise hvordan man kan opdrætte sunde og velsmagende fisk på land. Opdræt af fisk på land har desuden et lavt klimaaftryk, og kan blive et nyt “husdyr” i dansk landbrug. Udvalgsformanden ser en stor mulighed for landmændene, og for at opdrætte fisk til de danske forbrugere.
Nyt projekt skal styrke børn og unges læseglæde18.12.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Bibliotek er klar med et nye projekt; Mærk litteraturen, der gennem oplevelser og fællesskaber skal være med til at styrke børn og unges læseglæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum