Lyngby-Taarbæk vil leve op til internationale standarder med ny klimaplan
Lyngby-Taarbæk Kommune er med til at skrive international klimahistorie
Lyngby-Taarbæk Kommunes DK2020-Klimaplan er blevet godkendt af CONCITO-Danmark. Det betyder at Lyngby-Taarbæk med klimaplanen lever op til Parisaftalens målsætninger og forpligtiger sig til at blive klimaneutral senest i 2050. Lyngby-Taarbæk er dermed med til at skrive international klimahistorie, hvor det ikke kun er regeringer som viser vejen, men kommuner og større byer i verden som går foran i klimakampen.
Lyngby-Taarbæk Kommune arbejdede allerede inden DK2020-forløbet strategisk med bæredygtighed. Lyngby-Taarbæks bæredygtighedsstrategi fra 2021 indeholder målsætninger om CO2-reduktion, biodiversitet, klimasikring og ansvarligt forbrug - og dette arbejde er videreført i DK2020-klimaplanen, som også skærper målsætningerne.
Vedtagelsen og godkendelsen af Lyngby-Taarbæks DK2020-plan glæder borgmester Sofia Osmani, der mener, at DK2020-samarbejdet og kommunens Bæredygtighedsstrategi i samspil får stor betydning for kommunens samlede klimaindsatser fremover. "Med DK2020 klimaplanen går vi et skridt videre med ambitionsniveauet og implementeringen af Bæredygtighedsstrategien. Vi har fokus på at skabe synergi og merværdi på tværs af fokusområderne, bl.a. ved at bidrage til CO2-reduktion i forbindelse med klimatilpasning " siger borgmester Sofia Osmani.
90% CO2-reduktion i 2030
En af de vigtige skærpelser i DK2020-klimaplanen en hævet målsætning for CO2-reduktion. På baggrund af nye scenarier har kommunen opdateret det oprindelige mål om CO2-reduktion til 90% i 2030 i forhold til 1990. Teknikudvalget er ansvarlige for udarbejdelsen af DK2020 Klimaplanen.
Formanden for Teknikudvalget Richard Sandbæk siger: "Jeg er meget glad for de gode og konstruktive drøftelser og vil gerne takke partierne for et godt samarbejde i Teknikudvalget, hvor vi i fællesskab er kommet frem til en ambitiøs og konkret plan for det fremtidige klimaarbejde. Et vigtigt led i at nå målet er kommunens nye varmeplan, som skal sikre, at op til 98% af Lyngby-Taarbæk tilbydes fjernvarme senest i 2030. I klimaplanen er der også lavet nye vurderinger af risiko for oversvømmelser, og hvordan vi beskytter os imod dem, ligesom der er mål og indsatser for at vores forbrug bliver mere bæredygtigt."
Teknikudvalget har blandt andet ansvarsområder som klima, miljø og energiplaner herunder fjernvarmeudrulning. Teknikudvalget består af Richard Sandbæk (K) Formand, Cecilie Mussegaard Lindahl (B) Næstformand, Simon Pihl Sørensen (S), Karen Marie Pagh Nielsen (SF), Christian Winther (K), Michael M. Jørgensen (K), Henrik Bang (Ø).
Implementering
Den grønne tænketank CONCITO koordinerer godkendelsen af de danske kommuners DK2020 klimaplaner, og roser særligt Lyngby-Taarbæk Kommune for de interne indsatser, som skal bidrage rent organisatorisk til en implementering af planen. Kommunes Bæredygtighedsudvalg er en del af denne indsats. Formanden for Bæredygtighedsudvalget Gitte Kjær-Westermann fortæller: "Sammen kan vi mere! Lyngby-Taarbæk har allerede mange års erfaring med partnerskaber gennem Vidensbyen og det tidligere bæredygtighedsudvalg. I starten af 2022 nedsatte kommunalbestyrelsen et nyt opgaveudvalg for Bæredygtighed med repræsentanter for kommune, erhvervsliv, uddannelser og civilsamfund - denne gang på direktørniveau for at sikre implementeringskraft. Udvalget skal rådgive kommunalbestyrelsen og bidrage til at fremme implementeringen af kommunens bæredygtighedsstrategi "Sammen om et Bæredygtigt Lyngby-Taarbæk 2020-2050" og DK2020-klimaplanen. Med udvalget samler vi stærke kræfter, der kan mobilisere aktører og netværk, modne partnerskaber og sætte retning på borgerrettede aktiviteter og dialogprocesser - alt sammen for at skabe et mere bæredygtigt Lyngby-Taarbæk. Det er ambitionen at samarbejdet bliver en katalysator og et pilotforsøg i bæredygtige partnerskaber til inspiration for andre kommuner."
Fakta boks/Hvad er DK2020-klimaplaner?
- DK2020 klimaplanen er skrevet ud fra samme standard for klimaplanlægning som anvendes i nogle af verdens største og mest klimaambitiøse byer i det internationale bynetværk C40.
- DK2020 er vokset ud fra et ønske om, at alle danske kommuner udarbejder klimahandlingsplaner, der viser, hvordan man i de enkelte kommuner opnår CO2-neutralitet i 2050.
- DK2020 er et klimapolitiskredskab, der giver mulighed for at kommunerne kan sammenlignes og blive inspireret af hinanden internt og på tværs af regionerne.
- DK2020 er en partnerskabsaftale mellem Realdania, KL og de fem regioner giver alle danske kommuner mulighed for at blive en del af DK2020. Kommunerne får i projektet teknisk hjælp og sparring til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til internationale standarder. Det startede som et pilotprojekt i 2019 med 20 kommuner. Lyngby-Taarbæk er en af de 44 kommuner som indtrådte i DK2020-samarbejdet i november 2020. Senest har yderligere 31 kommuner tilsluttet sig DK2020.
- I alt er 95 danske kommuner en del af DK2020-samarbejde
Du kan læse mere om DK2020 klimaplanen og Bæredygtighedsstrategien på www.baeredygtighed.ltk.dk
Kontaktinformation
Har du spørgsmål eller gode forslag, så skriv til kommunens bæredygtighedsteam på baeredygtighed@ltk.dk
Information om Lyngby-Taarbæk Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Trafikundervisning i Lyngby-Taarbæk blandt landets bedste15.12.2025 15:20:00 CET | Pressemeddelelse
Lyngby-Taarbæk Kommune rykker opad på pointtavlen og er nu den fjerdebedste i Storkøbenhavn og nummer 14 på landsplan i den årlige Skolernes Trafiktest. Rådet for Sikker Trafik står bag testen, hvor ialt 98 kommuner deltog.
Kongens Lyngby Centrum er klar til juletrafikken7.11.2025 14:42:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag åbnede de afspærrede veje langs letbanen i centrum igen. Efter nogle år med massivt anlægsarbejde afslutter letbanen nu sit arbejde i det centrale Lyngby. Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Kommune beklager de gener, de seneste to ugers afspærringer har givet.
Falsk markedsføring - fjernvarme er IKKE aflyst5.11.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere har modtaget brev fra en varmepumpevirksomhed med ukorrekte informationer om fjernvarmeudrulningen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Kommunen understreger, at udrulning af fjernvarme ikke er aflyst nogen steder i Lyngby-Taarbæk.
Her er det nye Seniorråd31.10.2025 09:46:06 CET | Pressemeddelelse
Valget til det nye Seniorråd blev et såkaldt fredsvalg
Landsretsdom kan koste borgerne i Lyngby-Taarbæk millioner30.10.2025 11:01:34 CET | Pressemeddelelse
Landsretten har den 28. oktober afsagt dom i ankesagen mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Lyngby-Taarbæk Kommune. Selvom byretten i 2023 fastslog, at DTU skal betale dækningsafgift til kommunen, er landsretten nået frem til en anden konklusion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
