Topdanmark A/S

Lyn kan give store ødelæggelser i landbruget

Del
85 pct. af alle lyn slår ned i sommermånederne. Sommerens varme vejr er dermed højsæson for tordenvejr og de alvorlige skader i landbruget, som et lynnedslag kan medføre
Langt de fleste skader i forbindelse med lyn skyldes overspænding, der rammer elektrisk udstyr og elektronik via forsyningsnettet. Det er derfor vigtigt at beskytte sig imod den type skader, fortæller Topdanmarks landbrugsspecialist. Foto: Colourbox.
Langt de fleste skader i forbindelse med lyn skyldes overspænding, der rammer elektrisk udstyr og elektronik via forsyningsnettet. Det er derfor vigtigt at beskytte sig imod den type skader, fortæller Topdanmarks landbrugsspecialist. Foto: Colourbox.

Et lynnedslag kan ikke forhindres, men der skal ikke meget til for at sikre sin ejendom imod skader som følge af lyn. Særligt de mange elektriske systemer i landbruget er udsat ved et lynnedslag.

Med den rigtige sikring kan man nedsætte risikoen for ødelagt elektronik og skader på elsystemet, når sommerens uvejr rammer.

”Mange tror, at direkte lynnedslag er skyld i de fleste skader under et tordenvejr. Men fakta er, at langt de fleste skader skyldes overspænding, der rammer elektrisk udstyr og elektronik via forsyningsnettet. Det er derfor vigtigt at beskytte sig imod den type skader,” siger Gunnel Andersson, landbrugsspecialist i Topdanmark.

Landmænd er i dag afhængige af, at elektronikken virker i fx computere, ventilation, malkerobotter og fodringsanlæg. Når lynet slår ned og skaber overspænding i de elektriske systemer, kan det derfor gå ud over produktionen.

”Et lynnedslag giver ofte alvorlige skader og stort besvær for den ramte landmand. Det værste er dog ulemperne for dyrene, hvis ventilationen i staldbygningen stopper, eller der ikke kan malkes”, siger Gunnel Andersson.

Husk at få hele ejendommen sikret

Når gården skal sikres mod lynnedslag, er det afgørende at komme hele vejen rundt på ejendommen. Typisk er det ikke tilstrækkeligt med lynsikring – såkaldt transientbeskyttelse – i hovedtavlen.

Elektrikeren skal også have fokus på den overspænding, der eventuelt kan komme ind via eksempelvis elhegn. Er der langt mellem hovedtavlen og undertavler, skal alle undertavlerne også sikres med transientbeskyttelse, lyder rådet fra Gunnel Andersson.

”Prisen for at lynsikre sin ejendom er relativt lille sammenlignet med skader, som en lynnedslag kan give. Er man landbrugskunde i Topdanmark slipper man også for at betale selvrisiko på lynskader, hvis man har investeret i transientbeskyttelse, som beskytter hele ejendommen imod overspænding”, siger Gunnel Andersson.

Træk altid stikket ud
Lynbeskyttelsen kan dog kun i de færreste tilfælde klare en fuldtræffer, hvor lynet slår direkte ned i ejendommen.

Skal du på ferie i lynsæsonen, kan det derfor være en god idé at tage stikket ud til computer, fjernsyn og andet elektrisk udstyr i selve beboelsen. Husk dog, at fryser, køleskab og evt. tyverialarm skal være tilsluttet strømforsyning konstant.

”Har det været tordenvejr og er ejendommens HFI-relæ slået fra, kan det være tegn på et lynnedslag i nærheden. Her bør du gå en runde på hele ejendommen og kontrollere grundigt, om alle anlæg fungerer, ” siger Gunnel Andersson.
 

Fakta

  • Transienter, som følge af lyn, er kortvarige overspændinger, som ofte kommer ude fra elnettet eller via telefonlinjen.
  • Lynnedslag kan forplante sig ud i elnettet på gården og give store skader på elektrisk udstyr, som fx foder- og ventilationsanlæg, malkeanlæg og brovægte mv.
  • Med lynsikring (transientbeskyttelse) på alle installationer vil en eventuel transient, som rammer gårdens el forbindelser, blive sendt i jorden i stedet for i det elektriske udstyr.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Langt de fleste skader i forbindelse med lyn skyldes overspænding, der rammer elektrisk udstyr og elektronik via forsyningsnettet. Det er derfor vigtigt at beskytte sig imod den type skader, fortæller Topdanmarks landbrugsspecialist. Foto: Colourbox.
Langt de fleste skader i forbindelse med lyn skyldes overspænding, der rammer elektrisk udstyr og elektronik via forsyningsnettet. Det er derfor vigtigt at beskytte sig imod den type skader, fortæller Topdanmarks landbrugsspecialist. Foto: Colourbox.
Download

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye