Lyden må ikke overhøres i medieforskningen
Hvis det skulle være helt rigtigt, så burde dette interview måske have været en podcast. De digitale lydmedier har de seneste år vist sig at være det foretrukne medie hos det moderne menneske. Hvorfor lydmedierne er blevet så populære, spurgte vi den nyudklækkede prisvinder lektor Iben Have om. Hun har netop vundet Danmarks største faglitterære bogpris fra forlaget Samfundslitteratur, der hvert år uddeler 100.000 kr. til undervisere og forskere, der leverer et forslag til en lærebog til de videregående uddannelser, som er nytænkende, originalt og som bidrager til at udvide lærebogsmarkedet.
Hvorfor mangler denne lærebog på bogreolen?
-Verden over har alle aldersgrupper fået ørerne op for digitale lydbøger, lydaviser og helsebringende lydapplikationer. Der eksisterer en lang tradition for analyse af sprog og visuelle udtryk i medievidenskaben. Der er derfor en risiko for, at lyden overhøres både i forskningen, i undervisningen og i de studerendes eksamensopgaver. De digitale lydmediers udbredelse har skabt en ny situation, hvor undervisning i medieanalyse ikke længere kan sidde lydmedierne overhørig. Tiden er derfor moden til at introducere en lærebog, der giver mulighed for at analysere lydligt indhold på linje med billeder og ord, når der undervises i medietekstanalyse på de videregående uddannelser.”
Hvorfor er lydmedier blevet så populære?
-Digitale lydmedier, som kan streames fra vores smartphone 24/7, passer utroligt godt ind i moderne, travle menneskers hverdag, hvor man også gerne vil underholdes på en intelligent måde af taleindhold. De er mobile og fleksible, og fordi de sætter øjne og kroppen fri, kan de anvendes, mens vi får udrettet andre gøremål – fx motion, rengøring, transport etc.
-Jeg har som lydmedieforsker fulgt udviklingen af digitale lydmedier tæt, siden jeg begyndte at forske i digitale lydbøger i 2012. Jeg har observeret, hvordan traditionelle skrevne og trykte medier såsom bøger, aviser, breve, noter og tekstbeskeder i disse år oplever en overraskende (også for medieindustrien) popularitet som lyd-versioner.
Allerede godt en måned efter den digitale avis Zetland begyndte at udkomme på lyd i sommeren 2018 lå størstedelen af abonnenternes forbrug på lydversionen, og der har det ligget lige siden. Og i forlagsbranchen troede man, at e-bøger ville revolutionere bogbranchen, men det blev i stedet den digitale lydbog, der viste sig som den store vinder. De digitale lydbøger har verden over for længst overhalet e-bøgerne i bibliotekernes udlån og i boghandlernes styksalg. Podcast er især populært blandt de unge. Mine studerende taler entusiastisk om podcast, men anvender ikke længere ordet radio, selvom det indhold, de omtaler, oprindeligt er produceret som flow-radio.
Hvem henvender bogen sig til?
-Bogen henvender sig især til studerende og undervisere på de videregående medie- og kommunikationsuddannelser, men kan også̊ anvendes på højskoler og gymnasier og af andre, der interesserer sig for digitale lydmedier. Formålet er at få læseren til at åbne ørerne og blive en analytisk opmærksom lytter, der får en rigere oplevelse og bliver en bedre tekstanalytiker.
Studerende på de videregående uddannelser kan se frem til at få bogen i hænderne i foråret 2022.
Om prisen
Lærebogsprisen er Danmarks største faglitterære bogpris på 100.000 kroner. Prisen blev første gang uddelt i 2005. Prisen gives til undervisere og forskere for et velformidlet og gennemtænkt forslag til en lærebog til de videregående uddannelser, der er nytænkende, originalt, solidt, dækker et væsentligt fagligt emne eller på andre måder bidrager til at udvide lærebogsmarkedet.
Til prisoverrækkelsen uddeles i år også en særpris på 25.000 kr. og den går til Ayoe Quist Henkel, der er ansat ved VIA UC, men som også er tilknyttet et forskningsprojekt på Aarhus Universitet: "Reading Between Media." Hun modtager prisen for lærebogsforslaget Mellemværender. Børnelitteratur og litteraturdidaktik i en medietid.
Læs mere om prisen på: samfundslitteratur.dk/lærebogsprisen
Nøgleord
Kontakter
Lektor Iben Have
Mail: ibenhave@cc.au.dk
Mobil:41440047
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Forkæmper for fremmedsprog modtager fransk orden2.12.2025 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Ana Kanareva-Dimitrovska har i årevis arbejdet for at fremme flersprogethed og interkulturalitet. Indsatsen har fået det franske kulturministerium til at slå hende til ridder med ordenen ’Ordre des Arts et des Lettres’.
To historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder international pris12.11.2025 08:17:22 CET | Pressemeddelelse
To unge historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder den internationale ICOM Young Member Award 2025 for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen fra Skanderborg vinder international pris12.11.2025 08:14:14 CET | Pressemeddelelse
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge skanderborgenser sammen med en anden historiestuderende, Laura Lyndgaard Hansen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Laura Lyndgaard Hansen fra Fredericia vinder international pris12.11.2025 08:09:19 CET | Pressemeddelelse
Laura Lyndgaard Hansen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge fredericianer sammen med en anden historiestuderende, Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Nyt digitalt kort kortlægger 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 mere end hidtil kendt7.11.2025 07:47:06 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med base på Aarhus Universitet og Universitat Autònoma de Barcelona har kortlagt næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Data og giver et nyt og langt mere detaljeret billede af, hvordan Romerriget hang sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
