Aarhus Universitet: Arts

Kultur som immunforsvar: ny doktordisputats udfordrer forståelsen af fællesskaber

Del

Den 19. september forsvarer Jesper Sørensen, lektor i Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, sin doktordisputats. En afhandling, der forener hjernens forudsigelser, kroppens immunforsvar og menneskets kulturhistorie for at svare på spørgsmålet: hvorfor overlever kulturer – og forandrer sig?


Kulturbegrebet er under pres. I den offentlige debat bruges det om alt fra integration til identitetspolitik, mens mange forskere har afvist det som upræcist eller ligefrem unødvendigt.

Jesper Sørensen mener det modsatte. I sin disputats, Why cultures persist? Towards a cultural immunology, argumenterer han for, at vi netop har brug for et præcist kulturbegreb, hvis vi vil forstå menneskers handlinger, fællesskaber og historie.

”Vi kan ikke undvære kulturbegrebet. Det dækker et bredt felt af menneskelig adfærd og produkter, som både muliggør samarbejde og som betegner forskelle mellem grupper af mennesker. Samtidig er det nok det afgørende træk, der adskiller mennesket fra andre dyr. Mens det er en overraskelse, når dyrearter viser sig at have kultur, er det et centralt kendetegn ved mennesket. Vi er kulturelle væsener,” fortæller Jesper Sørensen.

Hjernens forudsigelser skaber fællesskaber
En central del af disputatsen bygger på neurokognitive modeller. Menneskets hjerne fungerer ikke blot som en passiv modtager af indtryk, men som et redskab til at forudsige omgivelserne. Vi skaber mentale modeller, der giver verden regelmæssighed og mening – og i sociale grupper tilpasser vi disse modeller til hinanden. På den måde opstår en fælles forventningshorisont, der gør samarbejde og koordinering muligt.

For at forklare, hvorfor disse fælles modeller holder sig stabile over tid, inddrager Jesper Sørensen moderne immunologisk teori.

Ligesom immunforsvaret definerer kroppens grænser og beskytter organismen, fungerer kultur som sociale gruppers immunsystem: Det afgrænser fællesskaber, beskytter mod opløsning, sikrer samarbejde og muliggør tilpasning under pres.

”Menneskelige fællesskaber fungerer, når individer og familier evner til at tilpasse sig hinanden og accepterer gruppens magt. Kulturelle immunsystemer, som fx ritualer, love og uddannelse, har til formål at sikre denne tilpasning. Det betyder ikke, at det fremmede ikke kan komme ind, eller at der ikke er plads til forskellighed. Ingen grupper lever i isolation, og tilpasningen er kun delvis. Det betyder i stedet, at det nye ikke må forstyrre samarbejdet for voldsomt, og at der er visse spilleregler, som alle, der deltager, må acceptere. Kulturer optager kort sagt elementer, der ikke adskiller sig for radikalt fra det allerede etablerede. Samtidig er kulturer hverken homogene eller statiske. De er dannet af mindre grupper – foreninger, arbejdspladser, organisations – så mens nogle kan se en interesse i at optage det nye, vil andre være modstandere. Kulturer er dynamiske og foranderlige – mens nogle overlever gennem forandring og tilpasning, forsvinder andre,” forklarer Jesper Sørensen 

Disputatsen tager også et opgør med en neodarwinistisk kulturforståelse, hvor samarbejde ses som undtagelsen og konkurrence som hovedreglen. Inspireret af nyere immunologisk forskning foreslår Sørensen i stedet en model, hvor både celler, organismer og sociale grupper forstås som symbiotiske systemer. Samarbejde og sameksistens er ikke undtagelsen, men grundlaget for stabilitet.

Tre vendepunkter i kulturhistorien
Med afsæt i denne teori gennemgår afhandlingen tre afgørende omstillinger i menneskets kulturhistorie:

  • Ritualernes tid - de første fællesskaber blev holdt sammen af ritualer, der skabte fælles forventninger, stabilitet og solidaritet mellem storfamilier.  
  • Nationalstatens gennembrud - lov og uddannelse fungerede som nye “immunprocesser” og muliggjorde store anonyme samfund baseret på forestillede fællesskaber.
  • Fremkomsten af det moderne individ – fremkomsten af det autonome subjekt kan forstås som individets immunrespons på en fragmenteret social virkelighed: Vi skaber indre sammenhæng, når ydre fællesskaber ikke længere er givet.

Afhandlingen slutter med nutidens udfordringer: globalisering, migration og klimaforandringer. Alle disse udviklinger lægger pres på gamle kulturelle rammer – men kan måske også åbne for en ny form for global kultur.

Om doktorforsvaret:
Forsvaret finder sted d. 19.september. kl. 11.00 på AIAS (Aarhus Institute of Advanced Studies)
Høegh-Guldbergs Gade 6B,
8000 Aarhus C

Alle er velkomne:
Læs mere om forsvaret her
Tilmelding til forsvaret   

Kontakt
Jesper Sørensen, lektor
Afdeling for Religionsvidenskab
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: jsn@cas.au.dk
Mobil: +45 28731548

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Læseglæden hos skoleelever falder støt, jo ældre de bliver20.8.2025 10:36:04 CEST | Pressemeddelelse

I 2023 viste den internationale PIRLS-undersøgelse, at danske 4. klasseelevers læseglæde er i frit fald. En ny omfattende undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet af læseglæden hos folkeskoleelever i Rudersdal Kommune bekræfter den bekymrende udvikling, hvor især smartphonen er den store synder. Undersøgelsen peger på forhold i både skolen og hjemmet, der påvirker børn og unges lyst til at læse, og leverer anbefalinger til, hvordan vi kan vække læseglæden.

Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye