LYD OG LYS TRANSFORMERER KLOSTERKIRKEN
22.9.2021 11:07:02 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Bag REFRAKTO står lyskunstnerkollektivet Vertigo og den anmelderroste og prisvindende komponistduo Den Sorte Skole. Ved at sample lyde fra oprindelige stamme-ceremonier med sufi-chants, benediktinsk kormusik og klassisk arabisk vokalmusik skaber Den Sorte Skole et mix af spirituelle udtryk fra vores musikhistorie og tager os på en eventyrlig rejse gennem tid og rum. Den lydlige collage indrammes af en lysinstallation skabt med bl.a. LED-stænger, der ’favner’ hele kirkerummet og alle i det. Som et organisk væv forbinder lyset musikken med Klosterkirkens særegne arkitektur.
Publikum kan se frem til en storslået og uforglemmelig oplevelse, når kirkeskibet bliver både lyst og spillet op.
REFRAKTO markerer Den Sorte Skoles tilbagevenden til dansk jord efter flere år med koncerter i udlandet. Med samplere, pladespillere og effektmaskiner indtager de Klosterkirken, der er første stop på REFRAKTOs turné rundt i Danmark i 2021.
Martin Højland fra Den Sorte Skole fortæller ”Vi har altid elsket at skabe unikke oplevelser. Og her er kirkerummet helt særligt. Det er vel det mest kraftfulde rum, vi har i dag, fordi det er ladet med så meget historie og betydning for både den enkelte, og for fællesskaberne. I REFRAKTO samler vi trosretninger og ceremonier fra hele verden under samme tag - i en hyldest til både forskellighederne og alt det vi har til fælles på tværs.”
Den Sorte Skole og Vertigo inviterer ungegrupper fra uddannelsesinstitutioner i Guldborgsund Kommune ind i Klosterkirken i dagene op til den 1. oktober, for her at opleve deres arbejde helt tæt på.
Guldborgsund Kommune håber at kunne trække mange – ikke mindst unge – til Kulturnatten 2021 og ind i Klosterkirken. Der vil i løbet af aftenen være to forestillinger, hvor der er plads til 350 personer til hver. Det er gratis at deltage og adgang foregår efter først-til-mølle princippet.
Forestillingen lader sig gøre via et tæt samarbejde mellem Guldborgsund Kommune, Nykøbing F. Sogn, Guldborgsund Ungdomsråd og Guldborgsund-bibliotekerne, der alle – sammen med Guldborgsund Billedkunstråd – har støttet arrangementet.
OM DEN SORTE SKOLE
Den Sorte Skole er en samplebaseret komponistduo fra København, grundlagt i 2004. I 15 år har de optrådt over hele verden. Fra store audiovisuelle installationer på Power Square i Beijing og Elbphilharmonie i Hamburg til klassiske symfonier med Copenhagen Phil og raves på Fusion. I 2019 blev Den Sorte Skole, der består af Martin Højland og Simon Dokkedal, tildelt Kronprinsparrets Kulturpris, der gives til kunstnere, der har ydet en enestående præstation, og som forventes at vise store præstationer både nationalt og internationalt.
Den Sorte Skole har stået i spidsen for nogle af de største musikalske fejringer herhjemme, som for eksempel da de stod for markeringen af Roskilde Festivals 40-års jubilæum i en 2 timer lang koncert på Orange Scene, eller da de i 2019 indtog Bøgescenen på Smukfest for at samle de sidste 40 års musik fra festivalen i ét langt show.
I 2020 var de nomineret til Nordisk Råds musikpris for deres værk Symfoni no. II med Karsten Fundal.
OM VERTIGO
Vertigo er et kunstnerkollektiv også fra København, grundlagt i 2011. De skaber interaktive lysinstallationer og stemningsfulde oplevelser til udstillinger, koncerter og andre kulturelle begivenheder. Vertigo er bl.a. internationalt anerkendt for The Wave – en interaktiv 3,6 meter høj og 80 meter lang lyd- og lysinstallation, der har været udstillet i København, London, Liverpool og senest i Athen.
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
