Luftforurening: Små børn er særligt udsatte for at udvikle astma
20.8.2020 09:43:50 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Et stort dansk studie dokumenterer nu, at børn, der udsættes for højere niveauer af fine partikler i luften som vejstøv, bilos og brændeovne, er mere tilbøjelige til at udvikle astma og få vejrtrækningsproblemer end børn, der ikke er udsat.
Resultaterne er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift BMJ.
Trænger ind i lungerne
De fine partikler, der altså er synderen bag, kan trænge dybt ind i lungerne, nogle kan endda komme ind i kredsløbet.
Det er Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, som står bag undersøgelsen.
”Vi fandt også andre risikofaktorer, som er forbundet med en højere risiko for at udvikle astma og problemer med vejrtrækningen. At have en forælder med astma, en mor, som ryger under graviditeten eller forældre med kort uddannelse og lav indkomst,” fortæller han.
I modsætning hertil fandt forskerne ikke så mange børn med astma og vejrtrækningsproblemer hos børn af forældre med lang videregående uddannelse og høj indtægt.
Bekræfter tidligere studier
Deres fund er baseret på næsten 800.000 danske børn født fra 1997 til 2014. Af disse blev cirka 123.000 børn identificeret med astma og vejrtrækningsproblemer – børnenes gennemsnitsalder, når de blev diagnosticeret var 1,9 år.
Disse oplysninger blev derefter sammenholdt med helbredsoplysninger fra de danske registre om forældres astma, mødres rygning, uddannelse og indkomst. Samt med detaljerede daglige bestemmelser af luftforurening på børnenes adresser via avancerede modelberegninger.
”Da dette er et observationsstudie, kan vi ikke fastslå den præcise årsag,” fortæller Torben Sigsgaard og peger på nogle begrænsninger ved studiet, som manglende informationer om ernæring og fysisk aktivitet og faktorer, der relaterer sig til børnenes inde-miljø.
”Styrkerne ved studiet er imidlertid, at det inkluderer et så stort antal børn fra alle sociale klasser og i en bred aldersgruppe,” siger han.
Samtidig bekræfter undersøgelsen, at luftforureningen er en betydende faktor for astma, når forskerne korrigerer for risikofaktorer påvist i tidligere studier på området.
”Resultaterne viser, at mindre luftforurening med fine partikler kan bidrage til at reducere antallet af børn, der udvikler astma og får problemer med vejrtrækningen hos udsatte befolkningsgrupper,” fortæller Torben Sigsgaard.
Bag om resultatet
- Studiet er finansieret af Nordic Welfair NordForsk & BERTHA et Novo Nordisk Fondens ”Challenge Programme"
- Studiet er et observationsstudie.
- Den videnskabelige artikel er publiceret i BMJ
Kontakt
Professor Torben Sigsgaard
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for miljø, arbejde & sundhed
Mobil: 28 99 24 26
Mail: ts@ph.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik10.9.2026 10:28:21 CEST | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.
Ny EU-bevilling skal afdække sammenhængen mellem nyrer og hjerne10.9.2026 10:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Eugenio Gutiérrez-Jiménez fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er en del af forskningsprojektet MOMENTUM, som modtager en Horizon Europe-bevilling på godt 45 mio. kr. Projektet undersøger sammenhængen mellem kronisk nyresygdom og kognitive problemer.
Kandidatstuderende får rejselegat til forskning i bidmærker31.8.2026 10:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klitgaard Bitsch er kandidatstuderende i odontologi og forskningsårsstuderende på Institut for Retsmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest i september.
Ny professor: Kan hjernen finde nye veje efter en skade?26.8.2026 10:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Morten Storm Overgaard er ny professor i kognitiv neurovidenskab på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i bevidsthed, perception og i, hvordan hjernen kan genvinde tabte funktioner efter en hjerneskade.
Ny klinisk professor vil gøre strålebehandling mere præcis og skånsom26.8.2026 09:49:13 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Kronborg tiltræder den 1. september 2026 som klinisk professor i onkologi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan mere målrettet strålebehandling kan give patienter færre senfølger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
