Beskæftigelsesministeriet

Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag sendt i ekstern høring

Del

Beskæftigelsesministeren har i dag sendt lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag i ekstern høring.

Med lovforslaget lægger regeringen op til, at store bededag afskaffes som en helligdag. Store bededag vil fremover blive anset som en almindelig arbejdsdag.

I dag (den 12. januar 2023) er forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag sendt i ekstern høring.

Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. I lovforslaget lægges der op til, at det bliver store bededag. Store bededag vil derfor, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, blive en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Formålet med lovforslaget er at gøre store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde.

Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.

Høringsfristen er den 19. januar 2023.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag.

- Regeringen har stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter. Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag.

- Når vi beder danskerne om at arbejde én dag mere om året, så skal de naturligvis også have løn fra deres arbejdsgiver for det. Det sikrer vi med dette lovforslag.

Læs mere om lovforslaget, som er vedhæftet.

Fakta:

  • Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
  • Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
  • Ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv., som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
  • Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
  • Lovforslaget vil betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter. Det er der taget højde for i lovforslaget, og regeringen vil efter vanlig praksis gå i dialog med KL herom.
  • Den øgede arbejdstid vil rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.
  • Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven, som hører under Erhvervsministeriet.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet

Pressevagt: 51232830

Vedhæftede filer

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til ledighedstallet for december 202231.1.2023 08:09:39 CET | Pressemeddelelse

I december 2022 var der 80.800 ledige. Det er 2.700 flere end måneden før svarende til en stigning i ledigheden på 3 procent. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er dermed nu 2,7 procent. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Vi ser nu ledigheden stige igen. Det ændrer dog ikke ved, at vi kommer fra et rigtig godt udgangspunkt med lav ledighed og høj beskæftigelse. Det gør, at vi heldigvis står stærkt rustet i de her økonomisk usikre tider med høj inflation og krig i Europa. - Henover de seneste år er det heldigvis lykkedes os at få mange kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere med på vognen. Dem er det nu vigtigt, at vi alle går en ekstra mil for at holde fast i. Samtidig er det vigtigt fortsat at give en chance til alle dem, der står på spring for at komme med i arbejdsfællesskabet. Det gælder ikke mindst de seniorer og handicappede, der både kan og vil. - Mange steder i velfærdsfagene og blandt virksomhederne mangler der fortsat hænde

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for november 202220.1.2023 08:08:19 CET | Pressemeddelelse

I november 2022 var der 2.974.200 personer i job. Det er 4.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden starten af 2022 er der dermed kommet 57.700 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet godt 2.500 flere lønmodtagere fra oktober til november måned. I samme periode er der kommet godt 1.700 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Som ny beskæftigelsesminister er det en fantastisk nyhed, at beskæftigelsen stiger efter den flotte rekord, der blev sat tilbage i oktober. Det er glædeligt – ikke blot for den enkelte – men alle, der er blevet en del af det arbejdende fællesskab. Det giver os et stærkt fundament at stå på i de her økonomisk usikre tider. - Priserne på energi har været historisk høje i en lang periode, og det har haft konsekvenser for mange danskere - især dem, der har mindst. Det ser ud til at prisstigningerne har stabiliseret sig nu, men jeg er fortsat glad for, at vi i sidste uge k

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum