Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag sendt i ekstern høring
Med lovforslaget lægger regeringen op til, at store bededag afskaffes som en helligdag. Store bededag vil fremover blive anset som en almindelig arbejdsdag.
I dag (den 12. januar 2023) er forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag sendt i ekstern høring.
Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. I lovforslaget lægges der op til, at det bliver store bededag. Store bededag vil derfor, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, blive en almindelig arbejdsdag fra 2024.
Formålet med lovforslaget er at gøre store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde.
Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.
Høringsfristen er den 19. januar 2023.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag.
- Regeringen har stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter. Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag.
- Når vi beder danskerne om at arbejde én dag mere om året, så skal de naturligvis også have løn fra deres arbejdsgiver for det. Det sikrer vi med dette lovforslag.
Læs mere om lovforslaget, som er vedhæftet.
Fakta:
- Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
- Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
- Ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv., som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
- Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
- Lovforslaget vil betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter. Det er der taget højde for i lovforslaget, og regeringen vil efter vanlig praksis gå i dialog med KL herom.
- Den øgede arbejdstid vil rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.
- Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven, som hører under Erhvervsministeriet.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
EU’s beskæftigelsesministre sætter tydelig retning for mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder8.7.2025 15:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Konstruktive drøftelser på det netop overståede uformelle ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre peger frem mod mere fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU. I Aalborg havde EU-ministrene særligt fokus på at sikre fair arbejdsvilkår og undgå social dumping. Det blev også drøftet, hvordan man kan skabe mere konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU, og mødedeltagerne blev introduceret til partssamarbejdet i praksis i den danske model.
Invitation til uformelt ministermøde for EU’s beskæftigelsesministre den 7.-8. juli i Aalborg om fair og konkurrencedygtige arbejdsmarkeder i EU3.7.2025 07:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Den 7.- 8. juli afholdes det første uformelle ministermøde under det danske EU-formandskab i Aalborg. Fri og fair bevægelighed i EU og EU-landenes konkurrenceevne er på dagsordenen for EU’s beskæftigelsesministre.
Ny overenskomstordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping30.6.2025 11:23:03 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Invitation til doorstep om udenlandsk arbejdskraft og initiativer mod social dumping30.6.2025 09:36:22 CEST | Pressemeddelelse
Der afholdes i dag doorstep om en ny ordning for udenlandsk arbejdskraft og nye initiativer mod social dumping.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse
I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum