DanfilterDanfilter

Lovforslag løser ikke farligt partikeludslip fra brændeovne foreløbigt

Del
Lovforslag om udskiftning af ældre brændeovne er ifølge filterproducent en for langsommelig løsning på partikelforurening. Der skal tages hånd om problemet i de danske hjem nu og her.
En tændt brændeovn er ren hygge, men osen og røgen, ovnen udleder, kan være meget sundhedsskadelig. Filterproducent Filterhuset.dk vil slå et slag for bedre indeklima i boligerne. Foto: PR.
En tændt brændeovn er ren hygge, men osen og røgen, ovnen udleder, kan være meget sundhedsskadelig. Filterproducent Filterhuset.dk vil slå et slag for bedre indeklima i boligerne. Foto: PR.

Der findes 750.000 brændeovne i Danmark. De udgør tilsammen den største forureningskilde af de sundhedsskadelige finpartikler PM2,5, der ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi er skyld i omkring 550 dødsfald om året. Især står ældre brændeovne for udslippet af en stor del af de skadelige partikler.

Helbredsfaren har ført til et lovforslag fra regeringen om pligt til udskiftning eller nedlæggelse af brændeovne fra før 2003 ved ejerskifte af fast ejendom. Det skal angiveligt mindske partikeludslippet med 6000 tons over 20 år og give færre samfundsøkonomiske omkostninger.

Ifølge den skandinaviske filterproducent Filterhuset.dk er det politiske fokus på risikoen ved brændeovne vigtigt, men den eksisterende fare ved træafbrænding løses ikke gennem det nye lovforslag.

– Det er meget positivt, at regeringen har fokus på problemet og risiciene ved brændeovne. Men lovforslaget udgør en meget langsommelig løsning, som fortsat efterlader gamle og skadelige brændeovne i mange danske hjem i mange år fremover, siger Henrik Friis, der er CEO for Filterhuset.dk og uddyber:

– Den bedste løsning vil selvfølgelig være slet ikke at benytte brændeovne, men vi ved godt, at det ikke er en mulighed for alle. Så uanset om man har en ny eller gammel brændeovn, er det vigtigt at være meget omhyggelig med sin udluftning og ventilation samt at gøre en indsats for at fjerne de skadelige partikler fra luften hver eneste gang, ovnen er tændt. Finpartiklerne udgør nemlig ikke kun en risiko i selve huset, hvor ovnen er, men i hele nabolaget, der udsættes for røgen.

Filter fjerner halvdelen af de farlige partikler

Henrik Friis fremhæver ventilationssystemer som en god løsning til at fjerne skadelige partikler, men de fleste ventilationssystemer leveres med et standardfilter, som kun indfanger ti procent af de små PM2,5-partikler. En test udført af filterhuset.dk af indeklimaet i et hus med optændt brændeovn viser dog, at med det rigtige filter kan mængden af finpartikler i luften reduceres med over 60 procent.

– Ved brug af et ventilationsanlæg kan et filter, som er i stand til at indfange de helt små partikler, være afgørende for beboernes og naboernes helbred. Et bedre filter giver et sundere indeklima og sikrer, at røgen fra din eller naboens brændeovn ikke kommer ind i boligen igen, når ventilationen suger ny luft ind, siger Henrik Friis.

Tag partikelforurening alvorligt

Øget koncentration af finpartikler og CO2 i luften kan påvirke den daglige trivsel og give koncentrations- og søvnbesvær. Værre er det dog, at eksponering for PM2,5 er forbundet med kraftigere symptomer og højere dødelighed blandt folk med lunge- og hjertekarsygdomme og i værste tilfælde kan føre til lungekræft. Generelt bidrager luftforurening til, at over 2100 danskere hvert år dør af hjertesygdomme.

– Brændeovne udleder 20 gange så mange skadelige partikler som gamle lastbiler og busser, der forbydes af netop den årsag. Derfor bør man, hvis man har brændeovn, lufte ud mindst tre gange om dagen, få tjekket hvor stor partikelkoncentrationen er i ens hjem og overveje at installere et ventilationsanlæg eller opgradere det eksisterende med mere effektive filtre, siger Henrik Friis og understreger:

– Partikelforurening skal tages alvorligt, og lever man i et hjem med brændeovn, er det nødvendigt at tage sine forholdsregler for at beskytte sig selv og sine kære med det samme.

Nøgleord

Kontakter

Henrik Friis
CEO, Danfilter
(+45) 30 21 22 80
hf@danfilter.dk

Billeder

En tændt brændeovn er ren hygge, men osen og røgen, ovnen udleder, kan være meget sundhedsskadelig. Filterproducent Filterhuset.dk vil slå et slag for bedre indeklima i boligerne. Foto: PR.
En tændt brændeovn er ren hygge, men osen og røgen, ovnen udleder, kan være meget sundhedsskadelig. Filterproducent Filterhuset.dk vil slå et slag for bedre indeklima i boligerne. Foto: PR.
Download
Afbrænding af træ er en af de største kilder til skadelig partikelforurening. Foto: PR.
Afbrænding af træ er en af de største kilder til skadelig partikelforurening. Foto: PR.
Download
Der findes 750.000 brændeovne i Danmark. Et lovforslag stillet af regeringen vil udfase gamle brændeovne, da de kan være skadelige for brugerne. Men lovforslaget vil kun have ringe effekt på kort sigt, mener luftfilterproducenten Filterhuset.dk. Foto: PR.

Røgen fra især gamle brændeovne vurderes at være medskyldig i omkring 550 dødsfald om året. Foto: PR.
Røgen fra især gamle brændeovne vurderes at være medskyldig i omkring 550 dødsfald om året. Foto: PR.
Download

Information om Danfilter

Danfilter
Farum Gydevej 75
3520 Farum

49 19 22 66https://danfilter.dk/

Filterhuset.dk er en webshop, der udbyder luftfiltre til alle tilgængelige ventilationssystemer på markedet. Filterhuset hører under Danfilter, som har hovedsæde og produktion i Danmark. www.filterhuset.dk

Følg pressemeddelelser fra Danfilter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danfilter

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye