Lovende ung stamcelleforsker modtager 10 mio. kr. til etablering af egen forskningsgruppe
19.6.2020 11:02:07 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Alexander Rauch er 37 år. Han er ph.d. og cand.scient. i biokemi og molekylærbiologi, og har i en årrække forsket i knoglebiologi bl.a. ved Leibniz-Institut für Alternforschung i Tyskland og senere hen i Danmark ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.
Aktuelt er han ansat i en delestilling ved henholdsvis SDCO og KMEB og kan nu som Lundbeck-Fellow etablere sin egen forskningsgruppe ved SDU, der skal arbejde med metoder til at forbedre genopbygningen af knogler hos patienter med knogleskørhed (osteoporose).
- Jeg er utrolig stolt af og beæret over at have modtaget Lundbeckfondens Fellowship og glæder mig til at samle min egen gruppe af forskere, der skal samarbejde om at knække koden til at forbedre behandlingen og forebyggelsen af osteoporose, siger Alexander Rauch.
Knogleskørhed er en sygdom, hvor knoglestyrke og -mængde i skelettet er nedsat i en sådan grad, at knoglebrud kan opstå af sig selv eller ved minimale belastninger.
Ved at analysere stamcellerne i knoglemarven fra raske personer og efterfølgende sammenligne disse med lignende analyser fra personer med knogleskørhed, kan man undersøge potentialet til at udvikle celleterapi der er med til at styrke knoglekvalitet og genopbygningen af knogler.
Der kan være flere forskellige årsager til, at man udvikler knogleskørhed, men rigtig mange (især ældre, primært kvinder) oplever knoglebrud på grund af osteoporose – ifølge statistikken er der tale om hver 2. kvinde og ca. hver 5. mand.
- Forskellen skyldes blandt andet koncentrationen af kønshormoner, forklarer Alexander Rauch, idet kvinder i løbet af overgangsalderen oplever et kraftigt fald i østrogen, mens mænd, selv i en høj alder, producerer testosteron.
Om Lundbeckfonden
Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med årlige uddelinger på over 500 mio. kr. til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning.
Lundbeckfondens Fellowship bliver hvert år uddelt til særligt lovende unge forskere, som er kvalificerede til at etablere og udbygge en forskergruppe. Hvert fellowship finansieres med 10 mio. kr. og løber over 5 år.
Læs Lundbeckfondens pressemeddelelse om tildelingen af dette års fellowships
Kontakter
Adjunkt Alexander Rauch,
Mail: arauch@health.sdu.dk
Tel: +45 6550 7977
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Syddansk Universitet
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Presset elnet kræver smartere styring af elektrisk energi29.4.2026 09:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Mens nye elforbrugere presser infrastrukturen, peger forskere på smartere styring og energilagring som en del af løsningen.
Hurtig indsats fra personer på stedet spiller afgørende rolle ved hjertestop29.4.2026 09:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt landsdækkende studie fra Syddansk Universitet viser, at overlevelsen efter hjertestop er mere end dobbelt så høj, når genoplivning startes før ambulancen ankommer. Der er forskel på, om første genoplivning gives af tilstedeværende, hjerteløbere eller ambulancepersonale.
Cyklen vælges fra af de unge28.4.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Færre cykler til job og uddannelse end i 2020 – især unge, kvinder, studerende og dem, der bor i oplands- og landkommuner, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse. Bekymrende for folkesundheden, mener forsker.
Sådan bevægede danskerne sig i 2025 - næsten 200.000 har svaret på spørgsmål om bevægelse28.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrketræning, pilates, yoga og andre sundhedsorienterede former for motion vokser, og padel er seksdoblet på fem år. Imens sakker de traditionelle idrætsgrene bagud, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet.
International hæderspris til SDU-professor24.4.2026 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Professor Ewa Roos modtager OARSI Lifetime Achievement Award for forskning, der har forbedret behandlingen af artrose verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

