Lønløft på vej til 5000 tandklinikassistenter
Forbedringer der kan ses på lønsedlen. Det har været det altoverskyggende overenskomstønske for medlemmerne af HK Privat op til OK23. Sent lørdag aften lykkedes HK Privat at levere på det ønske i en ny 2-årig overenskomst for godt 5000 privatansatte tandklinikassistenter.
Aftalen, som er indgået med Tandlægeforeningen, sikrer en automatisk stigning i minimumslønnen på mindst 1459 kroner om måneden i overenskomstperioden. Derudover venter der en 2-procents lønstigning i år og igen til næste år.
I år hæver arbejdsgiver pensionsindbetalingen med to procent, og klinikassistenternes pensionsindbetaling sænkes med to procent. Til næste år hæves arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen fra 7 til 9 procent. Med den kan lønmodtagere selv bestemme, om de vil have summen udbetalt, sætte mere ind på pension eller veksle til eksempelvis senior- eller omsorgsdage. Med de 9 procent overstiger summen af arbejdsgiverindbetalt fritvalg hen over et år en månedsløn.
Næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen, glæder sig over aftalen.
- Jeg er rigtig tilfreds med, at vi sikrer tandklinikassistenterne et lønløft. Sammenlignet med andre grupper har de haltet bagefter på lønnen i årevis. Pæne lønstigninger og i alt 4 procent i pension og fritvalg kan tydeligt aflæses på lønsedlen. Og det har været afgørende for os at komme ud af forhandlingslokalet med, siger hun.
Det er i overenskomsten aftalt, at de centralt aftalte lønforbedringer ikke kan modregnes i den årlige lønforhandling. Ligesom for mange andre gælder det for tandklinikassistenterne, at der udover de centralt aftalte forbedringer, er årlige lokale lønforhandlinger, hvor den enkelte tandklinikassistent selv kan forhandle mere hjem i lønposen.
Overenskomsten indeholder blandt andet:
- Alle tandklinikassistenter får i perioden en lønforhøjelse på 1459 kroner om måneden. 737 kroner om måneden pr. 1. marts. 2023 og en yderligere stigning på 722 kroner om måneden pr. 1. marts 2024
- 11 procent i arbejdsgiverindbetalt pension pr. 1. juni 2023. Samtidig sænkes klinikassistenternes egen pensionsindbetaling fra 4,5 til 2,5 procent
- Arbejdsgivers indbetaling til fritvalgskontoen stiger fra 7 til 9 procent pr. 1. marts 2024
- Elevlønnen stiger med 4,5 procent pr. 1. april 2023 og 3,5 procent pr. 1. april 2024
- 4 ugers ekstra barsel med løn øremærket den anden forælder. Derudover ændres barselsbestemmelsen til at følge den nye barselslov, og pensionsbidraget under barsel forhøjes
- Valggrundlaget for en tillidsrepræsentant sættes ned til 5 medarbejdere. Dermed får flere tandklinikassistenter mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine KellermannPresseansvarligHK Privat
Tlf:28568970kathrine.kellermann@hk.dkInformation om HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Campingkonflikt afblæst: HK Privat og Dansk Camping Union indgår overenskomst21.4.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er lykkedes HK Privat og Dansk Camping Union (DCU) at indgå overenskomst, og dermed er der ikke længere udsigt til strejke og blokade på 21 af landets campingpladser fra 1. maj.
Aftale stemt igennem: Forbedringer endelig sikret for 5000 tandklinikassistenter14.4.2023 11:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal blandt både tandklinikassistenterne og klinikejerne har stemt ja til en ny 2-årig overenskomstaftale mellem HK Privat og Tandlægeforeningen. Resultatet var ventet med spænding, da aftalen mellem parterne i 2020 blev forkastet af Tandlægeforeningens medlemmer.
HK Privat: Nu venter det helt store arbejde efter OK2312.4.2023 12:34:23 CEST | Pressemeddelelse
Stemmeprocenten blandt medlemmerne i HK Privat slår rekord, og opbakningen til overenskomstresultaterne er massiv. Men nu venter den helt store opgave – nemlig at få forhandlingsresultaterne til at virke ude på arbejdspladserne. Særligt arbejdet med nye lønbestemmelser skal stå sin prøve.
HK sender konfliktvarsel mod Dansk Camping Union: Kan lamme campingsæsonen31.3.2023 12:45:56 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat har afsendt andet konfliktvarsel mod Dansk Camping Union efter længere tids forsøg på at forhandle en overenskomst på plads.
Klar anbefaling til 60.000 privatansatte HK’ere: Stem ja til overenskomsterne24.3.2023 12:43:11 CET | Pressemeddelelse
Søndag skydes urafstemningen i gang, og HK Privat vil arbejde for et stort ja blandt medlemmerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum