Lønløft har fjernet manglen på anstaltsbetjente i Grønland

Grønland savnede for få år siden flere betjente end Danmark. I efteråret 2019 manglede Anstalten i Nuuk 40 procent af sin bemanding. Anstalten blev nødt til at bruge medhjælpere hentet ind fra gaden for at klare de daglige opgaver.

I dag ser billedet helt anderledes ud. Rekrutteringsproblemerne er væk.

Det har tydeligvis haft effekt, at der i foråret 2020 blev indgået en aftale om at løfte anstaltsbetjentenes grundløn op på samme niveau som deres danske kollegaer.

"Lønløftet har 100 procent gjort en forskel. Vi oplever, at det har været med til, at vi har fået flere nye, gode anstaltsbetjente og beholdt færdiguddannede kollegaer," siger tillidsrepræsentant Ikitannguaq Kruse Høiberg.

Lønforskel
Før aftalen var lønnen i Grønland markant ringere end i Danmark. De grønlandske anstaltsbetjente fik ikke – i modsætning til politibetjente – et udligningstillæg, som kunne udligne forskellen mellem den nordlige og sydlige del af kongeriget.

Med den politiske aftale fra 2020 fik anstaltsbetjentene et udligningstillæg på mellem 5.600-7.000 kroner pr. betjent. Dermed kom anstaltsbetjente på niveau med deres danske kollegaer.

Målet var at styrke bemandingssituationen i Kriminalforsorgen i Grønland.

Dette mål er nu blevet indfriet. I Anstalten i Nuuk er der 44 fængselsbetjente, hvor der i 2019 kun var 28.

Anstalten oplever stor interesse for jobbet. Ved seneste ansøgningsrunde modtog anstalten eksempelvis 35 ansøgere til én stilling. Et ansøgningstal man vil være gul og grøn af misundelse over på de fire skoler i Danmark.

Desuden har otte tidligere anstaltsbetjente på det seneste valgt at vende tilbage til Kriminalforsorgen. Det sker på trods af, at arbejdsløsheden er lav i Grønland.

Mangeårigt pres
Fængselsforbundets formand besøgte Anstalterne i Nuuk og Ilulissat i juni. Han er glad for, at forbundets mangeårige kamp for at løfte lønnen i Grønland har båret frugt.

”Vi har i den grad presset på for at hjælpe vores grønlandske medlemmer. Mange af dem blev nødt til at have to job på grund af det lave lønniveau. Det var dybt urimeligt, at de blev stillet dårligere lønmæssigt end grønlandske politibetjente. Det fik vi løst med aftalen for to år siden,” siger Bo Yde Sørensen.

Han er ikke overrasket over, at lønløftet har haft stor effekt: ”Det var jo lige præcis, det vi ønskede. Jeg håber, det giver stof til eftertanke i Danmark, hvor vi jo bliver mødt med en holdning om, at alt bliver gjort for at løse rekrutteringsproblemerne. Men gør man virkelig alt? Der er ingen tvivl om, at bedre lønforhold også ville skaffe flere folk hernede,” siger forbundsformanden.

Alt er ikke rosenrødt
Selvom lønstigningen har forbedret situationen markant i Grønland, er alle problemer ikke løst, understreger Ikitannguaq Kruse Høiberg.

”Vi har udfordringer med at få udbetalt vores overtimer, og vores vejledende bestemmelser er over 40 år gamle. Dermed er mange punkter ikke længere up to date,” siger tillidsrepræsentanten.

Hun tilføjer, at sygdom blandt personalet er det største aktuelle problem: ”Lige nu fylder sygefraværet meget. Det er med til at presse vores dagligdag, men det gælder ikke kun i Kriminalforsorgen i Grønland. Det er desværre et samfundsproblem,” siger Ikitannguaq Kruse Høiberg.