Lokalvalget falder næsten samtidigt med 25-årsdagen for underskrivelsen af Dayton-aftalen, som var den aftale, der stoppede krigen i Bosnien-Hercegovina i 1995. Aftalen har været med til at cementere den etniske opdeling af landet, der opstod under krigen. Som følge af aftalen er det bosniske præsidentskab også opdelt således, at de tre store nationale grupper (bosniakere, kroatere og serbere) hver har sin egen præsident. På den måde har det efter krigen været vanskeligt at ændre den politiske nationalistiske opdeling i landet.

Vil de multietniske partier gentage successen fra parlamentsvalget i 2018?

Men ved sidste parlamentsvalg i 2018 fik multietniske partier i flere kantoner (som dele af landet er opdelt efter) et godt valg, og formåede endda at danne regering i området omkring Sarajevo og to andre befolkningsrige kantoner. Zlatko Jovanovic, Balkanekspert og analytiker i DEO, siger:

”Derfor er lokalvalget vigtigt, fordi gentager de multietniske partier succesen fra sidste gang, så kan det komme til at påvirke stemmeafgivningen til parlamentsvalget i Bosnien om to år”.

Dog må de multietniske partier igennem flere personlige angreb på deres vej mod successen. Særligt i hovedstaden Sarajevo, hvor det multietniske parti ”Vores Parti” forventes at stå meget stærkt til lokalvalget, må partiet gå igennem mange personlige angreb, fordi nogle af deres kandidater er etniske serbere i et område, som ellers er domineret af den bosniakiske etnicitet. De nationalistiske bosniakiske partier mener derfor ikke, at de bosniske serbere er egnede til at få magten i en by, som de ser som bosniakisk.

Dog tyder det på, at befolkningen ikke vælger ud fra deres etniske tilhørsforhold, men snarere ud fra den politik og de emner, som bliver italesat af dette multietniske parti.

Lokalvalg i Mostar for første gang i 12 år

Sidste gang, folk i Mostar var til valg, var i 2008. Siden da har de nationalistiske bosniakiske og kroatiske partier blokeret for udførelsen af lokalvalg i byen. Det har fået en kvinde fra Mostar til at lægge sag an mod den bosniske stat ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for brud på menneskerettighederne. Hun har fået medhold, og nu skal der afholdes valg i Mostar igen.

Valget i Mostar ligger senere end lokalvalget i resten af landet, nemlig den 20. december 2020. Det forventes, at resultaterne fra resten af landet kommer til at påvirke valget i Mostar.

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:  

Balkanekspert og analytiker Zlatko Jovanovic 

22 33 35 67 eller zlatko@deo.dk