Lokale landmænd inviterer til Økologisk Høstmarked
22.8.2019 21:11:40 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
I landbruget er høsten en særlig årstid, hvor resultatet af mange måneders arbejde fejres. Den særlige stemning vil de økologiske landmænd gerne dele med andre. Derfor inviterer de hvert år indenfor til en sensommerdag i økologiens tegn.
Økologisk Høstmarked – som afholdes i weekenden den 31. august og 1. september - er for alle, som har lyst til at se dyrene tæt på, smage på grøntsager og få en førstehåndsoplevelse af, hvordan de økologiske fødevarer bliver produceret. Formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, opfordrer alle til at deltage:
”Weekenden er en oplagt mulighed for at komme helt tæt på økologien, der hvor den skabes ude på landbrugene. Sæt navn på din mad og få en førstehåndsfortælling om, hvordan der trylles med jorden og tænkes i en bæredygtig fremtid. Du kan også opleve, hvordan det er muligt at dyrke jorden og holde dyr uden brug af sprøjtegift, og hvad landmanden ellers gør for at passe på naturen, klimaet, grundvandet, dyrene, familien og dig som samfundsborger og forbruger.”
I år er det muligt at besøge over 80 Høstmarked fordelt i hele landet. Der er stor forskel på, hvad man kan opleve.
Fællesspisning og bus fra Aarhus
På Sommergrønt i Hadsten kan du for eksempel opleve et alsidigt økologisk gartneri midt i sensommerens overflod af råvarer. Sommergrønt har fokus på at afsætte sine produkter helt lokalt og direkte til forbrugeren. I løbet af lørdagen kan man købe dagens kurv fra Sommergrønt, og om aftenen indbydes til hyggelig høstmiddag i drivhusene, hvor kokkene fra MIN mad præsenterer et gastronomisk billede af sæsonen og stedet. Der er bustransport til og fra Aarhus.
Troldgaarden ved Hovedgaard holder også Økologisk Høstmarked. Troldgaarden er Danmarks største producent af sortbroget dansk landracegris. Gårdens arealer er desuden beboet af økologiske lam og kvæg, der alle fodres med græs- og kun græs. Gå på opdagelse på gården og få en snak med familien på gården.
Til det Økologiske Høstmarked kan du flere steder samtidig klare lidt af ugens indkøb i en gårdbutik og blive klogere på, hvordan du med dine øko-indkøb i hverdagen er med til at sikre, at også næste generation har rent grundvand. Til høstmarkedet er det også muligt at stille spørgsmål til og få svar fra dem, der kender økologien bedst - nemlig landmændene.
Landsdækkende event
Høstmarkedet er den økologiske branches fælles landsdækkende forbrugerevent, som arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med værter over hele landet. Sidste år valgte 75.000 danskere at bruge en dag på at besøge den lokale økologiske landmand.
På hjemmesiden www.høstmarked.dk er det muligt at læse mere om, hvad du kan opleve på de enkelte gårde og finde den gård, der passer til interesse og kørselsafstand. Beskrivelserne opdateres løbende, så hold øje med favoritgårdene.
Kom til Økologisk Høstmarked d. 31. august og 1. september 2019.
Download til fri redaktionel afbenyttelse pressefotos og stemnings film til brug på fx hjemmesider. Foto og film er optaget fra tidligere års Økologisk Høstmarked.
Kommer du i år? Økologisk Høstmarked
For yderligere oplysninger om Økologisk Høstmarked:
Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, pk@okologi.dk, 22 22 07 37,
Birgitte Nygaard, projektleder, Økologisk Landsforening, bny@okologi.dk, 30 32 87 33
David Erichsen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening, dae@okologi.dk, 31 40 99 85
Sommergrønt, 23 31 20 07
Troldgaarden, 28 69 35 16 / 22 40 93 96
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
