Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Lokale fortællinger skal forebygge konflikter om fremtidens danske landskaber

Del
Forskere fra Københavns Universitet har samlet landskabsfortællinger fra lokale aktører. De viser, hvordan lokalsamfund er med til at forme vores landskaber, men også hvilke udfordringer og muligheder ønsker om f.eks. klimavenligere landbrugsdrift og større biodiversitet skaber.
Forsiden på websitet ’Lyt til Landskabet’. Elementerne i illustrationen leder ind til tekst-, lyd- og videofortællinger med bl.a. offentligt ansatte, landbrugere og andre lokale aktører, der taler om deres arbejde med eller forhold til det landskab, de er en del af.
Forsiden på websitet ’Lyt til Landskabet’. Elementerne i illustrationen leder ind til tekst-, lyd- og videofortællinger med bl.a. offentligt ansatte, landbrugere og andre lokale aktører, der taler om deres arbejde med eller forhold til det landskab, de er en del af.


Hvad tænker gårdejerne om det landskab, som deres familier har været knyttet til i generationer? Hvordan kan den offentlige forvaltning skabe et godt samarbejde på tværs, når den igangsætter store landskabsprojekter? Og hvorfor skal man altid huske kaffepauserne ved borgermøder?

Det er nogle af de spørgsmål og fortællinger, som det nye interaktive website ’Lyt til Landskabet’ nu indbyder alle med interesse for udviklingen af fremtidens landskaber til at gå på opdagelse i.

Fortællingerne udspringer af forskningsprojektet Lokale Landvindinger, der siden 2021 har undersøgt, hvordan landskabsfortællinger kan indgå i arbejdet med f.eks. at omlægge klimabelastende landbrugsområder og skabe større diversitet i naturen.

Med det nye website og dets mange tekster, video- og lydklip håber forskerne bag projektet at inspirere kommuner og andre myndigheder i arbejdet med at kortlægge lokale aktører, inddrage borgerne og samarbejde på tværs. Men også lokale borgere og foreninger kan blive klogere på den ofte meget brede vifte af holdninger og værdier, livshistorier og lokalhistorie, der ligger indlejret i vores landskaber.

”Vi håber, at fortællingerne kan skabe større forståelse for, at der er mange stemmer i landskabet med forskellige interesser og holdninger,” siger Inge-Merete Hougaard, der er postdoc ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet.

I sidste ende handler det om at kunne udvikle de åbne danske landskaber gennem samarbejde og samskabelse frem for konfrontation.

”Hvordan bør man f.eks. afveje ønsker til jagt, rekreative stisystemer og landbrugsproduktion? Grundtanken er, at en fælles forståelse gør det nemmere at arbejde hen mod en fælles fortælling om, hvad et område skal kunne i fremtiden – uden at alle behøver være enige om alt.”

Fortællingerne er indsamlet i Himmerland i det nordlige Jylland, hvor forskerne har fulgt flere igangværende landskabsprojekter på tæt hold og talt med borgere, foreninger, lodsejere, kommuner og styrelser om deres erfaringer med samskabelse af landskabet.

Men selvom fortællingerne er lokale, har alle erfaringerne, de dækker over, et langt bredere perspektiv:

”Vi har samlet alle fortællinger under otte ’veje til samskabelse’. Altså nogle budskaber om, hvad man særligt skal have for øje under udviklingen af lokale landskaber. Samtidig har vi valgt at lave et interaktivt landskab for at vise, at der kan være mange lokale fortællinger om et landskab, og at de ofte er forbundet på kryds og tværs eller er filtret ind i hinanden,” siger Inge-Merete Hougaard.

Se og hør landskabsfortællingerne: Lyttillandskabet.dk

--

De otte veje til samskabelse

  1. Lyt til landskabet
  2. Se det sociale terræn
  3. Anerkend landskabets andre aktører
  4. Mobilisér de mange
  5. Hav blik for de sejlivede fortællinger
  6. Skab plads til forskellige former for viden
  7. Find vej i lovens landskab
  8. Væk visionerne for fremtidens landskaber

--

Om projektet

Websitet ’Lyt til Landskabet’ indgår i forskningsprojektet Lokale Landvindinger, der er forankret på Institut for Antropologi og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Projektet gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland samt Viborg, Randers og Mariagerfjord Kommuner. Lyt til Landskabets fortællinger er indsamlet i det sydlige Himmerland i området mellem Hobro, Randers og Viborg.

Lokale Landvindinger er finansieret af Veluxfonden, mens ’Lyt til Landskabet’ er samfinansieret af Veluxfonden og Crown Princess Mary Center ved Københavns Universitet.

Kontakter

Inge-Merete Hougaard
Postdoc, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
E-mail: imh@anthro.ku.dk
Mobil: 60 86 59 01


Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73

Billeder

Forsiden på websitet ’Lyt til Landskabet’. Elementerne i illustrationen leder ind til tekst-, lyd- og videofortællinger med bl.a. offentligt ansatte, landbrugere og andre lokale aktører, der taler om deres arbejde med eller forhold til det landskab, de er en del af.
Forsiden på websitet ’Lyt til Landskabet’. Elementerne i illustrationen leder ind til tekst-, lyd- og videofortællinger med bl.a. offentligt ansatte, landbrugere og andre lokale aktører, der taler om deres arbejde med eller forhold til det landskab, de er en del af.
Download

Links

Information om Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Øster Farimagsgade 5
1353 København K

+45 35 32 35 46http://www.samf.ku.dk

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.

Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye