Lokale foreninger i kamp mod affald
28.2.2020 12:58:07 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Den 1. marts kan lokale foreninger igen tilmelde sig at samle affald mod sponsorater fra erhvervslivet, når tilmeldingen for dette års ruter fra Ren Natur bliver offentliggjort.
15 ruter fordelt i Næstved Kommune vil fra på søndag være åbne for tilmelding. Ruterne er udvalgt af Næstved Kommune i samarbejde med bl.a. lokalråd og gennem forslag fra kommunens Facebook, hvor borgerne har kunne komme med forslag til steder i kommunen, hvor der ofte ligger affald.
Lokalt samarbejde
Ren Natur, som er en del af Hold Danmark Rent, har til formål at skabe fokus på henkastet affald, styrke sammenholdet lokalt og skabe glæde ved naturen.
Sidste år blev der gennem Ren Natur gået ikke mindre end 335 ruter, hvorfra der blev fjernet hele 23 tons affald fra naturen af næsten 6000 frivillige. 15 af disse ruter var i Næstved Kommune, og affaldschef Søren Nielsen håber at kunne gentage det flotte resultatet fra sidste år:
- Resultatet fra sidste års ruter overgår simpelthen min vildeste fantasi, og det viser bare, hvor meget der kan ske, når lokale foreninger støtter op om et projekt som dette. Jeg glæder mig til at se, hvad dette års ruter bringer, og forhåbentlig bliver der fjernet lige så meget affald fra naturen igen i år, siger Søren Nielsen.
Der skal på dette års ruter blandt andet samles affald i Fuglebjerg, Holme-Olstrup, Toksværd, Gelsted, Herlufmagle, Lov, Fensmark, Mogenstrup og i Næstved ved f.eks. Kanalvej, Dyreskuepladsen, Karrebækvej, Herlufsholm og Ydernæs.
3.000 kr. pr. rute
Ren Natur har forskellige krav til planlægning af ruter, bl.a. skal de ligge på offentlige arealer, og være steder, hvor alle kan færdes. Affaldet der indsamles undervejs fra turen, stilles på et aftalt sted, hvorefter Næstved Kommunes Park og Vej henter det.
Ren Natur udvælger foreningerne, og Næstved Kommune hjælper med at tilrettelægge ruterne med input fra lokalråd og inspiration fra Facebook, samt assisterer med praktiske ting i forbindelse med projektet.
Hver gennemført rute medfører et sponsorat fra erhvervslivet til foreningerne på 3000 kr., som kan bruges til aktiviteter, der styrker foreningen. Sidste år deltog bl.a. KFUM spejderne, Næstved Ny Fotoklub, Holmegaard Glasværks Boldklub og Næstved Kulturforening.
Foreningerne kan via Ren Naturs hjemmeside www.rennatur.org tilmelde sig, hvis de ønsker at gå en rute. Når fristen for tilmelding er overstået, fordeler Ren Natur ruterne. Dette sker i starten af april, og fra slutningen af april og frem til efterårsferien, kan der samles affald på de 15 ruter.
Kontakter
Anette Juul, Projektleder, Hold Danmark Rent, tlf. 2339 8199
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



